Still going Skou

Han blev født det år, hvor sidste skud blev løsnet i Første Verdenskrig. Tog en medicinsk doktorgrad ved Aarhus Universitet samme år, som Anden Verdenskrig sluttede. Fik Nobelprisen i kemi for sin opdagelse af natrium-kalium-pumpen et år, hvor der ikke rigtig var nogen riger, der gik i opløsning. Men hvor prinsesse Diana endte sine dage i en tunnel i Paris. Og han gik modvilligt på pension et år før Berlinmurens fald.

»Selvom jeg har færre arbejdstimer, fordi jeg er fri for alle forpligtigelser, bruger jeg omkring den samme tid på forskning som før min pensionering. Jeg nyder ikke længere at være hængt op på grund af aftaler i en kalender, jeg nyder at tage på fluefiskeri, når vejret er til det, og jeg nyder at bruge megen tid sammen med mine børnebørn«, skriver Jens Christian Skou, der fortsat bruger sit kontor på Institut for Biomedicin i Universitetsparken, om sig selv på nobelprize.org. Sidste år udkom Skous selvbiografi "Om heldige valg – eller hvad frøer, krabber og hajer" også kan bruges til på Aarhus Universitetsforlag. Foto: Søren Kjeldgaard.

 

 

 

Nobelprismodtager, 96-årige Jens Christian Skou, er en mand med en fortid. Og en fremtid. Således har han netop fået publiceret en videnskabelig artikel i tidsskriftet Journal of Psychiatric Research.

Hvilket han da lige ville kigge forbi Omnibus’ redaktion for at fortælle.

Desværre er det også for kapaciteter i Nobel-klassen lettere umuligt at finde ud af, hvem der har kontor hvor i disse tider. Skou nåede aldrig frem til redaktionen, som holder til på Fuglesangs Allé, da han endte sin søgen i et af kontorerne i det hedengangne AU Kommunikation på Fredrik Nielsens Vej.

Omnibus må derfor nøjes med at lune sig ved tanken om, at vi kunne have haft besøg af en kaliber som Jens Christian Skou. Og med ordlyden i tv-tilrettelægger Hans Plauborgs mail, der bærer præg af, at det heller ikke for ham er sædvane at drikke kaffe med en tæt på 100-årig forsker, der tilhører ligaen af modtagere af verdens fornemste videnskabspris:

»96-årige Jens Chr. Skou var netop forbi kontoret; han ville have fat i avisens redaktør. Anledning: Han har fået optaget en artikel i et videnskabeligt tidsskrift. Og som han sagde: »Hvad ligner det, at universitetet tvinger forskerne på pension som 70-årige?« Nå, måske var det en notits værd på den ene eller den anden måde.

@Palle: Jeg har originalpapiret med Skous kaffepletter på til arkivet (universitetshistoriker Palle Lykke, red.).«