Omnibus prik

<strong>Ny SU-reform:&nbsp;<br />Rammer den dig?&nbsp</strong>

<strong>Mens du holdt sommerferie, vedtog Folketinget den omstridte SU-reform.<br />Få overblik over reformen, og læs Studenterrådets vurdering.</strong>

Omnibus har forsøgt at skaffe overblik over, hvordan reformen rammer universitetsstuderende, der allerede er i gang med studierne eller begynder i år. Studenterrådets næstformand Allan Graversen Vesterlund vurderer reformen ud fra et studentersynspunkt.

Med undtagelse af Enhedslisten stemte alle Folketingets partier for SU-reformen.

Reformen er dermed en realitet, men den er endnu ikke udmøntet i en lovbekendtgørelse, derfor ligger det endnu ikke helt fast, præcis hvordan de nye regler skal administreres. Reformen indeholder initiativer, der ændrer reglerne for, hvornår du kan få SU.

Derudover indeholder den en række initiativer, som skal få dig hurtigere igennem uddannelsessystemet.

Her får du først et overblik over de initiativer, der rammer dig, der allerede er i gang med studierne eller lige er begyndt. Derefter følger et overblik over reformens øvrige initiativer. Alt sammen kommenteret af Studenterrådets næstformand Allan Graversen Vesterlund.

Nyt initiativ Rammer det dig? Sådan rammer det dig Hvornår Studenterrådets vurdering
Mindre SU til
hjemmeboende
studerende
Måske
Hvis du springer fra din uddannelse og stadig bor hjemme, når du starter på en ny uddannelse næste år.
Hjemmeboende studerende får et
grundstipendium på 893 kroner. Og kan herudover få tillæg på op til 1.586 kroner. Dvs. maksimalt 2.479
kroner. Satsen er p.t. 2.860 kroner.
fra 1. juli 2014

Skidt

SU’en tildeles stadig efter alder, men i stedet bør man tildele den efter, hvad folk skal lave. En elev på en ungdomsuddannelse har ikke på samme måde som en universitetsstuderende
udgifter til bøger m.v.

SU’en stiger
mindre end hidtil
Ja I lighed med andre
overførselsindkomster vil SU’en
ikke stige i takt med prisudviklingen
i samfundet, og du mister dermed
købekraft.
fra 1. januar 2014

Skidt

Det her er den værste regel af dem alle! På lang sigt vil den forringe studerendes købekraft, fordi vores SU ikke stiger i takt med inflationen og dermed priserne på forbrugsvarer. Det er ikke reelt at liste besparelser ind på denne måde, hvor det
er svært for de studerende at få overblik
over de økonomiske konsekvenser.

Forhøjet fribeløb Ja I 2014 må du tjene 1.500 kroner
mere om måneden, før du bliver
trukket i SU. Fra 2015 stiger beløbet
yderligere til 2.500 kroner per
måned.
fra 1. januar 2014

Hverken godt eller skidt

Få studerende vil reelt få noget ud af
dette, for det er kun få studerende, der
tjener mere end fribeløbet. Det er i øvrigt
underligt på den måde at opfordre os til at
arbejde mere, når nu vi får tudet ørerne
fulde med, at arbejde i mere end 10 timer
om ugen går ud over studiet.

Bonus til hurtige
studerende
Måske
Hvis du er ekstra flittig og
afslutter din uddannelse
efter 1. januar 2016.
Hvis du bliver færdig med dit
studium hurtigere end den
normerede tid, får du udbetalt
halvdelen af dine resterende SU-klip
som en bonus.
fra 1. januar 2016

Skidt

Jeg har svært ved at se, at nogle
tusinde kroner i bonus skulle virke mere
motiverende end at færdiguddanne sig og
få et fuldtidsarbejde med en løn på 30.000 kroner om måneden. Det er vel også bedre, at folk fordyber sig i at dygtiggøre sig frem for at skynde sig igennem studiet.

Lettere at få
kørepenge
Ja
Hvis du ikke har mulighed for at
benytte offentlig transport.
fra 1. januar 2016

Godt

Det her er kun godt. Især hvis man gerne
vil bo lidt uden for de store byer, hvilket jo
kan blive nødvendigt, da der er rift om de
billige boliger i byerne. Det er synd, at det
først gælder fra 2016, det er vel rimelig
nemt at implementere?


Reformens øvrige initiativer til regulering af SU'en

Nyt initiativ Rammer det dig? Hvad går det ud på?
Hvornår Studenterrådets vurdering:

Kun studerende, der starter på en videregående uddannelse senest to år efter færdig ungdomsuddannelse, kan få 12 ekstra SU-klip udover den normerede tid.

Nej. Ikke hvis du starter i år.

Gælder for unge, der starter første gang på en videregående uddannelse efter 1. juli 2014

Skidt

Vi frygter, at reglen kan skræmme unge, der er i tvivl om deres uddannelsesvalg og derfor har haft en del sabbatår, fra at tage uddannelse. Reglen kan også ramme socialt skævt og især gå ud over unge fra ikke-akademiske hjem, der i udgangspunktet tøver med at vælge universitetet, fordi de er bange for, at de ikke kan klare det.

