Studienævn kørt ud på et sidespor

Opdateret 2. juni kl. 16.38 med kommentar fra dekan på BSS, Svend Hylleberg

”Vi har ikke før oplevet at blive sat så meget udenfor i noget så vigtigt.” Sådan lyder ordene fra Philip Bjerre Andersen, der er studentermedlem af studienævnet for erhvervsøkonomi og næstformand i Academic Business Council.

Situationen, han beskriver, er den nylige reform af studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, som studienævnet i slutningen af februar blev bedt om at tage stilling til.

Oprindeligt var det først planen at ændre uddannelsen i 2015. Men på grund af fremdriftsreformen skulle studieordningen alligevel ændres inden studiestart 2014, derfor blev processen fremskyndet.

Det førte til et komprimeret forløb, hvor Institut for Økonomi og Institut for Marketing og Organisation, som sammen udbyder uddannelsen, skulle blive enige om fordelingen af fag og ECTS-points på uddannelsen. Langt hen ad vejen nåede parterne til enighed.

Inddraget til start

”Op til studienævnsmødet den 28. februar var vi studerende meget inde over processen sammen med studienævnsformanden og institutlederne, og vi fremlagde et forslag til et kompromis mellem de to institutter, som dekanatet lagde frem til endelig beslutning i studienævnet,” forklarer Philip Bjerre Andersen.

Nævnet vedtog forslaget. Men i kulissen ulmede en tvist mellem de to institutter om fordelingen af ECTS-points. På en uddannelse, som er en af AU’s største med mange studerende, kan selv få ECTS-points have stor betydning for et instituts økonomi.

3. marts fejede dekanatet studienævnets beslutning af bordet, og herefter blev de studerende koblet af processen.

Dekan trækker i håndbremsen

”Vi fik en mail fra dekanen, hvor han skriver, at han er nødt til at trække i nødbremsen og ikke kan godkende en ny struktur, som der ikke synes at være faglig enighed om mellem de to institutter. Herefter startede dekanen, prodekanen og de to institutledere deres egen proces. En topstyret proces, hvor vi studerende blev sat helt udenfor,” fortæller Philip Bjerre Andersen.

Præcis hvad tvisten mellem de to institutter handlede om, fik de studerende ingen forklaring på. Men de blev først inddraget igen, dagen før det nye kompromisforslag skulle vedtages i slutningen af marts.

”Mest fordi vi krævede at få indblik i processen, inden vi skulle tage en beslutning på mødet dagen efter.”

Formand fik ingen begrundelse

Formanden for studienævnet, Erik Strøjer Madsen, der er studieleder og lektor på Institut for Økonomi, fik heller ikke nogen nærmere begrundelse for, at forslaget pludseligt blev taget af bordet, men siger om situationen:

”Institutterne og fakultetet sidder på ressourcerne, mens vi sidder på godkendelsen af det faglige. Hvis vi i nævnet vedtager noget, der ikke er økonomi bag, så hænger det jo ikke sammen. Og hvis ledelsen ikke længere står ved deres forslag, så kan vi i studienævnet ikke gøre så meget ved det, der skal jo være ledelsesmæssig opbakning bag en ny reform af studieordningen.” 

I den videre proces frem mod et nyt kompromisforslag blev han ligesom de studerende ikke inddraget.

”Det har bestemt ikke været nogen skøn proces. Den har været fremskyndet på grund af fremdriftsreformen, og det betyder, at vi ikke har kunnet gennemføre den proces, nævnet ellers har vedtaget at gennemføre ved denne type sager, hvor vi for eksempel kunne høre aftagerpaneler og dimittender.”

Ukvalificeret beslutningsgrundlag

At der hverken har været tid til at høre aftagerpaneler, se på frafaldsanalyser eller spørge studerende, hvorfor de har valgt eller fravalgt uddannelsen, bekymrer også de studerende i studienævnet.

”Vi føler ikke, at vi har haft et kvalificeret beslutningsgrundlag. Og fordi vi ikke har været inddraget i hele processen, er det svært for os at vurdere den nye studieordning. Det er ikke tilfredsstillende for os. Det er uheldigt, at vi studerende ikke er blevet inddraget i slutprocessen, for vi er vigtige for at sikre uddannelseskvaliteten,” siger Philip Bjerre Andersen.

Fem stemte imod

I slutningen af marts fik dekanatet i samarbejde med institutterne, men altså uden de studerende, et nyt kompromisforslag klar til en ny studieordning. Et forslag, som studienævnet skulle tage endelig stilling til 28. marts.

For at udtrykke deres utilfredshed med den forhastede proces og den manglende inddragelse besluttede de studerende at stemme imod forslaget. Eller det vil sige, fem af de seks studerende i nævnet vendte tomlen ned til forslaget. Dermed gik det kun lige med nød og næppe igennem med de andre medlemmers stemmer.

