Klokken er 8.15 torsdag morgen, og Daniela Lange Andersen, som er studerende på Ruslandstudier, byder to 3.g-klasser fra HHX-gymnasiet i Viby velkommen til Aarhus Universitet. I de næste to timer vil hun fortælle de unge fremmødte om den russiske diasporaidentitet –  altså identiteten hos russere, der bor uden for Rusland.

”Hvad tænker I, når I tænker Østeuropa?” spørger Daniela Lange Andersen eleverne i auditoriet på Tåsingegade 2. Nogle af dem stadig lidt småtrætte.

”Vodka, Smirnoff, Østblokken, korruption, krig,” er nogle af de svar, der kommer ind.

Læreren for de to HHX-klasser i historie, Anja Lilli Beikes, har haft eleverne igennem et historieforløb om Ruslands moderne historie. Og da hendes søn går på Globale Studier, gav han det videre, om nogle på studiet mon kunne holde et oplæg. Det kunne Daniela Lange Andersen. Hun er nemlig med i den nyligt stiftede formidlingsklub på Globale Studier.

Træning i at formidle

Det studenterdrevne tiltag hedder Globale Studiers Studenterformidlere. Gruppens primære opgave er at tage imod henvendelser fra folkeskole- og gymnasieelever, som søger viden til projekter eller opgaver, og som de studerende i mange tilfælde lige så godt kan svare på i stedet for deres undervisere på universitetet. Tanken opstod hos en af Daniela Lange Andersens undervisere, der fik en del henvendelser efter krigens begyndelse i Ukraine.

”Min underviser tænkte, at i stedet for, at hun sidder og svarer på de her spørgsmål, kunne vi lige så godt få den træning i at formidle vores viden. Og så udviklede det sig derfra til en formidlingsklub. I stedet for, at min underviser skulle sende dem videre til mig, kunne vi lige så godt oprette et officielt organ, som står for sig selv. Og underviserne kan jo stadig selv svare på henvendelser, men nu er der endnu en mulighed”, fortæller hun.

Indtil videre er det Daniela Lange Andersen, der tager opgaven for Ruslandstudier, en studerende fra Kinastudier og to studerende fra Japanstudier. Nogle studerende fra Brasilienstudier er også interesseret i at deltage, men da de er studerende på andet semester, må de vente et semester. Man skal nemlig have afsluttet andet semester for at kunne blive en del af formidlingsklubben.

”Jeg har hjulpet med henvendelser i en længere periode siden krigens start, og det varierer lidt, hvor mange der henvender sig. Man kan godt mærke, når skolerne har projektuger. Nogle uger er der mange henvendelser, andre er der ikke noget,” siger hun.

Tidligt om morgenen

Daniela Lange Andersen har til oplægget taget udgangspunkt i de tekster, hun har læst på studiet, og sin opgave 'Geographic identity, the Soviet period and the future of Latvia among young Latvians in 2023' fra fjerde semester, som hun skrev med en studiemakker og fik ros for af sine undervisere. På den måde ved hun, at der er noget kvalitet i det, hun vil fortælle eleverne, forklarer hun. I begyndelsen af sit oplæg understreger hun over for eleverne, at hun ikke er forsker, og at hendes materiale altså ikke er fagfællebedømt.

”Indholdet skal jo helst være noget, man som studerende ved noget om, og det skal overholde nogle videnskabelige standarder. Vi tænker, at vi skal have et kursus i forskningsetik, så vi kan formidle forskningsetisk. Vi er meget påpasselige med ikke at formidle noget, der ikke passer”, forklarer hun inden sit oplæg.

26 elever er mødt op i auditoriet. Det er cirka halvdelen af de i alt cirka 50 elever fra de to klasser. Daniela Lange Andersen har forståelse for, at det er unge mennesker, og at ikke alle kan være lige interesseret.

”Det er tidligt om morgenen. Jeg tror, det væsentlige i oplægget er at få emnet til at relatere sig til dem. Opgaven, jeg bruger, handler om den lettiske ungdom, hvor mange taler russisk, og hvor jeg har undersøgt, hvad det betyder for deres identitet. Jeg prøver at inkludere gymnasieeleverne i de her problemstillinger, for eksempel ved at spørge dem: Kunne I forestille jer at leve i sådan et samfund, eller hvordan ville I have det, hvis I var i den situation? Gøre det menneskeligt, så det ikke bare er abstrakte termer,” siger Daniela Lange Andersen.

Undervejs forsøger hun at bringe eleverne med ind i oplægget, for eksempel ved at få dem til at stave deres navne ud fra det russiske alfabet, vise video fra YouTube og lade dem diskutere spørgsmålene.

Og så er der også lidt reklame for studiet undervejs, nu hvor muligheden byder sig.

