Omnibus prik

Studerende vil have mere, undervisere synes, de giver mere end nok: Derfor har vi brug for en feedback-revolution

God feedback er ikke underviserens ansvar alene. Det var hovedpointen, da professor David Boud fra University of Technology i Sydney tirsdag holdt foredrag og workshop med fokus på feedback. Budskabet ringede ind hos adjunkt Anders Damsgaard fra Institut for Geoscience, der både deltog i foredraget og den efterfølgende workshop.

David Bouds råd til god feedback

1) Det er ikke feedback at give kommentarer på en opgave eller karakter.

2) Feedback skal pege fremad.

3) God feedback kræver dialog og engagement fra den studerende.

4) Feedback skal komme tidsnok, til at den studerende kan implementere den i sit arbejde.

5) Det gavner den studerende at lære at bede om specifik feedback.

Billedet er det samme både i professor David Bouds australsk-baserede forskning og i Uddannelses- og Forskningsministeriets UddannelsesZOOM: Studerende vil have mere feedback. Samtidig oplever mange undervisere, at de i forvejen bruger alt for meget tid på feedback, i forhold til hvad både de og de studerende får ud af det.

Det dilemma var omdrejningspunktet, da den australske professor David Boud fra University of Technology Sydney tirsdag gæstede Aarhus Universitet for at holde foredrag og workshop om feedback på universitetsuddannelser. Boud er blandt de mest anerkendte forskere inden for det felt ifølge undervisningsudvikler Annika Büchert Lindberg fra Centre for Educational Development ved AU, der havde inviteret den australske professor til Danmark.

”Først vil jeg tale om problemet med feedback,” indledte professoren. Ifølge David Boud er det nemlig ikke feedback at skrive en masse grundige kommentarer og noter på en aflevering og forvente, at den studerende tager det til sig.

”Feedback er altid fremadsynet, så det er ikke feedback at give kommentarer på noget, der allerede er overstået. Det er heller ikke feedback at give karakterer eller kommentarer på en karakter,” forklarede han og påpegede det paradoksale i, at ordet feedback lyder som noget, der går bagud, når det stik modsatte er tilfældet.

Misforståelser

Et andet problem er som nævnt, at mange undervisere ifølge David Boud oplever, at de bruger meget tid på at give feedback – uden reelt at gøre den store forskel.

”Det er et problem, som er opstået på grund af misforståelser. De studerende og underviserne er ikke enige om, hvad feedback er, og derfor er vi nødt til at redefinere, hvad det vil sige at give feedback,” forklarer han.

Derudover er det vigtigt, at feedback altid har et klart mål.

”Feedback skal gives tidsnok, til at arbejdet kan forbedres. Og det skal være muligt at se en forskel på arbejdet før og efter feedbacken. For at designe god feedback skal de studerende vide, hvad formålet er med deres feedback, og hvad deres rolle er. De skal forstå den information, de får, og det skal være muligt for dem at handle på feedbacken. Og så skal man spørge sig selv, hvilke effekter man leder efter for at sikre, at feedbacken virkede,” forklarer David Boud.

Med et smil på læben opfordrer professoren derfor til, at undervisere stopper med det for ham absurde ritual, det er at give feedback i slutningen af et kursus. Der har feedbacken nemlig ikke et sted at lande, fordi de studerende er på vej videre og har lagt arbejdet bag sig.

Fokus skal flyttes fra underviser til studerende

Fokus skal ifølge Boud flyttes fra at være underviserorienteret til at være studenterorienteret.

”Dét er en af de seneste revolutioner inden for feedback-tænkning. Studenterorienteret feedback fokuserer på den enkelte studerende og kræver, at den studerende også selv bidrager ved eksempelvis at bede om feedback på en specifik del af deres arbejde,” forklarer David Boud.

Det kræver en indsats at bede om feedback og at vide, hvad man specifikt ønsker feedback på. Og her må man kigge i retning af erhvervslivet for inspiration. For ifølge David Boud er hovedparten af den litteratur, der handler om at være god til at modtage og opsøge feedback, orienteret mod forretningsverdenen.

