Omnibus prik

Årets studentertaler: "Uden studerendes inddragelse bliver AU et dårligere sted at studere"

Beslutninger om de studerende ikke skal tages uden de studerende, mener fysikstuderende Simon Mosgaard Jørgensen, der holdt årets studentertale ved Aarhus Universitets årsfest. Her præsenterede han tre bud på, hvordan man kan styrke studenterinddragelsen på AU.

Simon Mosgaard Jørgensen læser fysik (BA) og er valgt til Studienævnet ved Natural Sciences. Han er desuden formand for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, Aarhus. Foto: Liv Rohde/AU Foto

Dette er årets studentertale holdt ved Aarhus Universitets årsfest fredag 11. september 2026. De synspunkter, der udtrykkes i talen, er udtryk for talerens holdning. 

Kære minister, rektor, bestyrelsesformand, og gæster.

Jeg er beæret og stolt over at få lov til at holde årets studentertale her til AU’s årsfest. En tale, der kommer til at handle om grunden til, at jeg står her: Studenterinddragelse.

På Aarhus Universitet har vi en god kultur, hvor vi studerende bliver hørt og inddraget i mange forskellige beslutninger. Det er vigtigt, at vi bliver inddraget for at sikre, at beslutninger med betydning for de studerende tages sammen med de studerende.

Vores perspektiv er ikke det samme som de ansattes. Derfor er jeg også glad for at kunne give mit perspektiv, både her i dag og til dagligt i studienævnet på Natural Sciences.

Selvom der er en god kultur, har vi problemer med rekrutteringen til akademiske råd og studienævn. Nogle steder endda meget store problemer. Mange studienævn har flere ansatte end studerende. Og der er akademiske råd, hvor ikke alle studenterpladser er fyldt ud.

I studienævnene på Virksomhedskommunikation & IT samt Forretningsudvikling & Teknologi er det især slemt. Her er der ikke en eneste studerende valgt ind.

Nu sidder I måske og tænker, hvorfor er det overhovedet et problem?

Uden studerendes inddragelse bliver AU et dårligere sted at studere. Og det er et problem.

For mig er det ret enkelt: Studerendes perspektiv, studerendes viden og studerendes erfaringer er vigtige for at gøre universitetet bedre. Uden studerendes inddragelse bliver AU et dårligere sted at studere. Og det er et problem.

Derfor skal vi styrke studenterinddragelsen. Og derfor er rekrutteringen til akademiske råd og studienævn vigtig.

Når der ikke er kampvalg, og endnu værre, når pladserne ikke bliver fyldt op, opleves valgene og arbejdet mindre vigtigt. Så bliver det sværere at få folk til at stille op, og så kommer vi ind i en negativ spiral.

Men hvorfor er det så svært, at få studerende til at lade sig inddrage?

Da jeg stillede op til studienævnet, var det fordi, jeg oplevede nogle problemer, som jeg gerne vil hjælpe med at løse. Og fordi jeg gerne vil gøre en forskel for de studerende.

Men at lade sig inddrage kræver, at man har tid og overskud både socialt, fagligt og økonomisk.

Arbejdet er frivilligt, og arbejdsbyrden kan være stor, især hvis man både sidder i Akademisk Råd, studienævn og andre udvalg, eller hvis man påtager sig ekstra roller, for eksempel som næstforperson eller medlem af et forretningsudvalg.

Men med over 30.000 studerende på Aarhus Universitet må det være muligt at finde studerende nok til alle organer.

Spørgsmålet er så, hvordan kan vi få flere studerende til at stille op og lade sig inddrage?

Desværre har jeg ikke løsningen. Men jeg har alligevel tre forslag:

Mit første forslag er, at den almene studerende skal forstå beslutningerne, der tages, og opgaverne, der udføres i råd og nævn. Hvis jeg går ned på fysik og spørger min læsegruppe, hvad vi laver i studienævnet, vil de ikke have nogen idé om det, og det er, selvom jeg fortæller om arbejdet.

Når vi som studerende har svært ved at forstå beslutningsprocesserne og arbejdsopgaverne, er det ikke særligt attraktivt at stille op.

Når vi som studerende har svært ved at forstå beslutningsprocesserne og arbejdsopgaverne, er det ikke særligt attraktivt at stille op. Så vi skal blive bedre til at fortælle om, hvad der foregår.

Det andet forslag er at gøre det lettere for de studerende at deltage i arbejdet. Det kunne være ved at sørge for gode rammer. For eksempel ved at sikre, at det frivillige arbejde ikke går ud over studieaktiviteter. Eller ved at give administrationen flere ressourcer til bedre at understøtte arbejdet.

I perioder har administrationen meget travlt. Så kommer mødebilagene sent ud, og svartiden på mails bliver forlænget, og så bliver vi pressede.

Jeg oplever, at det kan tage uger, før vi får svar på mails. Senest har jeg ventet ti dage på svar på en rimeligt simpel forespørgsel og fysisk opsøgt administrationen for at få styr på mødedatoer i vores forretningsudvalg. Der er brug for flere ressourcer.

Det tredje forslag er at åbne op for flere forskellige typer udvalg. Så også studerende med andre interesser får lyst til at lade sig inddrage. Der er mange udvalg, hvor det ikke er lovpligtigt at inddrage studerende, men som er meget relevante for os. Det gælder for eksempel de lokale arbejdsmiljøudvalg og AU’s uddannelses- og institutfora.

Det lyder selvmodsigende at ønske flere udvalg, når dem, der er nu, ikke kan fyldes op. Men forskellige opgaver tiltrækker forskellige mennesker, og derfor tror jeg også, at det bliver lettere at rekruttere, hvis vi tilbyder flere forskellige muligheder.

Uanset hvordan vi løser den haltende studenterinddragelse, så handler det om, at beslutninger om de studerende ikke skal tages uden de studerende.

Sammen kan vi finde på andre og måske bedre løsninger. Men uanset hvordan vi løser problemerne med rekruttering, uanset hvordan vi løser den haltende studenterinddragelse, så handler det om, at beslutninger om de studerende ikke skal tages uden de studerende.

Vi skal som studerende føle os lyttet til og taget seriøst. Derfor håber jeg også, at I vil tage det, jeg har sagt i dag, seriøst.

For studenterinddragelsen er vigtig for at skabe det bedst mulige universitet for flest mulige studerende. Kun i samarbejdet kan vi skabe det bedst mulige AU.

Mange tak for jeres opmærksomhed og rigtig god årsfest!