Studiemiljøundersøgelse på AU: Stress, ensomhed og utilpashed fylder i studerendes hverdag

Når de studerende møder ind på Aarhus Universitet, er det ikke alle, der gør det med ro i maven. Og hos hver femte er det desuden med stresssymptomer og en følelse af ensomhed.

Studiemiljøundersøgelsen 2021, der blev offentliggjort i februar, viser, at de studerende på AU på en række områder ikke har det så godt, som en studerende nødvendigvis burde have det.

Næsten halvdelen – 45 procent – har følt sig ensomme på studiet ”nogle gange”, ”ofte” eller ”altid”.

Tre ud af fire studerende føler sig generelt rigtigt godt tilpas på studiet. Det efterlader 25 procent af de studerende, der ikke har den følelse. Antallet af studerende, der føler sig godt tilpas på studiet, er faldet gennem de seneste år og var i 2021 betragteligt lavere end de 87 procent i 2017 og 79 procent i 2020.

Stresssymptomer går mange studerende heller ikke fri af. Hver femte studerende svarer i undersøgelsen, at de ”ofte” eller ”altid” oplever stærke stresssymptomer, som blandt andet kan være hjertebanken, ondt i maven eller angst.

Studerende presses af egne forventninger

Som AU-studerende Jonathan Rossen, der også er formand for Artsrådet og bestyrelsesmedlem på AU på vegne af Studenterrådet, ser det, er der et problem med stressramte studerende på universitetet.

”Det at være stresset er altså et sygdomstegn. Og vi kan ikke have et miljø, hvor hver femte går rundt og føler sig syg. Det er ikke i orden. Og det skal AU tage meget mere seriøst end bare sige: ”Det er normalt at være presset”. Vi skal ikke gå så forsigtigt om det, vi skal tage det meget seriøst,” siger Jonathan Rossen.

”En af de ting, der ofte kommer frem i undersøgelserne, er, at det er de studerendes forventninger til sig selv, der presser dem. Det er ikke institutionen, der stiller for høje krav, det er de studerende selv. Det oplever vi også i nogle fagmiljøer. Du skal præstere top: Hvis ikke du arbejder over 40 timer om ugen, så arbejder du slet ikke,” siger han.

I undersøgelsen svarer over 50 procent af de studerende på tværs af fakulteterne, at det er ”mine egne forventninger til mine præstationer på uddannelsen”, de har følt sig presset af.

Over 40 procent svarer desuden, at det er tanker om, ”hvorvidt jeg kan klare det, jeg skal på min uddannelse”, der giver anledning til et pres.

Jonathan Rossen genkender desuden billedet af, at mange studerende ikke føler sig som en integreret del af studielivet.

”Mange beskriver en oplevelse af, at der ikke altid er et studiemiljø eller et fagmiljø som sådan. De tager til undervisning, har læsegrupper, tager til eksamen. Og det er det. Så er der fredagsbar en gang i mellem, men det er ikke noget, der fastholder dem”, siger han.

Forskel på studerende og elever

Jonathan Rossen mener, at fokus på, hvad det vil sige at være studerende, er gået tabt. For at studere er ikke blot at gå til forelæsning og læse op. Det er meget mere, siger han.

Jeg tror ikke, vi taler nok om, hvad det vil sige at være studerende. Det at være studerende er så meget mere end undervisning og forelæsning.

”Jeg tror ikke, vi taler nok om, hvad det vil sige at være studerende. Det at være studerende er så meget mere end undervisning og forelæsning. At tage i teatret med sin studiegruppe er også at være studerende. Men det er ikke noget, vi bliver præsenteret for,” siger han.

”Jeg kan høre det på sproget. Vi taler om at være elever og at gå i skole. Bare det, at vi anvender de to begreber, betyder, at vi har gjort noget fuldstændigt galt. Hvis du føler, du er elev og går på en skole, så har vi et helt andet universitet end det, vi burde fordre. Det at være studerende handler ikke bare om at møde til tiden og læse sine tekster. Det handler om at forme sig selv som akademiker.”

Studerende: Eksamener fylder uhensigtsmæssigt meget

Kristine Jakobsen er en af de AU-studerende, der genkender nogle af problematikkerne.  

