Studievalg i en reformtid: ”Jeg tænker over kandidatreformen, men jeg håber ikke, at den vil påvirke mig”
De kommende studerende, der dette forår søger ind på en universitetsuddannelse, er også den første årgang, der bliver omfattet af kandidatreformen. Vi tog til u-days for at høre de kommende studerende, om kandidatreformen præger deres studievalg.
I sidste uge løb dette års u-days af stablen. De mange besøgende kunne torsdag, fredag og lørdag høre oplæg og deltage i mini-forelæsninger på de forskellige studier i Aarhus.
De besøgende til u-days vil – hvis de søger ind og bliver optaget – være blandt den første årgang studerende, der kan blive optaget på en af de korte kandidatuddannelser eller nye erhvervskandidatuddannelser, som er resultatet af den omdiskuterede kandidatreform, der træder i kraft i 2028. Det er dog et vilkår, som ansøgerne har svært ved at tage bestik af i deres valg af bacheloruddannelse, for det ligger nemlig endnu ikke fuldt ud klart, hvilke kandidatuddannelser der bliver forkortet eller omlagt.
”Kandidatreformen virker så træls”
Torsdag morgen klokken 8.45 fik Nobelparken besøg af nysgerrige, som overvejer at søge ind på en eller flere af universitets bacheloruddannelser.
En af dem var Zelina, som var kommet for at høre mere om bacheloruddannelsen Historie. Hun kender til kandidatreformen, men har været sikker på sit studievalg så længe, at det ikke vil påvirke hendes valg.
”Jeg er da klar over, at kandidatreformen kommer til at ske, men jeg tror ikke, at studiet i historie er et af de fag, den kommer til at gå ud over,” siger hun.
”Jeg har gerne villet læse historie meget længe, så jeg tænker ikke, at det kommer til at gå ud over mit valg,” siger hun.
En anden ansøger, Jasmin, er også troppet op torsdag morgen i Nobelparken for at høre om Teologi. Hun er også bevidst om kandidatreformen, men regner heller ikke med, at den påvirker hendes studievalg.
”Jeg tænker over kandidatreformen, men jeg håber ikke, at den vil påvirke mig,” siger hun.
”Den virker så træls, at jeg håber, at den bliver afskaffet eller ændret i den nærmeste fremtid,” siger hun.
En anden ansøger skynder sig ind for at høre om uddannelsen Idéhistorie, men når i forbifarten lige at fortælle, at bekymringerne om kandidatreformen fylder lidt. Blandt andet i forhold til mulighederne for at komme på udveksling og for at skrive et ordentligt speciale.
Studievejleder får ikke mange spørgsmål om reformen
Laura Munk Petersen, der er studievejleder og projektleder på AU, var med til at orkestrere dette års u-days og vejleder til dagligt ansøgere til universitetets bachelor- og kandidatuddannelser.
Hun oplever heller ikke, at dette års ansøgere til bacheloruddannelserne bekymrer sig meget om kandidatreformen.
”Det, vi ser lige nu i vores mailboks og hører over telefonen, er, at det faktisk ikke fylder særligt meget, og jeg er usikker på, om de kommende studerende er opmærksomme på reformen,” siger Laura Munk Petersen.
Laura Munk Petersen er desuden kursusleder på AU’s interne vejlederuddannelse, hvor hun er med til at uddanne de studerende, der arbejder som studenterstudievejledere på AU.
”På telefon, mail og i høj grad også på hjemmesiderne, gør vi ansøgerne opmærksomme på, at hvis de søger ind i år, så kan vi ikke være sikre på, hvordan kandidatlandskabet ser ud i 2028, når de skal starte på en kandidat,” siger hun.
”Det siger vi ikke for at skræmme ansøgerne. Det kan jo også være positivt, at der er kommet flere eller andre kandidater til, når de skal vælge kandidatuddannelse. Men vi ved det faktisk ikke lige nu,” siger hun.
AU har på deres hjemmeside desuden oplyst om de uddannelser, der er lukkede for optag som led i den dimensionering, som også følger af reformen.
Tvivl er ikke noget nyt for studievejledningen
Som studievejleder i universitets-regi må man acceptere, at regler, muligheder og uddannelser hele tiden ændrer sig, siger Laura Munk Petersen.
”Vi vejleder i at få ansøgeren til at forholde sig til det valg, der er lige nu og her, fordi det er det, vi kender. Vi kigger mest på dør nummer et,” siger Laura Munk Petersen og henviser til valget af bacheloruddannelse.
”Vi, som vejledere, er mere opmærksomme på det (kandidatreformen, red.) end ansøgerne,” siger hun.
”Det er stadig usikkert, hvordan det kommer til at se ud. Det er ikke til at vide, hvordan det ser ud om fem eller syv år. Det er bare en naturlig del af at være i den her sektor,” siger hun.
”Hovedformålet med u-days er jo at vise, hvordan det er at studere på Aarhus Universitet, og der har altid været usikkerhed omkring studievalget,” siger hun.
Laura Munk Petersen oplever heller ikke, at indstillingen til u-days er anderledes i år – og valg af studie er ofte forbundet med tvivl uanset skiftende reformer.
”Der er altid en generel frygt for at vælge forkert. Mange drømmer om at finde det, de tror, er den perfekte uddannelse, og det er bare svært,” siger Laura Munk Petersen.