Studerende: Studieuge på 45 timer? Det er fuldstændig idiotisk!

Evrim Citirikkaya læser æstetik og kultur på 4. semester, men har nok at se til ved siden af studierne. Han har lige afviklet den nye Roots&Hydbrid Festival med international omtale og sorte tal på bundlinjen. Han er projektleder og booker i nonprofitorganisationen Det Turkise Telt og står derudover for at afvikle halvdelen af spillestedet Radars 110 årlige koncerter. Emil Moselund Østergaard har ved siden af den almindelige forberedelse til eksamen travlt med at gøre sig klar til en lidt mere offentlig en af slagsen: finalerunderne i DM i debat på Folkemødet. Han læser statskundskab på 4. semester, men bruger lige så meget tid på politik i praksis som næstformand for Radikal Ungdoms hovedbestyrelse, træner på Politikens Kritikerskole og som politisk koordinator for Børn- og Ungebyrådet i Aarhus Kommune.

Hvad får I ud af engagementet uden for studierne?

Emil: ”Jeg tror, man kan sige det sådan, at der er nogen, der går skolevejen og får en masse 12-taller. Og det gør jeg ikke. Til gengæld får jeg en masse praktisk erfaring, hvor jeg bruger min teoretiske viden konkret, jeg får et netværk, jeg kan trække på, og det er skidegodt for CV’et. Derfor er det med til at give mig mulighed for at arbejde med noget, der interesserer mig efter studierne.”

Evrim: ”Jeg tror, at både den praktiske erfaring og det store ansvar for projektstyring, jeg er vant til at sidde med, gør mig attraktiv på arbejdsmarkedet. Jeg læser ikke bare om kulturen, jeg tager rent faktisk del i den. Den kulturstøtte, som vi sidder og læser teori om på studiet, den er jeg vant til at sidde og søge om i praksis. Jeg er allerede stødt på en masse arbejdspladser, som jeg kunne arbejde på i fremtiden, og undervejs har jeg også fået jobtilbud flere steder fra.”

Emil: ”Det giver også mulighed for at lære mere. For eksempel gør min forberedelse til DM i debat mig til en skarpere debattør, fordi jeg forbereder argumenter, men det gør mig også til en skarpere tænker, fordi jeg bliver nødt til at se kritisk på alting for at forberede mig på de andres modargumenter.”

Svært at se det ene uden det andet

Hvordan balancerer I tiden mellem jeres studier og engagementet uden for studierne?

Evrim: ”Jeg bruger 25-30 timer om ugen på mit kulturarbejde, og derfor er det kun 10-12 timer, jeg lægger specifikt i forelæsninger og læsning. Men for mig er uddannelsen også mere en form for sikkerhedsnet. I kulturlivet er grænserne mellem at have det som frivilligt arbejde og som levevej enormt skrøbelig, og derfor er min universitetsuddannelse det, der skal sikre, at jeg kan få en ordentlig startløn.”

Emil: ”Jeg går ret meget op i mit studie, så jeg lægger ca. 20 timers arbejde i studierne og godt og vel 15 timer i mit engagement ved siden af. Studiet og mit politiske arbejde komplementerer hinanden enormt godt, og jeg har svært ved at se det ene uden det andet. Studiet giver mig en værktøjskasse, som jeg kan bruge i praksis – også selvom jeg måske kun bruger 50 procent af redskaberne i den.”

Når I lægger så stor vægt på det praktiske arbejde, hvorfor har I så valgt en teoretisk uddannelse?

Evrim: ”Uddannelsen giver mig en teoretisk indsigt i et felt, hvor jeg udelukkende tidligere har haft praktisk erfaring. Som jeg nævnte før, fungerer studiet også som et sikkerhedsnet for mig, fordi kulturbranchen er meget usikker. Ud over det giver SU’en selvfølgelig en mulighed for, at jeg kan engagere mig i nogle ting, hvor lønnen ikke er det bærende element.”

Emil: ”Studiet giver en større forståelse af det, jeg laver i praksis. Når man ser et problem i samfundet, skal man ikke blot stå og sige ”Det er for galt”, man skal også argumentere for, hvorfor det er galt, og hvad en mulig løsning kunne være. Det hjælper studiet til. Og så synes jeg, det er spændende at lære om samfundet.”

Hvad med de 45-timers studieuge?

I ligger så på henholdsvis 12 og 20 timers studie om ugen. Hvordan forholder I jer til politikernes ambition om, at I skal studere 45 timer om ugen?

