Skal vi flytte eller hvad?

»Reelt set ved vi ikke, hvad der kommer til at ske. Visionerne er der, men planerne mangler.« Sådan beskriver lektor på Institut for Agroøkologi Johannes Ravn Jørgensen, der også er tillidsrepræsentant, den situation, som medarbejderne på Flakkebjerg står i lige nu. Og de er ikke alene. For der blev også varslet flytninger af folk fra Roskilde, Årslev, Kalø og Silkeborg.
I Flakkebjerg er der delte meninger om den annoncerede flytning, men overvægten af medarbejderne forholder sig tvivlende, vurderer Johannes Ravn Jørgensen, der selv har svært ved at få øje på fordelen ved at flytte et velfungerende forskningsmiljø til Aarhus.
»Problemet er, at vi har rasende gode faciliteter her. Der findes ikke noget, der modsvarer det i Aarhus eller ret mange steder i verden. Det drejer sig om drivhuse, klimakamre, laboratorier, semi-fields og jordarealer, som det vil være ganske bekosteligt at flytte. I kraft af de faciliteter, vi har nu, tiltrækker vi mange eksterne finansieringer og erhvervsfinansieringer, og jeg kan godt være bekymret for, om vi kan opretholde dem, hvis vi flytter.«
Seniorforsker Per L. Gregersen er tillidsrepræsentant for medarbejderne på Institut for Molekylærbiologi og Genetik i Flakkebjerg. Han er usikker på, om flytningen reelt vil føre til mere samarbejde med andre forskningsmiljøer, end det allerede er tilfældet i dag.
»Det er provinsielt at tro, at alt foregår i Aarhus. Vi samarbejder jo med både ind- og udland allerede. Vi kommer selvfølgelig tættere på nogle andre miljøer, og det giver muligheder for samarbejde. Men den væsentligste fordel ved at flytte til Aarhus er, at det bliver nemmere at tiltrække studerende og ph.d.-studerende.«

Kommer TAP’erne med?

Lignende bekymringer gør flere medarbejdere sig på Institut for Fødevarer i Årslev på Fyn, hvor de videnskabelige medarbejdere ifølge de varslede planer ligeledes skal flytte til Aarhus.
»Den fysiske placering betyder ikke meget. Jeg samarbejder allerede både internationalt og nationalt med SDU og KU, og jeg er også ofte i Aarhus. Men jeg tror ikke, jeg vil komme til at møde flere mennesker eller samarbejde mere på tværs ved at rykke min arbejdsplads til Aarhus, på Fyn ligger vi jo midt i Danmark,« siger lektor Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer.
Det, der optager ham mest i forbindelse med den bebudede flytning, er forskningsfaciliteterne og ikke mindst samarbejdet med det teknisk-administrative personale.
»Vi har nogle velfungerende miljøer og faciliteter. Det koster ressourcer både i arbejdstid og til udstyr at flytte, og jeg er ikke sikker på, at det vil kunne høste en gevinst. Det er ikke noget, man bare lige gør, og jeg er i tvivl om, hvorvidt planerne er tænkt til bunds,« siger han og fortsætter:
»Jeg frygter også for, om vi får TAP-personalet med til Aarhus, og vi kan dårligt undvære TAP’erne. Jeg har meget glæde af at have nogle stabile TAP’er bag mig, det er et team, der er bygget på tillid, og det er jeg bange for, skal blive brudt ned. TAP’erne er med til at sikre kontinuiteten i forhold til vores ph.d.-studerende, som de hjælper med at vejlede, og de er også forudsætningen for, at vi kan lave nogle lidt større forsøg.«

Er det det rigtige i dag?

En af de TAP’er, som Carl-Otto Ottosen samarbejder med i det daglige, er forsøgsmedarbejder og gartner Ruth Nielsen. Hun trives også godt med det tætte samarbejde mellem VIP og TAP i Årslev.
»Vi bliver dygtige af, at TAP og VIP arbejder tæt sammen, fordi vores viden deles. Vi snakker om forsøgene og mødes i frokoststuen, og eventuelle problemer løses hurtigt med den tætte kontakt, hvilket gavner forskningen og i sidste ende resultaterne.«
Ruth Nielsen påpeger, at beslutningen om at flytte afdelingen i Årslev til Aarhus er truffet for fire-fem år siden.
»Det er vigtigt, at ledelsen tænker over, om det er den rigtige beslutning i dag. Da beslutningen blev taget, var det uden tvivl det rigtige. Man havde store planer om at samle hele AU, og økonomien var god. I dag er økonomien anderledes stram, og det ville da være ærgerligt at holde fast i en beslutning for beslutningens skyld og ikke på grund af faglige begrundelser. Vi kan risikere at flytte til et nyt sted med dårligere faciliteter, end vi har i dag, fordi der ikke er økonomi til at opbygge de samme gode faciliteter, som vi har nu.«

