Kunstigt intelligente sprogmodeller som ChatGPT – også kaldet chatbots – er mere og mere blevet en naturlig del af de studerendes hverdag. De studerende kan for eksempel bruge teknologien til at søge inspiration til opgaveskrivning, få udlagt teori, kvalificere problemformuleringer, få korrektur – og få produceret tekst. Mere end halvdelen af de universitetsstuderende – 54 procent – har anvendt ChatGPT eller anden kunstig intelligens i hverdagen på studiet, viser en undersøgelse fra Djøf.

Men et af de spørgsmål, nogle studerende på Aarhus Universitet sidder tilbage med, er, hvordan sprogmodellerne må bruges i eksamensperioden. For selv om Aarhus Universitets retningslinjer utvetydigt foreskriver, at det ikke er tilladt at bruge, medmindre det står i eksamensbeskrivelsen, findes der en del gråzoner.

AU skelner nemlig i sine anbefalinger til brug af chatbots mellem studiesituationer og eksamener. Men studiearbejde og eksamen kan i nogle tilfælde smelte sammen. Det gør sig for eksempel gældende ved en porteføljeeksamen, som studerende løbende arbejder på gennem et semester, eller ved eksamener, som studerende arbejder på i flere måneder op til aflevering.

Både på AU’s vejledningsportal studypedia.au.dk og på educate.au.dk findes der råd til, hvordan chatbots kan bruges i studiearbejdet. På Studypedia står der for eksempel under overskriften 'Brug chatbots som en støtte i dit studiearbejde', at chatbots kan være en ”værdifuld ressource under dine studier”. For eksempel kan det bruges til at generere idéer, give kreative inputs og forbedre ens tekster. Men chatbots kan ikke bruges som videnskabelig kilde, og den studerende må ikke bruge dem til deres opgaver og eksamener, medmindre det fremgår af eksamensbeskrivelsen, fremgår det af Studypedia.

En af de studerende, der finder reglerne tvetydige, er Lasse Madsen, som læser filosofi på Aarhus Universitet. Han understreger, at han ikke selv bruger chatbots særligt meget, men han mener, der er en del faldgruber i AU’s retningslinjer, som han undrer sig over, at universitetet ikke har taget stilling til.

”Jeg synes, at reglementet er tvetydigt og faktisk modstridende. Hvis man følger logikken fra Studypedia, er det uklart, om det kan tælles som snyd, når vi på humaniora løbende skriver eksamen, hvor vi sparrer med hinanden, vores undervisere og med ChatGPT. Der står, at man ikke må bruge chatbots til eksamen, men hvad mener de med eksamen? Er det 7-timers-eksamen, eller gælder det også længere eksamener? Det er fluffy formuleringer, for vi må ikke bruge chatbots til eksamen, men de bruger alligevel lang tid på at forklare, hvad man kan bruge chatbots til i sit studiearbejde,” siger Lasse Madsen.

Savner uddybning fra AU

Lasse Madsen savner en specificering af, hvad AU egentlig mener, forklarer han.

”Hvis de bare vil uddybe, hvad de mener med, at man ikke må bruge det til eksamen. Det giver mening, at man ikke må bruge det til en fysisk dagseksamen, men de eksamener, vi har mange af på humaniora, hvor vi arbejder løbende, kan man godt bruge ChatGPT som en slags sparringspartner. Det svarer til at snakke med en studiekammerat,” siger Lasse Madsen.

”Selvfølgelig bruger vi det ikke til tekstproduktion, som vi hovedløst kopierer ind i vores opgaver, men vi bruger det netop som et værktøj, der kan forbedre vores tekster på forskellige måder,” siger han.

Han har undervisere, der er positivt stemt over for chatbots og også anbefaler brugen af dem i visse sammenhænge, og det gør det blot endnu sværere at vide, om man i sidste ende kan blive taget i eksamenssnyd.

”Det bekymrer mig, at man potentielt kan falde hårdt igennem på det. Jeg føler også, at AU helgarderer sig, for hvis nogen bliver taget for snyd, kan de altid henvise til det her punkt om, at du ikke må bruge det til eksamen.”

Studerende bruger chatbots til at finde inspiration

Omnibus har på en rundtur på campus i Aarhus talt med flere studerende, der også ser tvetydigheden i reglerne – men også dem, der ikke har problemer med at navigere i reglerne, enten fordi de skal til stedeksamen - eksamen over nogle timer, hvor den studerende er fysisk til stede på universitetet - eller fordi de slet ikke bruger chatbots i deres studiearbejde.

En anden studerende, der genkender problematikken og har gjort sig nogle af de samme overvejelser som Lasse Madsen, er Erdonita Shala, som læser international virksomhedskommunikation i engelsk på 5. semester. Hun er i øjeblikket ved at færdiggøre sin porteføljeeksamen i faget The Communicating Organisation og er gang med sin bachelor. I den forbindelse bruger hun ChatGPT. I begge tilfælde er der tale om opgaver over en længere periode.  

