Ulrik Christensen og Signe Mollerup har én særlig ting til fælles: De har begge dysleksi (ordblindhed, red.). Men de opdagede det først, da de begyndte på universitetet, hvor læsemængden er høj og sproget akademisk. Mens Signe Mollerups medstuderende fløj igennem pensum og forstod, hvad de læste, mærkede hun, at der var noget galt, fordi hun kæmpede med at følge med. Derfor søgte hun hjælp hos Specialpædagogisk Støtte (SPS) på AU, hvor hun blev testet for og fik konstateret ordblindhed:

”Det var en kæmpe lettelse at finde ud af, at jeg er ordblind, for jeg havde virkelig presset mig selv hårdt. Det er rart at vide, at det er noget oppe i min hjerne og ikke har noget at gøre med min egen indsats,” fortæller hun.

Det kan Ulrik Christensen nikke genkendende til. Ligesom Signe Mollerup tog han selv kontakt til SPS, da han begyndte på universitetet. Han havde også kæmpet med læsning under sin gymnasietid, men blev ikke testet. Derfor pressede han sig selv for at følge med sine klassekammerater. Men på universitetet var den strategi ikke længere tilstrækkelig. Svaret fra SPS om, at han var ordblind, gav ham derfor mulighed for at ændre strategi, så han kunne følge med.

Svært at tale om

Ulrik Christensen og Signe Mollerup er langt fra alene. SPS oplyser, at 944 studerende med dysleksi er tilknyttet SPS på Aarhus Universitet i 2023. På trods af det har hverken Ulrik Christensen eller Signe Mollerup mødt mange andre dyslektikere i løbet af deres studietid.

”Jeg tror, det kan skyldes, at mange ikke har været vant til at dele med andre, at de er ordblinde, og derfor bare er vant til at klare sig selv,” foreslår Ulrik Christensen.

Han overvejede også i lang tid, om han ville testes, fordi han havde fordomme om det at være ordblind og var bekymret for, hvordan det ville blive modtaget. Det genkender Signe Mollerup. Da hun startede på sin kandidat efter en pause, fyldte det meget for hende, hvorvidt hun skulle dele med sine medstuderende og undervisere, at hun er ordblind. Og her manglede hun nogen at dele erfaringer med for at høre, hvordan andre griber den situation an.

Behovet for at dele

Selvom Ulrik Christensen og Signe Mollerup begge trækker på hjælp og vejledning fra SPS, savner de at tale med andre studerende, der oplever nogle af de samme udfordringer.

”SPS kan hjælpe med alt det praktiske og har hjælpemidlerne, der gør det nemmere at gå på universitetet. Men jeg manglede et socialt og pædagogisk aspekt. Nogle, som har de samme udfordringer som mig, og som jeg kan erfaringsdele med,” fortæller Ulrik Christensen.

Han tog derfor sagen i egen hånd og hængte plakater op i Nobelparken for at finde andre studerende med dysleksi. De plakater så Signe Mollerup og kontaktede Ulrik Christensen. I hinanden fandt de den støtte, de har manglet igennem deres bacheloruddannelser. Og den oplevelse ønsker de også at dele med andre studerende ved at skabe et netværk for studerende med dysleksi på Arts.

Især har Signe Mollerup fået meget ud af at høre om, hvordan Ulrik Christensen håndterer eksamensskrivning, fordi han har benyttet nogle værktøjer, hun ikke selv havde overvejet, fortæller hun. Og det er blandt andet det, de håber, netværket kan være med til at inspirere til.

Tanken med netværket er, at de studerende i trygge rammer kan mødes om de gode og svære ting, der ligger i at være ordblind og gå på universitetet. At vide, at man ikke er alene, når det hele føles svært og uoverskueligt at komme igennem. Derfor holder netværket deres første møde onsdag den 13. december på Det Kgl. Bibliotek kl.15.00-16.00. Her håber Ulrik Christensen og Signe Mollerup, at der kan blive udvekslet måder at håndtere eksamen på, og at de vil kunne inspirere hinanden.

"Netværket er en mulighed for at spejle sig i andre ordblinde, som er længere i uddannelsen end en selv, så man kan dele erfaringer. For vi skal som ordblinde nogle gange tage nogle andre veje end studerende uden dysleksi og gøre brug af af hjælpemidler,” siger Signe Mollerup. 

Korrekturlæst af Charlotte Boel