Studerende indsamler og reparerer brugt hospitalsudstyr og sender det til Tanzania

”I dag er kulminationen på rigtig mange måneders arbejde.”

Amalie Møller Fiirgaard og Emilie Mauritzon kigger ud over lokalet på Katrinebjerg, hvor op mod 50 ingeniørstuderende i grupper er ved at teste brugt medicinsk udstyr. Nogle apparater er skruet fra hinanden, andre har fået monteret nye 3D-printede reservedele. Og de færdigtestede apparater er forsynet med en post-it, hvor der står: ’virker’.

Amalie Møller Fiirgaard læser medicin på Aarhus Universitet, mens Emilie Mauritzon nu er færdiguddannet læge fra KU. Sammen med Freja Leonore Uhd Weldingh, som også læser medicin på AU, har de i 2023 taget initiativ til et projekt, hvor de indsamler brugt medicinsk udstyr, som til april skal sendes til to distriktshospitaler i Tanzania. De tre er en del af studenterforeningen SMIT – Studentermedicinsk forening for Infektions- og Tropemedicin, som blandt andet arbejder for at sende medicinstuderende på klinikophold i Østafrika. Projektet er desuden støttet med en bevilling fra GLOBUS-puljen, som er finansieret af Udenrigsministeriet og administreret af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde og Ulandssekretariatet.

Idéen til indsamlingen af det brugte udstyr udsprang efter Emilie Mauritzons klinikophold i Tanzania med SMIT.

”Her oplevede jeg, at et røntgenapparat var gået i stykker, så vi ikke kunne bruge røntgen i diagnosticeringen, og jeg tænkte, at det kunne være fedt at hjælpe hospitalet med at skaffe et nyt,” fortæller Emilie Mauritzon.

Meget af den diagnostik, vi er vant til at udføre herhjemme, kan ikke lade sig gøre der.

Hospitalet er hårdt presset på ressourcerne og mangler helt basalt medicinsk udstyr, fortæller hun:

”På hvad der svarer til en enmandsstue på et dansk hospital, ligger der tyve patienter. Meget af den diagnostik, vi er vant til at udføre herhjemme, kan ikke lade sig gøre der. Mange patienter lider af lungeproblemer, men det er svært at afgøre, hvad der er årsagen til problemet og man må behandle ud fra, hvad der er råd til – ikke hvad der ville være den bedste behandling,” fortæller hun. 

De medicinstuderende fortæller også, at man nogle steder må bruge medicin, der er for gammel. 

En fordel at være lidt naiv

Hjemme igen gik hun sammen med Amalie Møller Fiirgaard og Freja Leonore Uhd Weldingh i gang med at undersøge mulighederne for at hjælpe ved at indsamle brugt udstyr til hospitalet. Udstyret kommer primært fra private lægeklinikker, da brugt hospitalsudstyr i øjeblikket primært doneres til hospitaler i Ukraine.

”Vi har også fået et ultralydsapparat fra et gymnasium og en del medicinsk udstyr fra pensionerede læger,” fortæller Amalie Møller Fiirgaard.

Det seneste år har de tre sammen med andre deltagere i projektet kørt land og rige rundt for at hente udstyret, som siden er blevet opmagasineret på et lager i Aarhus.

Men det har ikke været helt så ligetil at hjælpe hospitalerne i Tanzania, som de troede. Alene ansøgningsprocessen om at få støtte til at sende udstyret til Tanzania, har taget et halvt år. Dertil kommer en lang række praktiske og etiske overvejelser. Såsom: Er hospitalet forsvarligt bygget og isoleret til røntgenstråling? Hvordan sikrer vi, at vi ikke bare eksporterer medicinsk skrot til det globale syd? Er personalet uddannet i at bruge udstyret?

”Jeg tror, det er en fordel at være lidt naiv i forhold til, hvor lang tid sådan et projekt egentlig tager, når man går i gang,” griner Emilie Mauritzon og Amalie Møller Fiirgaard supplerer:

”Ja, altså, jeg siger ikke, at jeg ikke ville have gjort det, hvis jeg på forhånd vidste, hvor besværligt det var. Men jeg ville i hvert fald have overvejet en ekstra gang, om jeg skulle give mig i kast med det.”

Dissektion af maskiner

Men denne martsaften er energien på projektet igen høj hos de tre initiativtagere. I februar smed de en efterlysning på sociale medier, hvor de efterlyste ingeniørstuderende, der på to workshops i marts ville hjælpe med at gennemgå og eventuelt reparere det indsamlede udstyr for at sikre, at det er fuldt funktionsdygtigt udstyr, der sendes til Tanzania.  

Den mulighed blev grebet af omkring 50 ingeniørstuderende fra både AU og DTU. Også Samuel Alberg Thrysøe, der er lektor i biomedical engineering ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, tilbød at byde ind med sin ekspertise og supervision på workshoppen.

En af de studerende Arthur Diness, der læser biomedical engineering ved DTU og har været på et projektophold i Sierra Leone, hvor han blandt andet assisterede det lokale personale med at opbygge en infrastruktur, der sikrer drift og vedligehold af medicinsk udstyr. Hans motivation for at bruge en eftermiddag og aften på at skille medicinsk udstyr fra hinanden, handler dels om at hjælpe andre, dels om at få lov til at kigge ind i udstyr, han normalt ikke lige har adgang til.

Det er lidt ligesom, når medicinerne står på dissektionssalen og får mulighed for at kigge ind i menneskekroppen. Det er det, vi får lov til i dag, bare med maskiner

”Det er lidt ligesom, når medicinerne står på dissektionssalen og får mulighed for at kigge ind i menneskekroppen. Det er det, vi får lov til i dag, bare med maskiner,” forklarer han.

Høj succesrate

Samme motivation giver Asbjørn Hjorth Andersen udtryk for. Han læser electrical engineering på 8. semester.

”Det er en sjovt at kigge ind i elektronik og teknik, man ikke ser til hverdag. Og det er også rart, at det kan hjælpe andre,” siger han.

Sammen med en håndfuld andre ingeniørstuderende har han blandt andet haft fingrene i og fikset en inkubator (et varmeskab, der kan bruges til dyrkning af mikroorganismer eller til celleprøver, red.).

”Vi har også forsøgt at reparere en ultralydsscanner, men her viste det sig, at coreboardet er brændt og derfor skal skiftes. Så vi har kontaktet firmaet for at høre, om det er muligt at få et nyt coreboard,” fortæller han.

Nogle af apparaterne har blot manglet en reservedel, som de ingeniørstuderende har kunnet 3D-printe ved at slå manualer og tekniske specifikationer op på nettet.

Succesraten har været høj denne aften, fortæller Amalie Møller Fiirgaard:

”Der er næsten ikke noget, som de ikke har kunnet fikse. Jeg vil skyde på, at de har kunnet fikse 90 procent af udstyret, vi har indsamlet.”

Udstyret lander i Tanzania til juli

Når alt udstyret er kvalitetssikret, bliver det pakket i en container og sendt med skib til Tanzanias hovedstad Dar es-Salaam i løbet af april. Hvis alt går efter planen, bliver containeren fragtet til hospitalerne i juli måned. Her vil to medicinstuderende og en ingeniørstuderende hjælpe med at implementere udstyret i den daglige praksis på hospitalerne. De studerende skal også hjælpe med at uddanne det lokale personale i at bruge udstyret og hjælpe med at oversætte manualer, forklarer Amalie Møller Fiirgaard.

En af de studerende, som følger udstyret til dørs i Tanzania, er Nicole Mistarz, der læser medicin på KU og tidligere har været på klinikophold i Tanzania. Så hun ved, at udstyret vil gøre en forskel.

”Jeg glæder mig meget til at skulle afsted. Jeg har selv oplevet, hvordan der mangler helt basale ting på hospitaler i Tanzania. Da jeg var afsted på klinikophold i landet, lavede min makker og jeg en indsamling for at samle penge ind til udstyr. På to uger fik vi samlet 25.000 kroner ind blandt familie og venner i Danmark, så vi kunne hjælpe hospitalet med at købe nyt udstyr.”

27. marts kl. 16.15 samles de studerende igen til en workshop på AU på Katrinebjerg for at gennemgå udstyr – læs mere her.