<strong>Ny SU-reform: <br />Rammer den dig? </strong>
<strong>Mens du holdt sommerferie, vedtog Folketinget den omstridte SU-reform.<br />Få overblik over reformen, og læs Studenterrådets vurdering.</strong>
Omnibus har forsøgt at skaffe overblik over, hvordan reformen rammer universitetsstuderende, der allerede er i gang med studierne eller begynder i år. Studenterrådets næstformand Allan Graversen Vesterlund vurderer reformen ud fra et studentersynspunkt.
Med undtagelse af Enhedslisten stemte alle Folketingets partier for SU-reformen.
Reformen er dermed en realitet, men den er endnu ikke udmøntet i en lovbekendtgørelse, derfor ligger det endnu ikke helt fast, præcis hvordan de nye regler skal administreres. Reformen indeholder initiativer, der ændrer reglerne for, hvornår du kan få SU.
Derudover indeholder den en række initiativer, som skal få dig hurtigere igennem uddannelsessystemet.
Her får du først et overblik over de initiativer, der rammer dig, der allerede er i gang med studierne eller lige er begyndt. Derefter følger et overblik over reformens øvrige initiativer. Alt sammen kommenteret af Studenterrådets næstformand Allan Graversen Vesterlund.
| Nyt initiativ | Rammer det dig? | Sådan rammer det dig | Hvornår | Studenterrådets vurdering |
| Mindre SU til hjemmeboende studerende | Måske Hvis du springer fra din uddannelse og stadig bor hjemme, når du starter på en ny uddannelse næste år. | Hjemmeboende studerende får et grundstipendium på 893 kroner. Og kan herudover få tillæg på op til 1.586 kroner. Dvs. maksimalt 2.479 kroner. Satsen er p.t. 2.860 kroner. | fra 1. juli 2014 | Skidt SU’en tildeles stadig efter alder, men i stedet bør man tildele den efter, hvad folk skal lave. En elev på en ungdomsuddannelse har ikke på samme måde som en universitetsstuderende |
| SU’en stiger mindre end hidtil | Ja | I lighed med andre overførselsindkomster vil SU’en ikke stige i takt med prisudviklingen i samfundet, og du mister dermed købekraft. | fra 1. januar 2014 | Skidt Det her er den værste regel af dem alle! På lang sigt vil den forringe studerendes købekraft, fordi vores SU ikke stiger i takt med inflationen og dermed priserne på forbrugsvarer. Det er ikke reelt at liste besparelser ind på denne måde, hvor det |
| Forhøjet fribeløb | Ja | I 2014 må du tjene 1.500 kroner mere om måneden, før du bliver trukket i SU. Fra 2015 stiger beløbet yderligere til 2.500 kroner per måned. | fra 1. januar 2014 | Hverken godt eller skidt Få studerende vil reelt få noget ud af |
| Bonus til hurtige studerende | Måske Hvis du er ekstra flittig og afslutter din uddannelse efter 1. januar 2016. | Hvis du bliver færdig med dit studium hurtigere end den normerede tid, får du udbetalt halvdelen af dine resterende SU-klip som en bonus. | fra 1. januar 2016 | Skidt Jeg har svært ved at se, at nogle |
| Lettere at få kørepenge | Ja Hvis du ikke har mulighed for at benytte offentlig transport. | fra 1. januar 2016 | Godt Det her er kun godt. Især hvis man gerne |
Reformens øvrige initiativer til regulering af SU'en
| Nyt initiativ | Rammer det dig? | Hvad går det ud på? | Hvornår | Studenterrådets vurdering: |
Kun studerende, der starter på en videregående uddannelse senest to år efter færdig ungdomsuddannelse, kan få 12 ekstra SU-klip udover den normerede tid. | Nej. Ikke hvis du starter i år. | Gælder for unge, der starter første gang på en videregående uddannelse efter 1. juli 2014 | Skidt Vi frygter, at reglen kan skræmme unge, der er i tvivl om deres uddannelsesvalg og derfor har haft en del sabbatår, fra at tage uddannelse. Reglen kan også ramme socialt skævt og især gå ud over unge fra ikke-akademiske hjem, der i udgangspunktet tøver med at vælge universitetet, fordi de er bange for, at de ikke kan klare det. | |
| Automatisk stop for SU, hvis du kommer bagud på ECTS-points | Nej. Reglen gælder kun for studerende, der starter efter 1. juli 2016. | Hvis du bliver forsinket og kommer mere end 30 ECTS-points bagud, stoppes udbetalingen af din SU automatisk. | Fra 1. juli 2016 | Skidt At grænsen rykkes fra et år til et halvt år kan få store konsekvenser for folk, der fx dumper et stort fag, der svarer til 30 ECTS-points. Men det kan også ramme studerende, der er i praktik i et halvt år og ikke kan få 30 ECTS-points for deres praktik. Vi frygter, at det bliver en ond spiral, fordi de så skal arbejde for at dække deres udgifter, når de ikke får SU, og dermed er i fare for at komme yderligere bagud. |
| Kun støtte til hurtige suppleringskurser | Nej. Reglen gælder kun for unge, der har brug for at supplere deres ungdomsuddannelse med gymnasiale suppleringskurser. | Gælder kurser, der påbegyndes efter 1. januar 2015 | Skidt Det rammer ikke uni-studerende, men vi mener, at reglen er tåbelig og Københavneragtig, da lynkurserne kun findes i de større byer. | |
| Højst 5 ungdomsuddannelser med SU | Nej. Dette gælder kun for unge på ungdomsuddannelse | Hverken godt eller skidt Ikke relevant for studerende på uni. |
10. initiativ er en opfølgning på EU-domstolens dom, der slog fast, at EU-borgere og EØS-borgere, der tager til Danmark med det hovedformål at studere, har ret til SU, hvis de samtidig arbejder 10-12 timer om ugen i Danmark. Afgørelsen er i strid med den hidtidige praksis i Danmark.