”Jeg bruger den meget til inspiration. For eksempel stiller jeg den spørgsmål, hvis jeg ikke kan komme videre i min tankegang. Så kommer den med idéer. Hvis jeg overhovedet ikke ved, hvad jeg skal skrive i en opgave, sætter jeg eksamensbeskrivelsen ind for at se, hvad den siger, og på den måde får jeg idéer,” siger hun og fortsætter:

”Jeg bruger det som en sparringspartner. Den har al den her information, så på en måde kan den fortælle mig nogle svar. Men jeg ved, jeg skal finde noget, der kan underbygge det.”

Hun skelner mellem brugen af den som sparringspartner og direkte kopiering, og derfor anser hun det heller ikke som problematisk at bruge ChatGPT.

”Jeg bruger det selvfølgelig ikke sådan, at jeg direkte skriver, hvad den skriver. Jeg finder artikler og lignende, der siger det samme, så jeg kan støtte mig op ad det. Min bachelorvejleder har sagt, at vi kan bruge ChatGPT til inspiration, men ikke skal bruge det til andet. Hun siger, den er god til at hjælpe med at finde struktur i sin opgave. Jeg ved selvfølgelig godt, man bliver taget i det, hvis man kopierer tekst fra ChatGPT,” siger hun.

Studerende: Er i tvivl om, hvor grænsen går

Alligevel har hun mærket nervøsiteten over, hvad der egentlig er tilladt, og risikoen for at blive taget i snyd for noget, de fleste studerende ikke vil anse som snyd.

”Jeg har selv i eksamenssituationer tænkt, hvor grænsen går i forhold til brugen af det. Jeg kan for eksempel få den til at hjælpe med at skrive et afsnit om, så jeg bedre kan forstå det, men så vil jeg også selv skrive det om efterfølgende, inden jeg bruger det i min opgave,” siger Erdonita Shala.

”Jeg har været lidt nervøs og har også været i tvivl om, hvor grænsen går. For eksempel ved jeg ikke engang, hvordan underviserne kan se, om man har brugt ChatGPT. Hvis man skriver noget om, som ChatGPT har skrevet, ved jeg ikke, hvordan de kan se det,” siger hun.

Chatbots skal skrives på som kilde, hvis de bruges i en eksamen, hvor det er tilladt, står der i AU’s eksamensregler. Det kan Erdonita Shala dog ikke se sig selv gøre.

”Jeg tror ikke, jeg selv ville finde på at sætte den på som reference. Hvis jeg bruger den til at få idéer, ville jeg aldrig skrive den på. Jeg føler, det er det samme som at gå hen og tale med en medstuderende og snakke med dem og få nogle idéer, man ikke lige selv kunne komme på,” siger Erdonita Shala.

AU: Spørg din underviser, hvis du er i tvivl

Omnibus ville gerne have spurgt vicedirektør for AU Uddannelse, Anna Bak Maigaard, nærmere ind til, hvordan de studerende skal forholde sig til brugen af chatbots i de førnævnte gråzoner. Blandt andet hvorfor der er forskel på studiesituationer og eksamener, og hvorfor AU ikke gør noget for at udviske gråzonerne.

Anna Bak Maigaard har sendt et skriftligt svar og har ikke yderligere at bidrage med for nuværende, skriver hun.

”Uanset eksamensformatet er reglerne fortsat de samme: Brug af ChatGPT eller lignende chatbots og programmer, der kan generere tekst og kode (de såkaldte Large Language Models), er ikke tilladt ved eksaminer på AU, medmindre det står eksplicit nævnt i kursusbeskrivelsen. Hvis man er i tvivl om, hvor grænserne går i forhold til en specifik eksamen, så bør man spørge sin underviser, som eventuelt kan tage en dialog i plenum, hvis der er flere på holdet, som er usikre på reglerne. Vi kan desuden henvise til AU’s regler for eksamenssnyd og Studypedia”, skriver vicedirektøren for AU Uddannelse.

Snak med underviser er ikke nok

Filosofistuderende Lasse Madsen har selv været i kontakt med Anna Bak Maigaard, der har taget hans pointer med videre til AU’s AI-arbejdsgruppe. Det sætter han pris på. Men han bliver ikke nødvendigvis mere tryg af hendes skriftlige udmelding til Omnibus, forklarer han.

”Man kan snakke med sin underviser, men det gør mig ikke 100 procent sikker på, at jeg ikke kan blive ramt af en eller anden arbitrær beskyldning om snyd, hvis jeg har brugt den til for eksempel at rette noget tekst. Jeg kan stadig forestille mig en eksamenssituation, hvor en censor kommer i konflikt med ens underviser, der kan sige, at vi har talt om, vi må bruge det. Men censor kan altid gå ind på AU’s hjemmeside og henvise til, at der står, du ikke må bruge det til eksamen,” siger Lasse Madsen.

I sin porteføljeeksamen, der skal afleveres inden jul, har han ikke spurgt sin underviser til brugen af chatbots, men det kunne han godt overveje i den afsluttende fase.

”Når jeg læser korrektur på opgaven, kunne jeg godt finde på at spørge ChatGPT, om den er enig i teksten. Hvis den så har nogle rettelser, jeg gerne vil tage med, kunne jeg godt finde på at maile til min underviser, og jeg er 100 procent sikker på, han vil svare, at det er okay, så længe jeg ikke bruger den til at skrive opgaven for mig. Jeg har endnu ikke mødt en underviser, der udelukker ChatGPT,” siger Lasse Madsen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel