”Dem, der ikke hopper, de elsker nedskæringer!” lød det blandt andet fra de hundredvis af studerende, som onsdag eftermiddag var mødt op på Rådhuspladsen i Aarhus for at demonstrere mod regeringens uddannelsesudspil 'Danmark kan mere III'. Her foreslår regeringen blandt andet at skære halvdelen af kandidatuddannelserne ned fra to til ét år. Et forslag, de fremmødte studerende afviste med slagord som: ”Stop kandidathalveringen. Vi er ikke kun det halve værd”, mens de marcherede i retning mod Bispetorv.

Langs Søndergade stak flere beboere hovederne ud ad deres vinduer for at se optoget. På Skt. Clemens Bro stoppede folk op, og nogle fandt mobiltelefonen frem for at filme. Ved Immervad vendte Paustians blomsterhandlende sig rundt for at følge med.

Bag demonstrationen stod Studenterrådet ved Aarhus Universitet i samarbejde med Danske Studerendes Fællesråd, DM Studerende, IDA for studerende, Djøf Studerende og De Arkitektstuderendes Råd.

”I slår substans ihjel”

Forpersonen for Studenterrådet, Peter Stounbjerg, forklarede inden demonstrationen, at han håber, de studerendes protest vil kunne høres helt til Christiansborg: ”Det, vi håber at opnå med demonstrationen, er at råbe politikerne op og sætte fokus på, hvor skadeligt forslaget er for både de kommende kandidatstuderende og for samfundet i det hele taget. For det forslag har ingen gang på jord,” udtaler han.

Demonstrationen nåede planmæssigt Bispetorv klokken 17.30. Et slag med domkirkeklokken blandede sig med hujen og klap fra flokken efter kampråbet ”I slår substans ihjel. Skær ned på jer selv!”

Foran Domkirkepladsen gik Peter Stounbjerg som den første på talerstolen. Forpersonen fra Studenterrådet indledte med ordene ”Vi er ikke blevet hørt”, hvilket udløste et højlydt ”Øv!” blandt tilskuerne, som også både klappede, hujede og råbte ”Hørt!” undervejs i talen.

Efter Peter Stounbjerg indtog Johanne Hansen Baadsgaard, forperson for Djøf Studerende, talerstolen. Hun fik publikum til at bryde ud i latter, da hun konstaterede, at der laves uddannelsesreformer oftere, end hun vasker sine vinduer. Den 24-årige forperson påstod fra talerstolen, at der alene i hendes levetid har været 29 reformer på uddannelsesområdet.

En af de studerende, der deltog i demonstrationen, var Toke Jøns Mulvad, som læser på kandidatuddannelsen i informationsvidenskab. Selvom udspillet ikke kommer til at have indflydelse på hans eget uddannelsesforløb, er han frustreret over de konsekvenser, der ifølge ham vil følge med en halvering af kandidatuddannelserne.

”Forslaget er en åbenlys nedskæring og nedprioritering af uddannelser, som ikke kan undgå at gå ud over kvaliteten,” lød det.

Undervisere deltog også i protest

Ikke kun studerende havde fundet vej til Bispetorv. I mængden stod også Alexandra Kratschmer, som er lektor i lingvistik ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. Også hun er kritisk over for regeringens udspil, som hun kalder for uholdbart:

”Man kan ikke give de studerende den dannelse på et år, som de har brug for,” lyder det fra lektoren.  

Også fællestillidsrepræsentant for de akademiske medarbejdere (VIP og AC-TAP) ved Aarhus Universitet, Olav W. Bertelsen, var blandt talerne. Han stiller sig ligesom Alexandra Kratschmer kritisk over for forslaget og idéen om, at man på et år skal kunne nå at undervise i 75 ECTS-point i stedet for 60, som det i dag er tilfældet.

”Forslaget om at tvinge forkortelsen af kandidatuddannelserne igennem er den mest destruktive uddannelsespolitiske idé i lang tid,” lyder det fra Bertelsen.

Ifølge ham kræver det som minimum to år at tage en kandidatuddannelse, da den lange specialeproces i sig selv er med til at skabe dygtige medarbejdere.

”Det er på kandidaten, at de studerende får den brede dybde, kan man sige. Og så er det med specialet, at de indsnævrer den viden og vænner sig til at sætte sig ind i nyt stof og relatere det til det, de ved i forvejen. Det skaber medarbejdere, som er gode til at sætte sig ind i nye arbejdsområder hurtigt,” argumenterer han.

DSF-forperson: Kræv kvalitet

Efter Bertelsens tale afsluttede Julie Lindmann, forperson fra Danske Studerendes Fællesråd, aftenens række af taler. Det udløste hujen og klapsalver fra publikum, da hun understregede de universitetsstuderendes ret til at kræve kvalitet på deres uddannelser og kritiserede fortællingen om snobbede og forkælede universitetsstuderende. Med en tak fra den sidste taler lød Domkirkens klokker endnu engang. På slaget seks sluttede demonstrationen lige efter tidsplanen.

Men spørger man Rune Naujokat Troelsgaard Thorsen, som er medlem af Studenterrådets forretningsudvalg, er kampen ikke slut endnu. ”Det her handler ikke kun om i dag, men om den lange proces,” udtaler han og understreger, at Studenterrådet ikke er blege for at gå på gaden igen, hvis forslaget fastholdes – uanset hvem der kan tælle til 90 efter Folketingsvalget 1. november.

Korrekturlæst af Charlotte Boel