Sådan vil politikerne få dig til at gennemføre studiet på kortere tid
– og dermed bruge færre SU-klip
| Initiativ | Studenterrådets vurdering |
| Du tilmeldes automatisk eksamener svarende til 60 ECTS-point, som kun kan afmeldes ved dispensation | Skidt Vi ved endnu ikke, hvordan det kommer til at fungere i praksis. Det virker som en lov, der er indført for at gøre livet surt for de få, der forsøger at omgå systemet. Problemet er, at den rammer de mange. Dumper du og skal gå en eksamen om, lægges den oven i alle de andre eksaminer, så presset bare øges. Der er ingen hensyntagen. |
| Ændrede regler for merit. Har du tidligere læst på andre uddannelser, skal universitetet vurdere, om fagene kan erstatte et eller flere fag på den nye uddannelse | Godt Vi er tilhængere af en mere åben tilgang til merit, så den kulturændring støtter vi. Men vi går ind for, at merit fortsat skal gives på baggrund af en faglig vurdering, som den studienævnene foretager. |
| Afskaffelse af supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelser, så det for eksempel bliver lettere for professionsbachelorer at blive optaget på en kandidatuddannelse uden krav om faglig supplering | Hverken godt eller skidt Det er endnu ikke klart, hvordan dette bliver implementeret. |
| Bedre muligheder for at begynde på en uddannelse om vinteren | Godt Umiddelbart er det rart for studerende at kunne starte to gange om året. Men det er jo ikke gratis at udbyde flere fag, så vi er spændte på at se, hvor pengene tages fra. |
| Det såkaldte bachelorhegn fjernes, så du må tage 30 ECTS-point svarende til et halvt år af din kandidatuddannelse, selvom du endnu ikke har færdiggjort din bacheloruddannelse | Godt Det er en fantastisk idé, for det har skabt en del forsinkelse for nogle, at de skulle færdiggøre deres bachelor, før de kunne starte på kandidaten. |
| Krav til universiteterne om at nedbringe studietiden | Skidt Gennemførselstiden er kun gået én vej den seneste tid, og det er nedad – helt uden en lov om det. Men nu gør politikerne det lovpligtigt for universiteterne at nedbringe studietiden, og så kan de efterfølgende sole sig i den fine statistik og tage credit for nedgangen. Helt uberettiget. |
| Indførsel af studiestartsprøve for at bevise, at du er studieaktiv | Hverken godt eller skidt Vi ved ikke, hvordan det bliver implementeret, men det ændrer ikke det store. Det kan være fornuftigt nok hurtigt at finde ud af, om man skal læse noget andet. |
Allan Graversen Vesterlunds kommentar til reformen:
»Vi er skeptiske.«
»Der er få roser og mange torne. Tiltagene rykker ikke i forhold til den overordnede målsætning om at få folk hurtigere igennem uddannelsessystemet. Der er store forringelser, som rammer relativt hårdt. Flere risikerer at miste SU’en, hvilket betyder, at de skal arbejde mere, og dermed stiger risikoen for at blive forsinket på studiet. Så hvis man vil lave en reform, der får de studerende hurtigere igennem, lykkes det ikke. Det her er en spareøvelse.«
Flere grupper i samfundet rammes af reformer, er det ikke rimeligt, at studerende også må holde for? Godt nok har I ikke mange penge lige nu, men I får en gratis uddannelse og har udsigt til job med gode lønninger?
»Vores generation rammes på flere fronter af de mange reformer, som regeringen har gennemført. Kontanthjælpsreformen, dagpengereformen, efterlønsreformen rammer jo ikke kun de folk, der på nuværende tidspunkt er på kontanthjælp, dagpenge og efterløn. Den rammer jo også os, hvis vi i fremtiden kommer på kontanthjælp eller på dagpenge. Jeg køber slet ikke præmissen om, at studerende også må holde for. Det gør vi allerede.«