Sulten efter mere end en karakter
AU-studerende Jens Kjeldgaard-Christiansen har netop fået publiceret en videnskabelig artikel i et anerkendt internationalt tidsskrift. Artiklen er baseret på hans bacheloropgave. Ret uhørt, lyder det fra vejleder på opgaven, adjunkt Mathias Clasen.
(Først publiceret 12.11.15)
Engelskstuderende Jens Kjeldgaard-Christiansen kan se sit navn stå side om side med etablerede forskere på listen over bidragsydere i den nyeste udgave af det internationale tidsskrift Evolutionary Behavioral Sciences. Artiklen, han har fået publiceret, er baseret på hans bacheloropgave, som han afleverede i foråret.
Utroligt og uhørt
Fakta: Den popkulturelle skurk er antisocial
Jens Kjeldgaard-Christiansen udforsker i sin artikel ’Evil Origins: A Darwinian Genealogy of the Popcultural Villain’ skurkerollen i populærkulturelle værker ved hjælp af evolutions- og socialpsykologisk teori og empiri.
Mathias Clasen, der er ekspert i horror-genren, fortæller her, hvad Jens Kjelgaard-Christiansens artikel bidrager med til den aktuelle forskning inden for feltet:
”Jens konkluderer, at der findes en universel skurkekultur med en grundlæggende struktur, som hænger sammen med måden, vi som mennesker er konstrueret på.” Den popkulturelle skurk er blandt andet karakteriseret ved en såkaldt antisocial etos, som har rod i menneskets biologi.
Mathias Clasen uddyber:
”Der er noget grundlæggende i mennesket, der gør, at vi synes, noget er ondt. Vi er relativt egalitære og bryder os derfor ikke om diktatur og anden dominans. Det opleves som godt at være prosocial og som ondt at være antisocial. Og det har en funktion i forhold til at styrke modviljen mod magtsyge individer.”
Når skurken i popkulturelle film og litteratur fremstilles som antisocial, bidrager det dermed til at hylde prosocial og egalitær adfærd.
Får fagnørderne op at ringe
Men Jens Kjeldgaard-Christiansens forskning er også interessant, fordi den er tværfaglig, mener Mathias Clasen.
”Det er et eksempel på, at tværfaglighed giver os en indsigt, som vi ikke ville have fået ellers. Jens bruger evolutionsteorier fra socialpsykologien og biologien til at sige noget om et humanistisk genstandsfelt, nemlig popkulturen. Og det er noget, der får fagnørderne op at ringe – enten fordi de som jeg finder det væsentligt, eller fordi de finder det superprovokerende. På den måde bidrager han til debatten om tværfaglighed inden for humaniora om, hvorvidt man skal bruge mere naturvidenskabeligt orienterede tilgange inden for humanistisk forskning.”
Jens Kjeldgaard-Christiansen, der nu er i gang med tilvalg på psykologi som led i sin kandidatuddannelse, er glad og ikke mindst overrasket over, at det kunne lade sig gøre at få artiklen optaget i det fagfællebedømte tidsskrift. Og det samme er hans vejleder på bacheloropgaven, Mathias Clasen, der er adjunkt i engelsk på Institut for Kommunikation og Kultur.
LÆS OGSÅ: Kunne vi gøre mere for de dygtige og ambitiøse?
”Det er helt utroligt og ret uhørt, at hans artikel bliver publiceret. Jeg har ikke før oplevet, at en studerende – heller ikke på kandidatniveau – skrev noget, der kunne publiceres i et videnskabeligt tidsskrift. Det er undtagelsen snarere end reglen, at studerende er udrustet til at arbejde med kritisk tænkning og analyse på tilstrækkeligt højt niveau, i hvert fald i min erfaring. Typisk kan studerende som regel først sendes i krig efter endt uddannelse.”
Ud over det sædvanlige
Det var Mathias Clasen, der i løbet af vejledningsforløbet foreslog Jens Kjeldgaard-Christiansen at arbejde målrettet på at få publiceret en artikel på baggrund af opgaven, da han kunne se, at den havde den høje kvalitet, der skal til.
”Jeg havde lagt mærke til Jens, fordi de opgaver, han havde lavet tidligere, og hans bachelorprojekt var noget ud over det sædvanlige,” siger Mathias Clasen.
Er det muligt?
Selv var Jens Kjeldgaard-Christiansen slet ikke klar over, at det overhovedet var en mulighed at publicere som studerende. Slet ikke som studerende, der kun lige har færdiggjort sin bachelor – godt nok til et 12-tal, men alligevel.
”Jeg troede ikke, at man ville tage det seriøst,” fortæller han.
Men han blev taget seriøst. Artiklen er fagfællebedømt og accepteret på lige fod med de øvrige bidrag i tidsskriftet.
Skriver ikke bare til skuffen
For Jens Kjeldgaard-Christiansen gav det betydelig mere motivation til arbejdet med både bacheloropgaven og efterfølgende artiklen, at det måske ville munde ud i en publicering, der kunne styrke hans CV og dermed mulighederne for at få den ph.d., han drømmer om.
”Det er utroligt meget mere motiverende, at produktet ikke kun bliver kastet op mod en underviser med henblik på en karakter og derefter ender i skrivebordsskuffen. Det har været en intens og enormt givende proces, hvor jeg har været i flow, for nu at bruge et udtryk fra psykologiens verden. Det kørte bare, jeg følte mig hjemme i det, og så sidder man ikke og kigger på uret,” fortæller han.
Stort, men overkommeligt arbejde
Men det har også været hårdt arbejde. Efter at opgaven var afleveret, brugte han en måneds tid ved siden af studierne på at skrive den om til en videnskabelig artikel.
”Selve skelettet fra bacheloren kunne overføres ret direkte til artiklen, men jeg hentede en smule mere empiri, udbyggede den analytiske del, fjernede en kritik af andre paradigmer og ændrede lidt på strukturen. Det var et stort, men overkommeligt arbejde,” lyder det fra Jens Kjeldgaard-Christiansen, der har fået smag for mere.
”Jeg er helt sikkert blevet opmærksom på muligheden for at publicere mine fremtidige resultater og er allerede nu i gang med næste artikel. Det er meget motiverende.”