Studenterrådet droppede banker og sædbanker ved studiemessen efter anbefaling fra rektoratet – det koster på økonomien

Hvert år i slutningen af august eller begyndelsen af september kan studerende på Aarhus Universitet hamstre gratis ting og studierabatter og deltage i konkurrencer, når diverse foreninger, organisationer og virksomheder promoverer sig selv på stande i Vandrehallen og Aulaen. 

Sådan var det også i år, men alligevel var noget anderledes. Flere stande på messen var tomme, og antallet af besøgende virkede mindre. 

Daniel Hjort, der er forperson for Studenterrådet - som arrangerer messen -  fortæller, at rådet i år prioriterede anderledes og derfor ikke solgte stande til banker, sædbanker eller fertilitetsklinikker. De har ellers været bredt repræsenteret på messerne i løbet af de seneste år. Ifølge Studenterrådet var der i 2024 omkring otte banker og tre sædbanker på messen. 

Men altså ikke i år. Ændringen skete på foranledning af rektoratet – nærmere bestemt rektor og prorektor - der hvert år besøger messen, fortæller Daniel Hjort.

”De noterede sig sidste år, at de syntes, det var blevet for kommercielt, og det var blevet meget homogent. En mere ensartet type af stande – særligt i kategorien banker og fertilitet. Så de kom med en meget kraftig opfordring om, at vi skulle genoverveje, hvordan vi sammensætter messen for de studerende,” fortæller Daniel Hjort. 

Nye studerende

Rådet fra rektoratet lød især på, at nye studerende, der i forvejen har meget at se til, når de begynder på et nyt studie, kan være lettere modtagelige over for det, de bliver præsenteret for, og derfor har Studenterrådet et særligt ansvar, forklarer Daniel Hjort. I år har messen sigtet mere mod stande, der er relevante for studielivet. 

”Det skal være et arrangement, der afspejler de studerendes behov, så årets messe havde en ny sammensætning med fokus på bredde og diversitet med fokus på foreninger og kulturtilbud. Vi har haft flere aktører fra universitetet og kommunen,” siger Daniel Hjort. 

Daniel Hjort understreger, at rektoratet kom med en opfordring, men ikke har tvunget Studenterrådet til at lave messen om. 

”Men det er klart, vi tager ekstra notits, når det kommer fra rektoratet,” siger Daniel Hjort. 

Ny samarbejdspolitik 

Ud over foreninger og kulturtilbud kunne man i år for eksempel støde på en stand, der tilbød bredbånd, eller en stand for en tandlægeklinik. Umiddelbart kunne man tænke, at det ligger i samme kategori som en bank. Ifølge Daniel Hjort handler det om at finde en balance. Han vil ikke afvise, at der næste år alligevel kan stå en fertilitetsklinik eller en bank eller to. 

”Det forestiller jeg mig godt. Studerende har jo også brug for et sted, hvor de kan have deres penge,” siger Daniel Hjort. 

På baggrund af processen har Studenterrådet lavet en ny samarbejdspolitik med retningslinjer om, hvilke typer samarbejder Studenterrådet må indgå. Udgangspunktet er, at det skal handle om de studerende – og at de studerende ikke skal være en vare, der bliver købt. 

Påvirker økonomien

En stand på studiemessen kan koste over 10.000 kroner, og derfor har den nye linje også kostet på Studenterrådets økonomi. Ifølge forpersonen har der været omkring seks tomme stande i år. 

”Det har helt klart haft en påvirkning på den økonomi, vi har til vores event,” siger Daniel Hjort uden at komme nærmere ind på det præcise tab. 

Daniel Hjort påpeger, at Studenterrådet er tilfredse med årets sammensætning af stande på studiemessen, og at det er positivt, man har gentænkt, hvordan studiemessen skal være. Men der var en række bemærkninger fra nogle af de organisationer og virksomheder, der deltog i årets messe.

”Vi fik lidt bemærkninger om, at det er ærgerligt, der har været et fravær af nogle af de aktører med gang i. Nogle af dem, som har ressourcerne til at få skabt noget, der virkelig trækker folk til,” siger Daniel Hjort:

”Jeg er sikker på, nogle studerende elsker at blive solgt et produkt, være med i en masse konkurrencer og få gaver. Men der er sikkert lige så mange studerende, der synes, det er vigtigt at få tid og ro til at møde byen. Den opgave er vigtigere, end jeg troede, da jeg startede i Studenterrådet,” siger han. 

Studenterrådet vil frem mod næste studiemesse kigge på, hvordan sammensætningen balanceres bedst, så der både er fyldt op, og at standene så meget som muligt er rettet mod studielivet.

Rektoratet vil hjælpe Studenterrådet med at finde den rette balance

Prorektor Berit Eika er glad for, at Studenterrådet handlede på rektoratets anbefaling, og hun blev faktisk ”glædeligt overrasket” over, hvor meget der er blevet lyttet til den observation, rektoratet gjorde sig sidste år. Hun understreger, at det ikke var et absolut krav at udelukke bestemte stande.

”Jeg havde ikke forestillet mig, de kunne nå at agere så hurtigt. Det skal de virkelig have ros for,” siger Berit Eika. 

Prorektoren lagde dog også mærke til de tomme stande og den lidt fladere stemning ved årets studiemesse. Hun håber, at man næste år rammer den rigtige balance, fordi ”det giver en bedre stemning, når der er fuldt hus.” AU’s ledelse vil gerne bidrage til at finde balancen, og er med på at ”se på den økonomi, der ligger bagved”. 

”Jeg har sagt til Studenterrådet, at vi kan hjælpes ad om det, for selvfølgelig skal der være fuldt hus. Det er jo en enestående mulighed for nye studerende at blive eksponeret for de mange muligheder på campus og i Aarhus. Jeg kunne godt tænke mig, at vi benytter lejligheden til at eksponere de studerende for endnu mere af det, der sker her på campus og i byen. Det kunne være vores egne eller byens services over for de studerende eller flere af de tværgående foreninger. Og så ville det være fantastisk at se flere af byens kulturinstitutioner præsenteret,” siger Berit Eika. 

Ifølge Berit Eika er der ikke principiel modstand mod bestemte stande, det er bare ikke hensigtsmæssigt med så mange af samme slags. 

”Vi vil gerne være med til at finde den gyldne middelvej, og så blander vi os jo ikke, for det er Studenterrådet, der står for arrangementet,” siger hun. 

Hun anerkender dilemmaet, som Studenterrådet nu står i i forhold til at lægge det rette snit for messen.

”Man kan vende den om og sige, at det heller ikke er hensigtsmæssigt, at det kun er en bestemt tandlæge eller den ene bredbåndsudbyder, der får en stand. Jeg anerkender, at det er dilemmafyldt. Men sidste år var det slående, hvor mange stande der især var med fertilitetsbehandling,” siger Berit Eika.