Omnibus prik

”Som studerende spiser man ikke bare for hyggens skyld”

Man skal komme tidligt og ikke være alt for sulten, hvis man vil have frokost i Kaserne Caféen. For sandwichene er udsolgt allerede kl. 12.30, og brødet savner både kerner og mere fyld, hvis man skal blive mæt.

De to statskundskabere, Caroline Secher Andersen og Marcus Duch, har krydset Langelandsgade for at smage på frokostudvalget i Kaserne Caféen. Foto: Maria Randima.
Caroline Secher Andersen vælger en sandwich med chorizo og rød pesto, som desværre er lidt for kernefattig til at mætte helt. Til gengæld smager kagen godt og er god til prisen. Foto: Maria Randima.
Marcus Duch vælger en sandwich med humus og soltørrede tomater og supplerer den lidt for lille sandwich med et pølsehorn, der desværre heller ikke er så meget gods i. Til gengæld falder Frem Colaen i god smag. Foto: Maria Randima.
Madudvalget kan desværre ikke matche mængden af drikkevarer, og de sidste sandwich er udsolgt allerede kl. 12.30. Foto: Maria Randima.

Anmeldt af: Caroline Secher Andersen og Marcus Duch, begge statskundsskabsstuderende på 4. semester.

Maden: Frokostudvalget i kantinen er ikke prangende. Den eneste store ret, vi kan vælge, er en sandwich, og vi når kun lige at blive lune på en med kylling og pesto, da den sidste bliver solgt lige for næsen af os. Også den hylde, hvor sandwich med kylling og dressing skulle ligge, er tom, selvom klokken kun er 12.15. Valget falder derfor på en med chorizo og rød pesto og en med hummus og soltørrede tomater i stedet. Som supplement køber vi et lille pølsehorn. Blot et kvarter senere, kl. 12.30, er alle sandwich udsolgt. Vi synes, det er meget tidligt på dagen at løbe tør for frokost. Til dessert forsøger vi at købe scones, men de er desværre også udsolgt, og valget falder derfor på dagens bradepandekage i stedet og to kopper kaffe. Lige så lille madudvalget er, lige så bugnende er hylderne med drikkevarer. Til vores store begejstring får vi øje på en Frem Cola blandt de mange flasker, og vi køber både den og en hyldeblomstsaft med. Vi synes, det er sejt med Frem-sodavandens retrostil, men til de mindre nostalgiske er der også mulighed for at købe Coca Cola – og til dem, der ikke er iført spenderbukserne, er der også gratis vand til at slukke tørsten.

Da vi sætter tænderne i sandwichbrødet, bliver vi positivt overraskede: Ud fra den haltende æstetiske anretning i hvide bagerposer havde vi frygtet, at brødet ville være tørt, men det er forbavsende sprødt og smager friskbagt. Dog savner vi lidt kerner og gods i det til at give mæthed og smag – brød må gerne være mere end noget, der bare holder sammen på fyldet. Grøntsagerne i begge sandwich smager friskt, og hummussen har en god konsistens, der hverken er for fast eller for flydende. Til gengæld savner chorizoen lidt smag – et kort øjeblik glemte vi, hvad der var i, og måtte åbne den og kigge for at komme i tanker om det. Samtidig er begge sandwich lidt fedtede, og vi har hverken kunnet finde servietter eller bestik ved disken.

Pølsehornet er lunt, hvilket er et klart plus. Til gengæld minder det smagsmæssigt mest om de pølsehorn, man køber på tanken, varmet op fra frys. Det fungerer fint nok som snack, men det hvide brød mætter ikke meget, og som studerende spiser man ikke bare for hyggens skyld. Generelt savner vi noget mere robusthed i maden – vores mandlige anmelder kunne sagtens spise en sandwich mere.

Ligesom pølsehornet er kagen lun, og den smager godt. Præcis af hvad, er dog svært at placere for os, og der stod ikke på skiltet, hvad det var for en kage. Vi spørger ved disken og får at vide, at de normalt laver kagerne af en pulverblanding med enten chokolade- eller vaniljesmag. I dag var der imidlertid ikke nok af én slags til at lave en kage, hvorfor resterne af de to slags pulver er blevet blandet sammen til én. Vi synes, at resultatet er lækkert og minder os lidt om sandkage med flere krydderier.

 

Stemningen: Rummet er lidt køligt, fordi vinduerne står åbne, og samtidig er der lidt mennesketomt i det store rum, hvilket også kølner atmosfæren en smule. Til gengæld er bygningen flot med store, buede vinduer, højt til loftet og lyse vægge, hvilket trækker op. De runde, bløde møbler i kantinens hjørner virker afslappende, men de fleste af dem, der sidder i kantinen, sidder ikke og spiser, men arbejder. Vi skyder derfor på, at Kasernens studerende spiser andetsteds, for der var mange mennesker i kantinekøen.

Prisen: For hele herligheden giver vi knap 120 kr. De små kopper kaffe til 8 kr. pr. stk. synes vi er lidt pricy. Til gengæld er de 8 kr. for Frem Colaen en meget rimelig pris, som kun ligger lidt over supermarkedets. Vi forstår ikke, hvorfor det lille pølsehorn skal koste lige så meget som colaen, når der ikke var mere end et par bidder i det – 5 kr. ville være mere passende. Også sandwichene til 25 kr. stykket er for højt sat, når der ikke var mere fyld eller gods i. De 10 kr. for hvert stykke kage er godt givet ud, stykkernes størrelse taget i betragtning.

Konklusion: Kaserne Caféens frokost er fin nok til at komme sulten til livs, men vi ville ikke krydse Langelandsgade igen for at købe deres sandwich. Priserne er lidt for høje, og der er ikke nok gods i maden, som også savner et spændende pift.