Ifølge Boud er det undervisernes opgave klæde de studerende på til at kunne forstå og anvende feedback, så de kan forbedre deres præstationer og læring. Desuden skal de studerende gradvist lære at opsøge feedback selv. Det er en vigtig kompetence, når de en dag skal ud på arbejdsmarkedet.

Den pointe er Annika Büchert Lindberg enig i.

”De studerende bliver bedre klædt på til det arbejdsmarked, der venter dem, hvis de undervejs i deres studie oplever, hvordan feedback kan forbedre deres arbejde og lærer at deltage i forskellige feedbackprocesser. Desuden skal de studerende lære at opsøge feedback selv og at være specifikke, når de gør det. Det hjælper dem til at kunne efterspørge feedback både på deres studie og i deres fremtidige job,” lyder det fra Annika Büchert Lindberg.

Samtidig understreger hun, at det kan variere meget fra kursus til kursus, hvad der er god feedback, da læringsmålene naturligvis er meget forskellige. Derfor har Aarhus Universitet ikke en overordnet plan for, hvordan underviserne i fremtiden skal udvikle deres feedbackprocesser. I stedet opfordrer Annika Büchert Lindberg til, at underviserne taler om deres feedbackprocesser med hinanden.

”Det er også derfor, vi har lavet et arrangement som det, vi har i dag. Lige nu er vi i gang med at inspirere og hjælpe med at udvikle feedbackprocesserne, så underviserne har noget at arbejde videre med,” fortæller hun.

Efter David Bouds foredrag havde Center for Educational Development arrangeret to workshops, hvor underviserne på tværs af institutter og fakulteter kunne diskutere nogle af foredragets pointer. Annika Büchert Lindberg håber, at både foredraget og de efterfølgende workshops vil inspirere til, at underviserne tænker over, hvordan de designer feedbackprocesser, som understøtter de studerendes læring. Herefter kan underviserne tale med de studerende om, hvordan processerne kan bidrage til mere brugbar feedback.

”I første omgang er målet, at underviserne videreudvikler feedbackprocesserne i kurserne og selv videreformidler deres nye viden om feedback til de studerende. Men hvis de studerende er interesserede i det, kunne det helt sikkert være interessant at afholde et lignende arrangement for de studerende engang i fremtiden, gerne i samarbejde med undervisere,” lyder det fra undervisningsudvikleren.

Læs mere om feedback

  • David Boud refererede i sit foredrag til Feedback for Learnings hjemmeside, som blandt andet han står bag. Her kan man læse mere om de publikationer, casestudier og definitioner, David Boud præsenterede i sit foredrag.
  • Undervisere kan læse mere om feedback hos AU Educate, hvor der blandt andet findes eksempler fra praksis og forslag til aktiviteter.
  • Center for Educational Development tilbyder forskellige workshops om feedback til undervisere på alle karrieretrin.
  • Studerende kan finde information om og gode råd til feedback på AU's portal, Studypedia.

Det tager underviserne med sig

En af underviserne, som både deltog i David Bouds foredrag og i en efterfølgende workshop, er Anders Damsgaard. Han er adjunkt hos Institut for Geoscience og skriblede ivrigt noter ned undervejs i foredraget.

”For mig var det en pointe i sig selv, at man som underviser bruger tid på at tænke over feedback til studerende som koncept. Mange af pointerne fra foredraget virker åbenlyse, men det er de ikke, før man har sat sig ned og tænkt over dem,” lyder det fra adjunkten.

Anders Damsgaard har tidligere taget et undervisningspædagogikum og har i den forbindelse implementeret peer-feedback (fagfælle-feedback, red.) i sin undervisning. Selvom han er vant til at bruge feedback-formatet, har David Bouds overvejelser sat tanker i gang hos ham.

”En af pointerne fra foredraget var, at giveren af peer-feedback får mere ud af det, end modtageren gør. Det er smart at styrke peer-feedbacken, fordi man som afsender er nødt til at være helt skarp på, hvorfor noget fungerer, og andet ikke gør, og det styrker de studerendes evne til også at reflektere over deres eget arbejde. På grund af workshoppen har jeg fået et stærkere grundlag for at vurdere, hvornår en feedback-situation fungerer, og hvordan man kan optimere den, når den ikke fungerer hensigtsmæssigt,” lyder det fra Anders Damsgaard.