Hun læser statskundskab på Aarhus BSS på 6. semester og mener overordnet, at studiemiljøet på AU har gode vilkår, fordi Aarhus er en by med mange unge, og flere af universitetets dele – for eksempel Nobelparken og Universitetsparken – ligger tæt op ad hinanden, hvilket giver grobund for kontakt studerende imellem.

Men for eksempel fylder fokus på eksamen og karakterer uhensigtsmæssigt meget for nogle studerende, synes hun. Undervisningen bliver for de studerende set som noget, der skal bruges frem mod en eksamen.

”Der er blevet skabt en kultur blandt de studerende, hvor det er eksamen, der er målet, og ikke fordybelsen.”

”Der kan derfor opstå et eksamenspres, og det kan have den effekt, at man skal prioritere sin tid, som kan gå ud over det sociale, og som kan gøre, at man føler sig lidt ensom,” siger hun.

Ifølge Kristine Jakobsen er man som studerende hele tiden nødsaget til at lave en cost-benefit-analyse af, hvordan man både holder gang i sit sociale liv og følger med på studiet.

”For ofte skal man læse meget, og på mange studier er man alene om læsningen. Hvis man så skal veje det op imod at engagere sig i foreninger og til fest fredag og lørdag, er der pludselig mangel på tid i ugen. Det kan både skabe stress, hvis man føler, man skal nå det hele, og måske – hvis man fejler i at nå det hele – en følelse af, at man ikke klarer det godt nok,” siger hun.

Når hun taler med sine medstuderende, er det ikke unormalt, at de giver udtryk for, at de i studiesammenhæng prøver ”at holde hovederne oven vande”.

Ensomheden er til gengæld ikke noget, hun som studerende kan tale med alle om, fortæller Kristine Jakobsen.

”Det er oftest ikke noget, man går og skilter med, hvis man er ensom eller ikke er tilpas.”

Jeg har snakket om ensomhed med dem, der er tættest på mig.

Kan man tale om det internt som studerende?

”Jeg har snakket om ensomhed med dem, der er tættest på mig. Jeg ville ikke snakke med bekendte om det. Med mine tætte oplever jeg, at man kan sige: Jeg kunne godt føle mig lidt ensom den aften, eller lige den der søndag var lidt hård,” siger hun.

Svært at finde tid til at være social

Jes Enok Steinmüller er 6. semesterstuderende på fysik ved Natural Sciences. Han fortæller, at det sociale liv har været ramt under corona, og ifølge ham har det blandt andet ført til mere ensomhed.

”Det har været sværere under corona at have det sociale liv, som du gerne ville. Derudover er semestrene ret hårde, så der er ikke rigtigt tid til at have så meget socialt, som man ellers gerne ville. På Fysik bruger vi meget af den sociale tid i samarbejde med andre studerende, som læser det samme. Meget tid går med at øve sig på ting og sager, og man sørger bedst for at have noget socialt ved at kombinere de to ting. Vi danner læsegrupper og bruger tid sammen, ellers kan det være relativt svært at finde tid til at være social,” siger han.

Han bemærker, at mange studerende er begyndt på AU i coronaperioden, og derfor har de ikke en fornemmelse af det, som de mere erfarne studerende betegner som "før corona”.

”Der er mange, man ikke ser så meget på universitetet, fordi rutinen med mere individuelt arbejde er bygget op under corona. Hvis tingene er tilgængelige online, kan der være en tendens til at lave tingene hjemmefra,” siger Jes Enok Steinmüller.

Han går på et studie, hvor mange kan ende med at holde sig lidt for sig selv – uagtet corona, mener han. På Nat-fakultetet svarer 10 procent, at de ofte føler sig ensomme.

”Jeg vil skyde på, at der er mange varianter. Det der med ikke at møde så meget fysisk op på studiet er en klassiker; det er der nogle stykker, som ikke gør. Jeg tror, man meget hurtigt i et fagfikseret miljø kan få en fornemmelse af imposter-syndrom. Flere på studiet har givet udtryk for at være i tvivl om, om de er gode nok til studiet. Jeg har været præget af det tidligere, men er det ikke længere,” siger Jes Enok Steinmüller.