”Hvis vi alle seks stemte imod den nye studieordning, ville vi komme til at tage de nye studerende som gidsler, fordi vi så ville ende i situation, hvor der muligvis ikke ville foreligge en studieordning, når de nye studerende skulle begynde til september. Så vi valgte denne pragmatiske løsning til at manifestere vores utilfredshed,” siger Philip Bjerre Andersen.

De studerendes kritik fremgår tydeligt af referatet fra mødet. Her fremgår det også, at de øvrige medlemmer af studienævnet, herunder formand Erik Strøjer Madsen, tilsluttede sig kritikken.

Formanden tilføjer dog, at han ikke deler de studerendes bekymring omkring kvaliteten af den nye studieordning.

”Jeg synes, det er en god studieordning, det er endt med, og at vi har fået et meget bedre studie ud af det,” siger Erik Strøjer Madsen.

Må ikke danne præcedens

Oplevelsen af at blive kørt ud på et sidespor bekymrer dog stadig de studerende. Især fordi studienævnet er det eneste forum, hvor de har direkte indflydelse på deres eget studie.

”Hvis de i ledelsen slipper godt af sted med det én gang, så ...” Philip Bjerre Andersen tøver:

”Denne sag må bare ikke danne præcedens,” siger han med eftertryk.

Dekan svarer ikke

Omnibus har kontaktet institutleder på Institut for Økonomi Allan Würtz og institutleder på Institut for Marketing og Organisation Karen Brunsø for en kommentar. Begge henviser til dekan på BSS Svend Hylleberg. Omnibus ville gerne have spurgt dekanen, hvorfor han besluttede at intervenere i beslutningsprocessen ved at trække det vedtagne forslag af bordet. Hvad tvisten mellem de to institutter mere konkret handlede om. Og hvorfor de studerende ikke blev inddraget i den sidste del af processen, når de indledningsvis havde været en del af den. Dekanen er trods gentagne henvendelser ikke vendt tilbage med en kommentar.

Efter avisens deadline har Omnibus modtaget følgende kommentar på mail fra dekan på BSS, Svend Hylleberg:

"HA-studiet deles mellem Institut for Marketing og Organisation og Institut for Økonomi. Alle studier på BSS skal være dybt forankret i det videnskabelige miljø, og det er yderst vigtigt, at det videnskabelige miljø på begge institutter, står bag studieordningen på HA-studiet, der er fødelinie til de cand.merc.-studier, der findes ved både Institut for Marketing og Organisation og Institut for Økonomi. 

På grund af fremdriftsreformen var det nødvendigt, at ændre på HA-studiet med virkning fra efteråret 2014, og det arbejde er foregået på hvert institut og med et fællesudvalg bestående af en repræsentant fra hvert institut som medlem. Samtidig er studenterne blevet inddraget. På et sent tidspunkt, før sagen skulle i studienævnet, blev det klart, at der var enighed om det meste, men at der var nogle knaster tilbage. Dekanatet blev inddraget og der blev opnået, hvad vi troede var enighed om sagen. Derefter blev det forelagt studienævnet, som vedtog forslaget. 

Umiddelbart efter, blev det imidlertid klart, at der ikke var enighed i miljøerne, og jeg hverken kan eller vil ende i en situation, hvor en sådan uenighed ødelægger samarbejdet om så vigtigt et studium. Dekanen skal godkende studieordninger, og det kunne jeg jo så ikke gøre.

Jeg indkaldte derfor til et møde et bredt udsnit af de fagligt ansvarlige fra begge institutter, hvor såvel det, man var enige om, som det, var man uenige om, blev diskuteret. På baggrund af denne diskussion udarbejdede dekanatet et kompromisforslag, som på et efterfølgende møde i den samme kreds blev accepteret uden nogen indvendinger. Dette forslag, som ikke på noget væsentlig punkt var forskellig fra det allerede vedtagne, blev herefter forelagt studienævnet, som vedtog det. At studenterne ikke har været inddraget er derfor en påstand, der kan diskuteres. Og det forslag, der blev vedtaget, ligger meget tæt op af det forslag, som studenterne fremkom med under forhandlingerne."

Hvad siger vedtægterne?

Studienævnenes opgaver og beføjelser er fastsat af standardforretningsorden af 29. oktober 2012 for studienævn.

Her står blandt andet i § 3, at studienævnet har til opgave at udarbejde forslag til studieordning og ændringer af studieordning.

Om studienævnets beslutningskompetence står der i § 4, stk. 2, at der ikke må ”foretages delegation af afgørelser af indholdsmæssig stor vigtighed og afgørelser om fastlæggelse/ændring af praksis. Herudover kan der ikke delegeres afgørelser i så stort omfang, at studienævnet i realiteten overflødiggøres.”