Automatisk stop for SU, hvis du kommer bagud på ECTS-points Nej. Reglen gælder kun for studerende, der starter efter 1. juli 2016. Hvis du bliver forsinket og kommer mere end 30 ECTS-points bagud, stoppes udbetalingen af din SU automatisk. Fra 1. juli 2016

Skidt

At grænsen rykkes fra et år til et halvt år kan få store konsekvenser for folk, der fx dumper et stort fag, der svarer til 30 ECTS-points. Men det kan også ramme studerende, der er i praktik i et halvt år og ikke kan få 30 ECTS-points for deres praktik. Vi frygter, at det bliver en ond spiral, fordi de så skal arbejde for at dække deres udgifter, når de ikke får SU, og dermed er i fare for at komme yderligere bagud.

Kun støtte til hurtige suppleringskurser Nej. Reglen gælder kun for unge, der har brug for at supplere deres ungdomsuddannelse med gymnasiale suppleringskurser. Gælder kurser, der påbegyndes efter 1. januar 2015

Skidt

Det rammer ikke uni-studerende, men vi mener, at reglen er tåbelig og Københavneragtig, da lynkurserne kun findes i de større byer.

Højst 5 ungdomsuddannelser med SU Nej. Dette gælder kun for unge på ungdomsuddannelse

Hverken godt eller skidt

Ikke relevant for studerende på uni.

10. initiativ er en opfølgning på EU-domstolens dom, der slog fast, at EU-borgere og EØS-borgere, der tager til Danmark med det hovedformål at studere, har ret til SU, hvis de samtidig arbejder 10-12 timer om ugen i Danmark. Afgørelsen er i strid med den hidtidige praksis i Danmark.


Sådan vil politikerne få dig til at gennemføre studiet på kortere tid

– og dermed bruge færre SU-klip

Initiativ Studenterrådets vurdering
Du tilmeldes automatisk eksamener svarende til 60 ECTS-point,
som kun kan afmeldes ved dispensation

Skidt

Vi ved endnu ikke, hvordan det kommer til at fungere i praksis. Det virker som en lov, der er indført for at gøre livet surt for de få, der forsøger at omgå systemet. Problemet er, at den rammer de mange. Dumper du og skal gå en eksamen om, lægges den oven i alle de andre eksaminer, så presset bare øges. Der er ingen hensyntagen.

Ændrede regler for merit. Har du tidligere læst på andre uddannelser,
skal universitetet vurdere, om fagene kan erstatte et eller flere fag
på den nye uddannelse

Godt

Vi er tilhængere af en mere åben tilgang til merit, så den kulturændring støtter vi. Men vi går ind for, at merit fortsat skal gives på baggrund af en faglig vurdering, som den studienævnene foretager.

Afskaffelse af supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelser,
så det for eksempel bliver lettere for professionsbachelorer at blive optaget på en kandidatuddannelse uden krav om faglig supplering

Hverken godt eller skidt

Det er endnu ikke klart, hvordan dette bliver implementeret.

Bedre muligheder for at begynde på en uddannelse om vinteren

Godt

Umiddelbart er det rart for studerende at kunne starte to gange om året. Men det er jo ikke gratis at udbyde flere fag, så vi er spændte på at se, hvor pengene tages fra. 

Det såkaldte bachelorhegn fjernes, så du må tage 30 ECTS-point
svarende til et halvt år af din kandidatuddannelse, selvom du endnu ikke har færdiggjort din bacheloruddannelse

Godt

Det er en fantastisk idé, for det har skabt en del forsinkelse for nogle, at de skulle færdiggøre deres bachelor, før de kunne starte på kandidaten.

Krav til universiteterne om at nedbringe studietiden

Skidt

Gennemførselstiden er kun gået én vej den seneste tid, og det er nedad – helt uden en lov om det. Men nu gør politikerne det lovpligtigt for universiteterne at nedbringe studietiden, og så kan de efterfølgende sole sig i den fine statistik og tage credit for nedgangen. Helt uberettiget.

Indførsel af studiestartsprøve for at bevise, at du er studieaktiv

Hverken godt eller skidt

Vi ved ikke, hvordan det bliver implementeret, men det ændrer ikke det store. Det kan være fornuftigt nok hurtigt at finde ud af, om man skal læse noget andet. 

Allan Graversen Vesterlunds kommentar til reformen:
»Vi er skeptiske.«

»Der er få roser og mange torne. Tiltagene rykker ikke i forhold til den overordnede målsætning om at få folk hurtigere igennem uddannelsessystemet. Der er store forringelser, som rammer relativt hårdt. Flere risikerer at miste SU’en, hvilket betyder, at de skal arbejde mere, og dermed stiger risikoen for at blive forsinket på studiet. Så hvis man vil lave en reform, der får de studerende hurtigere igennem, lykkes det ikke. Det her er en spareøvelse.«

Flere grupper i samfundet rammes af reformer, er det ikke rimeligt, at studerende også må holde for? Godt nok har I ikke mange penge lige nu, men I får en gratis uddannelse og har udsigt til job med gode lønninger?

»Vores generation rammes på flere fronter af de mange reformer, som regeringen har gennemført. Kontanthjælpsreformen, dagpengereformen, efterlønsreformen rammer jo ikke kun de folk, der på nuværende tidspunkt er på kontanthjælp, dagpenge og efterløn. Den rammer jo også os, hvis vi i fremtiden kommer på kontanthjælp eller på dagpenge. Jeg køber slet ikke præmissen om, at studerende også må holde for. Det gør vi allerede.«