Arts stikker ud

Dykker man længere ned i undersøgelsens resultater, står det klart, at Arts-fakultetet stikker mest ud. Det er her, færrest svarer, at de mener, der er et godt socialt miljø, og det er også her, at flest oplever stresssymptomer. 18 procent oplever det ofte, mens 29 procent nogle gange har symptomerne.

Ser man på de enkelte uddannelser på Arts, er der er en del kandidatuddannelser, hvor ganske mange føler sig ensomme. Over 25 procent på kandidaterne på Arkæologi, Klassisk Filologi, Europastudier og Religionsvidenskab føler sig eksempelvis ofte ensomme.

Med til billedet hører, at Arts er det fakultet, der har det klart største udbud af uddannelser, ligesom der således er mange kandidatuddannelser, hvor der kan være større risiko for at føle sig ensom på grund af det lave antal medstuderende og meget alenetid.

Men resultaterne er ikke acceptable, siger Rasmus Rosenkrands Holleufer, der er uddannelsesrådgiver på Arts.

”Når de studerendes oplevelse af trivsel på uddannelser udvikler sig i den retning, er det selvfølgelig ikke godt nok, og det skal vi selvfølgelig arbejde med. Og det glider ind i det kvalitetsarbejde, som vi løbende laver, og som indgår i de årlige statusser, fordi trivslen og faglig og social inklusion er sindssygt vigtigt. Det ved vi, for ellers ender det i et frafald, og det er der ikke nogen, der har interesse i. Det er at spilde de unge menneskers tid,” siger Rasmus Rosenkrands Holleufer.

Uddannelsesrådgiver: Coronatiden har haft en betydning

Buddy-ordninger, mentorforløb, fokus på sammensætning af studiegrupper og refleksionsrum er noget af det, der ifølge uddannelsesrådgiveren indgår i institutternes handleplaner på baggrund af undersøgelsen, og som i den kommende tid skal ud at virke på uddannelserne.

Han mener samtidig, at coronatiden, der prægede 2020 og 2021, har sat sine spor i undersøgelsens resultater. Den periode har også betydet, at det har været sværere for AU at få greb om mulige problemer blandt de studerende, vurderer han.

”I forhold til trivsel har der været så mange variabler i bevægelse i de seneste år, at det kan være svært at finde ud af, hvor meget af det, der handler om, at folk er pivhamrende trætte af at sidde derhjemme og arbejde. Det kan godt være, trivslen har været knap så høj, men ECTS-produktionen er stort set uændret. Det handler måske meget om, at folk ikke har haft andre muligheder end at studere alene. Og det er nok heller ikke sundt,” siger han.

En stor overvægt af studerende er tilfredse med det faglige og sociale miljø

Med til undersøgelsens resultater hører, at de studerende overordnet ser ud til at være glade for at gå på universitetet. Ni ud af ti er tilfredse med det faglige miljø, mens otte ud af ti mener, der er et godt socialt miljø.

Da undersøgelsen blev fremlagt i februar, hæftede prorektor Berit Eika sig da også blandt andet ved de mange lyspunkter, men anerkender ligesom Rasmus Rosenkrands Holleufer, at AU har et arbejde at gøre efter coronaperioden.

”Jeg glæder mig meget over, at vi nu er tilbage på campus, så vi i fællesskab kan få genskabt de gode og motiverende studie- og læringsmiljøer på vores uddannelser – ligesom vi vil fortsætte og bygge videre på de indsatser, som vi allerede har sat gang i med de øremærkede trivselsmidler”, udtalte Berit Eika.

Trods flere problemer fremhæver formand for Artsrådet Jonathan Rossen også, at der i sidste ende er en udbredt tilfredshed ved at være en del af universitetet som studerende. Og selve systemet virker, selv om han savner mere fokus på de studerendes trivsel, siger han.

”Ja, man må ikke glemme, at universitetet virker. Langt de fleste har det helt tilpas, følger undervisningen, laver gode præstationer og kommer ud på et arbejdsmarked med stor succesrate,” siger han.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.