Familielivet vejer tungest

For både medarbejdere i Flakkebjerg og Årslev kan flytningerne også få konsekvenser for privatlivet, da vejen til arbejde pludselig bliver markant længere. En af dem, der gør sig overvejelser i den forbindelse, er Morten Rahr Clausen, der er postdoc ved Institut for Fødevarer.
»Jeg har svært ved at se, at jeg skulle flytte med til Aarhus. Jeg har familie og hus her på Fyn, og mine børn går i skole her. Det er jeg ikke indstillet på at ændre på, og jeg er heller ikke indstillet på at pendle resten af mine dage. Det kan godt være, at det er lidt uforskeragtigt at sige, men for mig vejer familielivet tungest,« fortæller han.
Fagligt kan han ellers godt se en ide i at samle aktiviteterne i Aarhus.
»Det vil da helt sikkert være givende at arbejde sammen på tværs af institutter og faggrænser,« siger han, men understreger, at det uvægerligt får konsekvenser for det gode miljø, de har opbygget i Årslev.
»Vi har et godt miljø med godt samarbejde, og vi komplementerer hinanden godt fagligt. Her er mange forskellige kompetencer, og vi har meget samarbejde ud af huset og er ikke begrænset af geografi. Det er jeg sikker på, at man får ødelagt, hvis man flytter.«

Bliver det til noget?

Blandt medarbejderne på Institut for Miljøvidenskab i Roskilde er der efterhånden begyndt at brede sig en tvivl om, hvorvidt flytningen overhovedet bliver til noget, fortæller seniorforsker og tillidsrepræsentant Anders Branth Pedersen.
»Medarbejderne kunne godt tænke sig en højere grad af afklaring, og vi kan godt begynde at blive i tvivl om, om det kommer til at ske. Men indtil videre hører vi fortsat, at der er tale om en tidshorisont på tre til fem år, hvilket også var gældende for to år siden.«
Stemningen er delt blandt medarbejderne i Roskilde. Nogle medarbejdere kan se praktiske fordele ved at flytte tættere på København, især dem, der bor øst for Roskilde. Anders Branth Pedersen er en af dem, og han peger også på faglige fordele ved en flytning.
»Jeg tror, det kan blive en fordel i forhold til vores samarbejde med ministerier, i forbindelse med afholdelse af internationale arrangementer og tiltrækning af internationale forskere. Men for mig at se er det også helt afgørende at komme tættere på København i forhold til at trække studerende til de uddannelsestilbud, vi er ved at bygge op. Men en del medarbejdere peger også på fordelene ved at blive på Risø. Der er faglige argumenter både for og imod, og derfor er der ikke noget entydigt at sige i forhold til medarbejdernes opfattelse af den annoncerede flytning, ud over at alle ønsker afklaring.«

Tager det roligt

I Kalø forventer medarbejderne heller ikke, at flytningen kommer til at finde sted foreløbig, fortæller Peter Wind, der er akademisk medarbejder og AC-tillidsrepræsentant ved Institut for Bioscience.
»Vi tager det fuldstændig roligt. Jeg tror ikke, der sker noget foreløbig, for dekanen har jo lige meldt ud, at ST skal spare 20 millioner kroner på budgettet for anlæg og vedligehold, og mig bekendt er der heller ikke noget nyt om, at medarbejderne i Bioscience Kalø og Silkeborg kan flytte ind i bygninger i 8000 C foreløbig. Så nej, det er ikke mit indtryk, at det optager kollegaerne særlig meget.«

Dekan maner til besindighed

Dekan for Science and Technology, Brian Bech Nielsen, kan endnu ikke løfte sløret for mere konkrete informationer om flytningerne.

»Jeg har stor forståelse for, at alle de berørte medarbejdere på ST ønsker at få klar besked så hurtigt som muligt. Sagen er, at ST's flytteplaner indgår i de samlede udbygningsplaner for hele universitetet, og lige nu arbejdes der intenst på at få den samlede kabale til at gå op. Derfor vil jeg mane til lidt besindighed, men jeg vil også gerne understrege, at så snart at den samlede plan ligger klar, får medarbejderne på ST en grundig orientering af mig eller den kommende dekan,« skriver Brian Bech Nielsen i en mail til Omnibus.

Avisen har forgæves forsøgt at skaffe en status på de annoncerede flytteplaner til dette nummer. Vi følger sagen.