Omnibus prik

Sidste planter på plads inden åbning af tropehus

Gartnerne har travlt med at lægge sidste hånd på indretningen af et nyt tropehus, som først åbner officielt til september. Men nysgerrige kan allerede fra 16. april følge med i færdiggørelsen af C.F. Møllers berømmede byggeri i Botanisk Have i Aarhus.

Planten Browneopsis disepala, som væksthusgartner Helle Brandt (tv.) og væksthusgartnerelev Kimi Kvist Larsen er ved at plante i det nye tropehus, er en sjælden sag fra Ecuador. Helle Brandt plantede den efter flytningen et sted, hvor den tabte alle bladene, fordi den ikke trivedes. Hun gravede den op for at sætte den i skyggen af en af de store palmer, og sidste forår skød den med friske skud, så nu får den en ny chance på en mere central plads. Foto: Jesper Rais
Det nye tropehus er tegnet af C.F. Møllers Tegnestue. Foto: Jesper Rais

Mens de fleste har haft brug for huer, vanter og halstørklæder til at holde varmen i løbet af vinteren, har gartnerne svedt i et nyt tropehus i Botanisk Have.

”Vi har måttet køre mange læs dårligt jord ud, før vi kunne komme til at plante, og det er noget, der giver sved på panden i tropevarme,” konstaterer væksthusgartner Helle Brandt.

Hun forklarer, at de tunge entreprenørmaskiner, der har været brugt i forbindelse med anlægsarbejdet, helt har udpint jorden i det nybyggede 1.000 kvadratmeter store tropehus. Men sammen med sine kolleger er hun efter de mange ture med tunge trillebøre ved at være klar til genåbningen af væksthusene i Botanisk Have i Aarhus.

Piratfisk og sommerfugle

C.F. Møller har slået stregerne til det 18 meter høje hus, hvor en af de store attraktioner bliver et 12 meter højt trætårn, hvorfra publikum kan overskue hele den tropiske herlighed inklusive piratfisk i vandbassin og sommerfugle i trætoppe.

Gennemgribende restaureret

Ud over nybyggeriet har C.F. Møller stået for en gennemgribende restaurering af tre mindre væksthuse, som blev tegnet af samme arkitekt for snart 45 år siden. De besøgende kan i disse huse opleve planter, der gror i henholdsvis middelhavsklima, ørken og tropiske bjerge.

Fra forskning til formidling

Hvor forskere og studerende tidligere har haft nytte af de mange tusinde planter i forbindelse med forskning og undervisning, er det formidling om botanik til almindeligt interesserede, der fremover vil være i centrum for aktiviteterne i væksthusene.

”Den forskningsmæssige anvendelse af planterne i væksthusene har været for nedadgående de senere år, hvilket blandt andet skyldes, at forskerne i dag arbejder på en anden måde end tidligere. For eksempel har de ikke længere samme behov for at kunne drive planter til blomstring, da de har et langt tættere samarbejde med forskere i tropiske lande,” fortæller fagleder, lektor Finn Borchsenius fra Science Museerne ved AU.

Fire forskellige verdensdele

Finn Borchsenius har i samarbejde med medarbejderne ved Science Museerne stået for indretningen af det nye tropehus. De besøgende kan se frem til ikke længere at blive præsenteret for rækker af planter med hvide planteskilte med latinske betegnelser placeret i en lidt tilfældig orden. Planterne er nu samlet i fire forskellige verdensdele både i tropehuset og i de tre øvrige væksthuse.

Dermed har Finn Borchsenius og co. til hensigt at give de besøgende en sammenhængende oplevelse ved at lade dem rejse gennem forskellige landskaber og klimazoner.

Regner på 80.000 besøgende

Også menneskets indflydelse på naturen er en del af fortællingen, for eksempel er der ryddet et stykke af regnskoven i tropehuset. Finn Borchsenius regner med op mod 80.000 besøgende årligt, og han forventer, at attraktionerne i væksthusene kan tiltrække både skoleklasser, gymnasieklasser og alle med interesse for botanik. 


Besøg væksthusene

Væksthusene hører under Science Museerne ved Aarhus Universitet.

Gratis adgang.

Åbningstider: Mandag til fredag 9-16. Weekend 10-17.
Ny café åbner i forbindelse med adgang til plantesamlingerne.

stenomuseet.dk


Fakta

Kuplen i det nye tropehus er lavet af luftpuder i EFTE, som er et transparent foliemateriale, der reducerer tabet af varme, da EFTE isolerer som en termorude. Andre eksempler på bæredygtige teknologier i det nye tropehus er varmepumpeanlæg, regnvandstanke og solvarmepaneler.

Kilde: C.F. Møller