Omnibus prik

Studielivets stille sommerferie

Den lange sommerferie for de studerende på Aarhus Universitet kan bruges på alt fra SU-venlige rejser til forkælelse hos familien i hjembyen eller at arbejde igennem for at give opsparingen en saltvandsindsprøjtning. Men for de studerende, der bliver tilbage, kan de tomme fælleskøkkener give lange og ensomme dage i Aarhus.

Der er tæt på tomt i fælleskøkkenerne på Parkkollegierne i Universitetsparken her i sommerferien. Foto: Omnibus

På 4. Maj Kollegiet, der ligger ved Aarhus BSS på Fuglesangs Allé, er der stille på gangene. Fælleskøkkenet er endnu mere stille.

På køleskabet har beboerne tilkendegivet, om de er hjemme denne uge. Kun en i fælleskøkkenet er hjemme.

Lise Vestergaard Hjortø bor på 4. Maj Kollegiet og har lige afsluttet sin bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation i engelsk.

Hun har for første gang, siden hun flyttede til Aarhus, ikke haft de store planer i sommerferien.

Mens studiekammerater er taget tilbage til hjembyen hos deres familie, er ude at rejse eller arbejder, er de studerende, der bliver i Aarhus, pludselig alene hjemme.

Selvom studerende oftest længes efter sommerferie, kan den lange universitetssommerferie for nogle måske alligevel føles lidt for lang og til tider ensom.

For Lise Vestergaard Hjortø føles det tomme fælleskøkken ekstra tomt denne sommer.

”I hverdagene emmer det af liv på kollegiet. Det er første sommerferie for mig, hvor jeg ikke skal noget. Jeg har haft en rigtig Aarhus-sommer, som jeg også havde glædet mig til, men jeg havde ikke overvejet, at alle andre skulle noget,” siger hun.

”Jeg har været ramt af en ensomhedsfølelse, fordi der har været så tomt herhjemme. Mine veninder fra studiet har heller ikke rigtigt været hjemme den her sommer,” siger hun.

Det er især følelsen af, at alenetiden denne sommer er ufrivillig, der har vækket ensomhedsfølelsen hos Lise Vestergaard Hjortø.

”Jeg nyder også bare at være mig selv alene, men ikke rigtigt når det er ufrivilligt som nu,” siger hun.

Lise Vestergaard Hjortø har tilbragt et sabbatår som au-pair i London og har derfor prøvet ikke at have et større netværk af venner og bekendte lige ved hånden.

”Dengang blev jeg glad for at lære at kunne gøre ting selv, men der havde jeg også valgt at få den oplevelse,” siger hun.

”Nu har jeg ikke selv valgt at være alene på kollegiet,” siger hun.

Den ufrivillige alenetid er kommet bag på Lise Vestergaard Hjortø, da hun ikke regnede med, at det ville ramme hende ikke at have sommerferieplaner.

”Der sker jo rigeligt i Aarhus, men jeg har lidt manglet nogen at gøre det med. Det var først da min kæreste kom hjem fra ferie, at jeg havde lyst til at tage ned til Aarhus Jazz Festival, selvom det egentligt havde varet i flere dage,” siger hun.

Men selvom fælleskøkkenet er tomt og studiekammeraterne er udenbys, prøver Lise Vestergaard Hjortø at lære fra sin tid i London.

”Jeg prøver at tænke på, at det er midlertidigt lige nu. Jeg ved, at folk kommer hjem fra ferie, og der kommer gang i køkkenet igen,” siger hun.

”Det er okay at føle, at det er ensomt lige nu, men jeg prøver at være i det og acceptere det,” siger hun.

Uniparken er gået på sommerferie

Det er ikke så lige til at skaffe kilder til en historie om netop den stille sommerferie på AU, når næsten ingen er hjemme til at stille op til interview.

Ud over at besøge 4. Maj Kollegiet har Omnibus derfor taget sagen i egen hånd. Undertegnede reporter troppede op på Parkkollegie 5 i Universitetsparken en tilfældig onsdag i slutningen af juli.

På første etage på Parkkollegie 5 i Universitetsparken er det kun gennemtræk og lyden af en græsslåmaskine fra parken, der er til stede i fælleskøkkenet.

Det ligner, at nogen har haft lukkevagten på kollegiets køkken, da alle stole er sat op på det lange bord.

Ligesom på 4. Maj Kollegiet har gangens beboere dog foranlediget sig til at skrive i en lille bog, hvilke uger i sommerferien de er hjemme.

I denne uge er fire ud af 17 alumner hjemme.

På anden etage møder Omnibus idrætsstuderende Thea Ølsgaard Hassing, der kun er blevet på kollegiet, fordi hun skal på sommerskole. Hun er den eneste, der sidder i køkkenet.

”Der er stille. Selv gartnernes arbejde vækker os ikke om morgenen,” siger hun.

”Man kan godt mærke, at Uniparken er gået på ferie. Pulsen i parken er lidt forsvundet,” siger Thea Ølsgaard Hassing.

På trods af et tomt køkken, føler Thea Ølsgaard Hassing sig ikke ensom.

”Det er bare kedeligt,” siger hun.

På tredje etage står Magnus Dalgas i køkkenet og vasker op. Også som den eneste.

Han er enig i, at der er langt mere stille, end der plejer.

Gangens alumner har dog planlagt en fælles tur til Rumænien i august, men lige nu har Magnus Dalgas ikke styr på, hvor mange der er hjemme.

”Kollegiet føles som et helt andet sted at være i sommerferien,” siger han.

”Normalt sker der meget mere i køkkenet. Folk kommer og går hele tiden og har deres venner på besøg,” siger han.  

Magnus Dalgas har som regel også godt med planer i sommerferien, men han undrer sig alligevel over, hvor de andre alumner er henne.

”Jeg føler mig ikke som sådan ensom, men der er dage, hvor jeg tænker, damn, jeg er alene nu,” siger han.

”Der er også plusser ved det. Vi hygger os på en anden måde og har lidt mere tid til at sidde og tale med hinanden, end vi har normalt, når der er fuldt hus i køkkenet,” siger Magnus Dalgas.

Sommerferiens stilstand og de tomme fælleskøkkener er altså ikke nødvendigvis en dårlig ting. Du har sikkert hørt det før. Det kan være sundt at kede sig.

Selvom det ikke er alle fælleskøkkener, der planlægger en fælles rejse, kommer der snart liv i Uniparken igen. Det nye semester lurer om hjørnet, før de studerende kan nå at se sig om.