”Jeg giver et overblik over, hvad Ruslandstudier går ud på, så jeg ender også med at lave lidt promovering. Der findes jo allerede u-days og åbent hus-arrangementer, hvor unge kan se universitetet, men her kan man altid kontakte os, både i forhold til oplæg og i forhold til opgaver og projekter. Jeg håber, de går herfra og føler, de har lært noget. Det er en bonus, hvis de kommer tilbage om nogle år og søger ind på Ruslandstudier,” siger Daniela Lange Andersen.

Elev: Kunne være tungt med russisk foredrag om morgenen, men det er det ikke

Efter knap halvanden time er oplægget slut, og eleverne pakker sammen for at vende tilbage til gymnasiet i Viby. Men inden har de lige nogle spørgsmål, de gerne vil have svar på. Hvor længe tager det at uddanne sig på Ruslandstudier, lærer man russisk på studiet, og så også lige hvordan krigen ender i Ukraine? Mens svarene på de to første er ligefor, lyder svaret til det sidste:

”Det kan jeg ikke svare på. Det er umuligt at forudse”, svarer Daniela Lange Andersen.

Oplægget levede op til hendes forventninger, fortæller hun.

”De var ikke vildt aktive, men det var også det, jeg forventede – også fordi klokken var 8 om morgenen. Men det var fedt, at nogle af dem havde nogle meget komplekse tanker om det, og at de talte ind i nogle af de ting, som jeg håbede på, de ville. Det gik i den retning, jeg gerne ville have. Det havde selvfølgelig været fedt, hvis der var lidt flere, når vi er i et så stort lokale, men jeg kan også godt huske, hvordan det var at gå i gymnasiet,” siger hun.

To af eleverne, William og Frederik, fortæller, at det er rart at komme ud og opleve universitetet.

”Det er meget fedt at komme ud fra de normale rammer og få lov at sidde i et auditorium og høre, hvordan det fungerer på universitetet,” siger William.

Frederik havde regnet med, det ville blive et ”tungt oplæg”, men sådan har det slet ikke været, forklarer han.

”Jeg forventede, det kunne være meget tungt med et russisk foredrag fra morgenstunden, men det er det ikke. Vi har hørt sange, selv svaret på spørgsmål og oversat vores navne, så det har været fint at være med i det selv,” siger Frederik.

En anden af eleverne, Hassan, sætter pris på, at de har fået et så stort indblik i Rusland og diasporaidentitet på så relativt kort tid under oplægget.

”Det er fedt at høre, hvilket arbejde man laver på universitetet. Det er lidt mere virkelighedsnært på universitetet, fordi man kommer tæt på de lande, man studerer, og det er selvfølgelig bedre end at skulle gå på nettet og finde sine svar. Jeg har også været i studiepraktik på statskundskab. Det er bedre at få de her forelæsninger end at få et link til en e-bog,” siger Hassan.

”Vi fik 12, tak for din hjælp”

For Daniela Lange Andersen er det en udfordring at skulle formidle sin viden til andre, men hun ser det som en gave, at hun får lov til at prøve kræfter med det.

”Der kommer nogle elever, som ikke ved noget om det her, og jeg har en masse viden, jeg kan give dem. Jeg tror også, der er en gave i, at vi er lidt tættere på deres alder, end en forsker er. Det her kommer fra en, der er forholdsvis tæt på deres alder, som udstråler en passion for feltet. Jeg tror, det gør meget, at de kan se, vi er nogle unge, der brænder for noget virkelig niche, og at der er muligheder inden for det,” siger hun.

Nu håber hun, at endnu flere folkeskoler og gymnasier vil få øjnene op for, at eleverne kan hente viden hos de studerende.

”Jeg håber, at folkeskoler vil gøre brug af det. Men vi skal selvfølgelig lige have det ud over rampen. Samtidig varierer interessen for emnerne jo også: Lige nu er Rusland meget stort og har været det i noget tid, hvor Japan og Brasilien nok er mindre interessant for mange. Så jeg forventer, det kommer til at svinge, og at vi ikke er lige aktive fra år til år, men at vi er der og kan få erfaringen. Pointen er ikke, at vi skal være beskæftiget x antal timer,” siger Daniela Lange Andersen.

Formidlingsklubben vil gerne have flere med ombord, men er også klar over, at studerende har meget andet at se til.

”Ikke alle har tid til det, og det handler jo også om, hvad man interesserer sig for – der er mange andre foreninger at engagere sig i. Jeg vil gerne ind i forskningen, så for mig fungerer det godt at øve mig i formidling.”

”Nogle af dem jeg har hjulpet på mail, har skrevet tilbage: Vi fik 12, tak for din hjælp. Det giver mig mere blod på tanden at høre, jeg har hjulpet dem,” siger hun.   

Korrekturlæst af Charlotte Boel