Mange censorer og eksaminatorer har haft en loppetjans ved reeksamen på Arts i vinter. Et rekordstort antal førsteårsstuderende dukkede nemlig aldrig op til deres andet eksamensforsøg, viser en opgørelse fra april lavet af Arts Studier.

I alt registrerede studieadministrationen på Arts 498 tilmeldte førsteårsstuderende til skriftlige og mundtlige reeksamener i forlængelse af forrige efterårssemester. Heraf udeblev hele 306, hvilket svarer til mere end tre ud af fem. 

Til sammenligning udeblev 51 ud af 171 førsteårsstuderende fra reeksamen året før. Seksdoblingen af udeblivende skal altså ses på baggrund af en tilsvarende markant stigning i antallet af tilmeldte til reeksamen. 

Som hovedforklaring på, at så mange studerende valgte ikke at dukke op til deres andet forsøg, peger studieleder på Institut for Kultur og Samfund Liselotte Malmgart på fremdriftsreformen, som trådte i kraft for førsteårsstuderende i september sidste år. Den betyder, at de studerende automatisk blev tilmeldt reeksamen, hvis de dumpede eller ikke mødte op til den ordinære eksamen.

»Men i mange tilfælde er der formentlig tale om studerende, som havde besluttet sig for slet ikke at fortsætte på uddannelsen og derfor ikke ville til reeksamen,« siger Liselotte Malmgart.

Betydeligt spild af ressourcer

De mange udeblivende studerende medfører et unødvendigt stort merforbrug af ressourcer, fortæller uddannelseschef på Arts Leo Normann Pedersen. 

»Det er klart et problem. Hvis det viser sig at være en tendens fremadrettet, så er det et betydeligt beløb, der kan spildes på det her,« siger han.

Ved de mundtlige eksamener skal censor og eksaminator ikke bare have løn, de spilder også deres tid, når de studerende udebliver, forklarer uddannelseschefen. Derudover er der et stort administrativt planlægningsarbejde, som kunne have været undgået.

Til skriftlige eksamener er problemet mindre, ifølge Leo Normann Pedersen. Her kan leje og booking af unødvendigt store lokaler nævnes som eksempler på ressourcespildet.

»Fordel, hvis reglen ikke var indført«

Arts har endnu ikke lavet beregninger på, hvad det seksdoblede antal »spøgelsesstuderende« reelt koster. Men det kunne der være brug for, mener Liselotte Malmgart, som gerne så reglen om automatisk tilmelding til reeksamen for førsteårsstuderende ophævet.

»Det ville bestemt være en fordel, hvis reglen ikke var indført. Ressourcespildet bør i hvert fald vejes op imod det, som politikerne mener, man vinder ved at have den,« siger hun.

Liselotte Malmgarts chef, institutleder på Institut for Kultur og Samfund Bjarke Paarup, vil ikke direkte svare på, om han ønsker reglen ophævet eller ej.

»Vi er jo underlagt at sørge for, at de studerende bliver færdige til tiden. Det her er et af de redskaber, vi har. Men der er traditionelt set mange, der i løbet af det første studieår finder ud af, at der er noget andet, de hellere vil. Så hvis ikke de møder op til den ordinære eksamen, kan man diskutere det fornuftige i, at de automatisk bliver tilmeldt reeksamen,« siger han. 

Discounteksamener

Til gengæld er institutlederen ikke i tvivl om, hvordan man kunne bruge de midler, der går tabt på tomme pladser ved reeksamen.

»Pengene kunne bruges på at lave eksamener, som har et stærkere læringsudbytte og integrerer undervisningen mest muligt. Desværre opfordrer det her jo til det modsatte, nemlig at lave eksamener, som bare er tjek, fordi det er det billigste,« siger han.

Fakta

Tilmeldte og udeblivende førsteårsstuderende til eksamen i efteråret 2013 og 2014

De førsteårsstuderende, som startede i september 2014, er det første hold, der har været omfattet af reglen om automatisk eksamenstilmelding på grund af fremdriftsreformen. Året før var det op til de studerende selv at tilmelde sig både den ordinære eksamen og reeksamen, hvis de ønskede et forsøg mere. Tallene fra Arts Studier viser en markant stigning i både tilmeldte og udeblivende ved reeksamen.   

Fra næste semester omfatter reglen om automatisk tilmelding alle studerende på landets universiteter. 

Ministeren i samråd

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen var 28. april kaldt i samråd omkring de negative konsekvenser af fremdriftsreformen. Som modsvar på det stigende antal reeksamener nævnte ministeren, at det skal være klart og tydeligt, hvad der skal til, for at man kan bestå og gøre det godt inden for den tid, der er tilrettelagt til undervisningen, og at de studerende skal have mere feedback.