Studiet, der tiltrækker de skarpe hjerner

Når Julie Liep Sohn og Ludvig Olsen til familiemiddage eller over en øl ude i byen bliver spurgt, hvad de læser, sker det ofte, at dem, de taler med, ligner spørgsmålstegn, når de svarer, at de læser Cognitive Science på Aarhus Universitet.  

”Jeg plejer bare at sige, at jeg studerer hjernen og de kognitive processer,” fortæller Julie Liep Sohn, der er blandt det første kuld studerende på den nye uddannelse.

AU’s nye topscorer

Til september skal de begge i gang med tredje semester på Cognitive Science på Arts, som er det studie på Aarhus Universitet, der i år har den højeste adgangskvotient, idet det i år kræver et snit på 11,1 at blive optaget på uddannelsen. Førstepladsen deler uddannelsen godt nok med psykologi, som har et snit magen til.

LÆS OGSÅ: Hjernen hitter på Arts

Men hvor psykologi har eksisteret som institut på AU siden 1968 og er notorisk kendt for at ligge i toppen over de AU-studier, der kræver det højeste snit, er Cognitive Science et nyt bekendtskab på den liste. Uddannelsen har kun et enkelt år på bagen. Sidste år var adgangskvotienten 9,9, og det er kommet bag på undervisere og studerende, at uddannelsen allerede har formået at blive så populær blandt nye studerende.

”Jeg grinede, da jeg så, at snittet er blevet så højt. Det er fedt. Psykologi er en institution på AU, og det er sjovt, at vi så kommer ind på førstepladsen her på andet år: Af banen med jer!” siger Ludvig Olsen med et smil. 

Et lille univers i os selv

Men hvad er det ved den nye uddannelse, der tiltrækker så mange nye studerende? Julie Liep Sohn pløjede alverdens studieordninger igennem, inden hun besluttede sig for at bruge de næste tre år af sit liv på en bachelor i Cognitive Science. Det, hun faldt for ved uddannelsen, var den helt overordnede mulighed for at studere hjernen.

”Hjernen er vores eget lille univers, og der er stadig meget, vi ikke ved om den. Studiet handler om at forstå hjernen og de kognitive processer: Hvordan vi husker, løser problemer, og hvordan vi indtager viden. Det handler også om, hvad der sker med os i forskellige situationer, siger Julie Liep Sohn.

”Jeg har altid syntes, at det kunne være sjovt at kunne aflæse folks ansigtsudtryk. At kunne se, om de lyver ved de små træk, man laver. Det skrev jeg eksamensopgave om, og det var ret sjovt,” tilføjer hun.

Abstrakte teorier blandet med konkrete målinger

Kristian Tylén er lektor ved Center for Semiotik og en af de undervisere, som har stået i spidsen for, at uddannelsen blev oprettet. Han mærker tydeligt, at interessen for at forstå den menneskelige hjerne er stor blandt de studerende. Et andet aspekt ved uddannelsen, som han ser som en styrke, og som måske er noget af det, der tiltaler de nye studerende, er, at uddannelsen er interdisciplinær og kobler mere abstrakte, humanistiske emneområder med konkrete eksperimenter, målinger og analyser, som typisk kendes fra naturvidenskaben.

”Emneområderne – for eksempel hvad der former vores oplevelser og præferencer – er i mange tilfælde traditionelle humanistiske spørgsmål. Men vi lægger stor vægt på, at de studerende samtidig tilegner sig nogle konkrete metodiske færdigheder ud til selv at udføre empiriske studier. Vi beskæftiger os således med alle de store, fluffy spørgsmål og teorier, men fylder samtidig værktøjskassen med bl.a. statistik og programmering som vi bruger til at nærme os svar på nogle af disse spørgsmål,” forklarer Kristian Tylén.

Hands-on-erfaring fra start

For Ludvig Olsen lå der ikke lange overvejelser bag valget af uddannelsen. Han var droppet ud af en anden uddannelse, der viste sig ikke at være noget for ham, og havde efter et sabbatår brug for at komme i gang med noget nyt. På dagen, hvor der var ansøgningsfrist, faldt han over Cognitive Science og slog til. Han vidste ikke rigtigt, hvad han gik ind til, men et af de aspekter ved studiet, han meget hurtigt kom til at sætte stor pris på, er, at de studerende meget tidligt i studiet får hands-on-erfaring med faget.

”Vi laver eksperimenter allerede på første semester. Hvis du vil og selv opsøger det, kan du også deltage i de forskellige projekter, professorerne laver, hvilket giver mulighed for at lave noget meningsfyldt og være kreativ,” fortæller Ludvig Olsen, som sammen med to psykologistuderende har brugt en stor del af sin sommerferie på et programmerings-projekt, som ikke har været en del af undervisningen.

Hinandens forsøgskaniner

Gennem studiet lærer de studerende, hvordan de designer og udfører deres egne undersøgelser af sindet, hjernen og den menneskelige adfærd. Det sker blandt andet i laboratorier i kælderen på Aarhus Universitetshospital, hvor de selv er ’forsøgskaniner’ ved hjernescanninger og adfærdseksperimenter.

”Vores professor laver en pre-scan af os, så vi ikke risikerer, at vi for eksempel opdager en tumor midt i undervisningen,” fortæller Ludvig Olsen.

Som forsøgsperson fik han selv til opgave at ligge i scanneren og kigge på positive og negative ord – eksempelvis chokolade og terror – mens hans medstuderende så på, om hans hjerne registrerede dem forskelligt.

 
Strukturel MRI-scanning af Ludvig Olsens hjerne i animeret udgave

Høje ambitioner

At studiet tiltrækker skarpe hjerner – eller i hvert fald dem med karaktergennemsnit i den høje ende – kan Julie Liep Sohn og Ludvig Olsen mærke på niveauet i undervisningen, men de ser det begge som noget positivt.

”Jeg kan godt mærke, at jeg går på universitetet nu. I gymnasiet skulle jeg selvfølgelig også arbejde for et 12-tal, men jeg skal knokle mere for det nu,” siger Julie Liep Sohn.

Ludvig Olsen tilføjer:

”Folk er ambitiøse her. Til den sidste eksamen fik de fleste 10, så der er noget at leve op til. Det er fedt med noget konkurrence.”