Tidligere AU-medarbejder dømt for at smide halvt menneskehoved i affaldscontainer

Opdateret 12/1 med information om, at instituttet ikke kan udtale sig om, hvordan det blev opdaget, da der er tale om en personalesag. 

Da en nu tidligere medarbejder ved Tandlægeskolen på Aarhus Universitet skulle bortskaffe et halvt hoved fra den anatomiske samling, valgte han at smide det i en offentlig affaldscontainer på Vennelyst Boulevard foran Tandlægeskolen.

Det står klart, efter at manden i en tilståelsessag ved Retten i Aarhus mandag 8. januar er blevet idømt en betinget fængselsstraf på syv dage. Han erkendte sig skyldig uden forbehold, fremgår det af domsudskriften.

Han er dømt for usømmelig omgang med lig efter straffelovens paragraf 139, stk. 1. Paragraffen kan give op til seks måneders fængsel.

”Retten har på den ene side lagt vægt på karakteren af den begåede lovovertrædelse, herunder respekten for ligdele, som er doneret til videnskaben, og på den anden side tiltaltes personlige forhold”, lyder rettens begrundelse for dommen.

Manden, der altså ikke længere er ansat på AU og er tæt på pensionsalderen, smed det halve hoved ud 1. september 2022. Hovedet var pakket ind i en akrylkasse og lå i en sort sæk, da han smid det i affaldscontaineren. Da instituttet fik kendskab til episoden, blev han politianmeldt, fortæller Siri Beier Jensen, der er institutleder ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed.

”Når jeg får kendskab til sager af den alvorlighedsgrad, bliver jeg nødt til at handle. Og det her var en sag, vi tog meget alvorligt,” siger Siri Beier Jensen.

Institutleder: Alle, der skal bortskaffe humant materiale, kender reglerne

Ifølge Århus Stiftstidende, der var til stede under retsmødet, forklarede manden, at han ikke havde fået retningslinjer for bortskaffelsen af det halve hoved. Han havde før bortskaffet en torso og et hoved, hvor han kontaktede en bedemand, som stod for kremeringen. Men denne gang vurderede han, at det var for voldsomt at hyre en bedemand, fortalte han i retten ifølge avisen.

Men Siri Beier Jensen afviser, at der kan være nogen tvivl om, hvad retningslinjerne er. Også i denne sag.

”Vi har retningslinjer for, hvordan man behandler og bortskaffer humant materiale. Det bliver afhentet af en bedemand og kørt til et krematorie. Alle, der skal håndtere humant materiale, ved, hvordan man gør. Og jeg vil gerne understrege, at det sker på værdig og respektfuld vis. Det er vi meget bevidste om,” siger Siri Beier Jensen.

”Det er en personalesag, så der er meget, jeg hverken kan eller må udtale mig om i den konkrete sag. Jeg kan kun sige, at alle, der skal bortskaffe humant materiale, kender retningslinjerne og ved, hvordan man gør. Retningslinjerne er kendte,” siger hun.

Instituttet har en anden udlægning af, hvad der er sket, end manden har, forklarer Siri Beier Jensen, der ikke kan sige mere om det.

”Det har vi også afgivet forklaring om til politiet.”

Hun understreger, at det er en ”enkeltstående og ulykkelig sag”.

Institutlederen kan ikke oplyse, hvordan forbrydelsen blev opdaget, fordi der er tale om en personalesag. 

Humant materiale er vigtigt undervisningsredskab

Det halve hoved var en del af Anatomisk Museum, som anvendes af de tandlægestuderende til at få en detaljeret og tredimensionel forståelse af menneskets anatomi.

Kropslige dele – også kaldet humant materiale – fra personer, som har valgt at donere deres legeme til videnskab, forskning og undervisningsbrug, er en vigtig del af uddannelsen for tandlæger, fortæller Siri Beier Jensen, der understreger, at det er meget værdsat.

”I dagligdagen kommer det alle studerende til gavn, fordi de tandlægestuderende i den anatomiske samling kan få en meget detaljeret og tredimensionel forståelse af anatomien og variationen i den menneskelige anatomi.”

”Det skal de jo kende til, for de skal forstå, hvordan sygdomme opstår i forskellige væv. De bliver for eksempel også uddannet i kirurgi, så de skal vide præcis, hvor nerver og kar og muskler løber rundt, og de skal vide, hvor forskelligt det kan være fra person til person. Det er jo biologi og natur, som kan være variabel. Samlingen er et vigtigt læringsredskab, for det er den bedste måde at lære på: at kunne se den virkelige variation i kroppen,” siger Siri Beier Jensen.

Det humane materiale er placeret i glasmontrer i væske og lukket inde i skabe. De studerende kan kigge på det, men ikke røre ved det. Det meste af materialet i samlingen er over 50 år gammelt.

Når universitetet i få tilfælde skal skille sig af med dele af samlingen, sker det, fordi præparater kan gå til, forklarer Siri Beier Jensen.

”Nogle gange kan der være et skrøbeligt præparat, der går til, fordi det simpelthen ikke kan holde længere. Det er jo en konservering, der foregår. Sker det, skal det bortskaffes – på værdig vis,” siger hun.

Korrekturlæst af Charlotte Boel