Emil: ”Jeg synes, at det er fuldstændig idiotisk. Der er jo ingen, der studerer 45 timer om ugen, heller ikke de dygtigste på mit studie. Og hvis man gjorde, ville der også være så meget andet, man gik glip af. Man bliver i hvert fald ikke et helt menneske af at sidde med snuden i bøgerne 45 timer om ugen, og det er jo også det, universitetet skal bidrage med: Dannelsen af hele mennesker.”

Evrim: ”En stor del af det arbejde, jeg laver ved siden af studiet, er studierelevant, så på den måde bruger jeg faktisk flere timer end ugen end flere af mine medstuderende. Så jeg vil mene, at jeg er mere end en fuldtidsstuderende.”

Emil: ”Ja, engagementet uden for studiet gør det ud for de timer, man ikke lægger der. Når man tæller det med, så giver det jo en fuld arbejdsuge tilsammen.”

Evrim: ”Det er også en utopi, at man skal være dygtig til alle fagene på sit studie, i hvert fald når vi snakker humaniora. Jeg synes, det er en værdi i sig selv, at jeg lærer at skelne mellem, hvad der er relevant stof for mig, og hvad der ikke er. Jeg tager det med, jeg synes, jeg kan bruge, og resten hælder jeg ud igen.”

Nu er der jo nogen, der har lavet en studieordning og tænkt, at det var en god idé at have hele pakken med.

Evrim: ”Studieordningen har vel til formål at sikre sig den bedste sstetik og kultur-studerende. Mit mål med uddannelsen er ikke at blive den bedste til det hele, men jeg tilstræber at være stærk inden for specifikke felter. Jeg håber og synes, at der skal være plads til både forskeren og praktikeren i studieordningerne.”

Intet at skamme sig over

Synes I, det er OK at nøjes med 10-20 timer, når I optager en plads på studiet, som en anden kunne have?

Evrim: ”Jeg kan sagtens se problematikken, hvis jeg engagerede mig i noget, som ikke gav nogen mening for studiet. Men det, jeg laver, er studierelevant, og jeg føler, at det er den rette måde at læse på universitetet for mig. Universitetet handler jo netop om at fordybe sig inden for bestemte felter, og det er det, jeg gør. Målet er ikke at bruge mange timer på forskellige ting, så vi alle kan blive ens. Universitetets mål må være at åbne op for, at folk kan finde felter, hvor de har lyst til at fordybe sig. Man kan også fordybe sig ved at kombinere det teoretiske og praktiske – også selvom det er utraditionelt.”

Emil: ”Hvis jeg kommer ud på den anden side og biddrager til samfundet, så har jeg udnyttet min plads på universitetet til fulde og opfyldt den kontrakt, jeg har med staten, hvor jeg får gratis uddannelse og SU. Jeg udnytter min tid på uni, men jeg ligger ikke vandret for studiet. Så længe man bidrager til samfundet bagefter, har man intet at skamme sig over.”

Er I jeres SU værd, når I kun læser på halv tid?

Evrim: ”Ja, jeg mener, at jeg er min SU værd. SU’en muliggør, at jeg kan få den praktiske erfaring, og at jeg kan lægge kræfterne de steder, som gør, at jeg kan få et job efter uddannelsen.”

Emil: ”Formålet med SU’en er jo også, at alle skal have mulighed for i sidste ende at kunne få deres drømmejob. Mit engagement er med til at give mig mulighed for på lang sigt at nå min drøm om at arbejde på en ambassade. Og så synes jeg også, det tæller med, at den praktiske erfaring er med til at danne os som hele mennesker.”

Nærmest en afhængighed

I snakker meget om praktisk erfaring og jobmuligheder. Er det drivkraften for jer?

Emil: ”Nej. For mig er det politiske arbejde nærmest som en afhængighed eller som det boost, der giver energi til studierne. Det vigtige er, at det er noget, man brænder for.”

Evrim: ”Jeg er meget drevet af lyst og af nødvendighed. Hvis jeg ser noget i samfundet, jeg synes er forkert, bliver jeg nødt til at gøre noget ved det. Vi startede Det Turkise Telt, fordi vi oplevede, at demografien i Aarhus ikke blev udtrykt i kulturlivet. Vi ville gerne vise mangfoldigheden og diversiteten i byen, og vi havde klart indtryk af, at kulturlivet var utrygt og svært at tage del i for folk med minoritetsbaggrund. I dag fungerer vi lidt som en oase i byen, hvor alle er velkomne og kan slappe af. Det Turkise Telt giver mig mulighed for at arbejde for en verden, hvor vi møder hinanden uden fordomme.”