Foruden debat, formidling, informationsdeling og offentlige tankestrømme er Twitter kendt for at være det sted, hvor man som bruger kan følge med i nyheder fra verden over på første hold, nogle gange minut for minut, mens de udspiller sig. Men siden Elon Musk i oktober købte den sociale mediegigant for 44 milliarder dollars – 330 milliarder kroner – og overtog ledelsen, har Twitter i sig selv været nyheden, man har kunnet følge udviklingen i fra første parket. 

På cirka en måned har Elon Musk skilt sig af med cirka halvdelen af Twitters ansatte – herunder mange, der stod for at moderere indholdet. Han har bedt medarbejderne om at sige op, hvis de ikke er klar på en dagligdag, der vil være ”ekstremt hardcore” med ”lange dage med høj intensitet”. Han indførte en månedlig pris på 8 dollars (60 kroner) for det blå flueben, der viser, at din konto er verificeret, men fjernede det hurtigt igen, da han opdagede, at alle pludselig kunne blive verificeret og udgive sig for at være hvem som helst. Han har bragt tidligere suspenderede kontoer tilbage tilhørende prominente navne som den forhenværende amerikanske præsident Donald Trump, psykologen Jordan Peterson og kunstneren Kanye West. Og så er Musk selv ganske aktiv på Twitter med tweets flere gange om dagen. Den 10. november skrev han for eksempel: ”Jeg elsker, når folk brokker sig over Twitter ... På Twitter”.

Men Twitters nye ejer, der kalder sig ytringsfrihedsabsolutist, har fået mange Twitter-brugere til at genoverveje deres fremtid på platformen. Det sociale medie Mastodon, der måske er det tætteste, man kommer på noget, der ligner Twitter, har siden 27. oktober fået over en million nye profiler.

Twitter-tvivlen har også ramt mange AU-forskere. En af dem, der er i tvivl om, hvad fremtiden for Twitter bringer, er AU-lektor Lone Koefoed Hansen, der forsker i digital æstetik og design. Hun har en personlig Twitter-profil, men står også bag profilen AUforsker med næsten 5.000 følgere, der hver uge går på skift mellem forskere på AU og giver dem muligheden for at formidle deres forskning.

”Jeg går for tiden og holder lidt øje med udviklingen. Om jeg synes, det bliver et træls sted at være. For hvis Twitter går amok i idioti, så synes jeg heller ikke, AUforsker er bøvlet værd. Men så længe den kører fint, stille og roligt, så bliver vi ved med det.”

”Jeg kommer til at følge med i, om der er den interaktion, som der plejer at være. Er der stadig nogle tilbage, og hvem? Jeg lurepasser, kan man sige. Det er ikke, fordi jeg venter på et mere opportunt tidspunkt til at skifte eller lukke, men mere, fordi jeg tænker: Gad vide, hvordan det her ser ud om en uge?” siger Lone Koefoed Hansen.

Lone Koefoed Hansen: Hvis de gode brugere går videre, så holder vi jo også op

Hun beskriver det sådan, at hun primært holder øje med to punkter. Det ene er selve funktionen i Twitter: Om Twitter simpelthen falder fra hinanden, fordi medarbejderne flygter, og Musk ikke har folk til at vedligeholde platformen. I så fald giver det sig selv, at mange brugere vil forsvinde eller skifte til for eksempel Mastodon. Det andet punkt er, hvor mange brugere der vender Twitter ryggen, fordi de for eksempel frygter eller oplever, at tonen og debatten på Twitter stikker af, når moderationen mindskes.

”Det er det værdimæssige, etiske og moralske. Synes man, det er værd at være et sted, hvis det udvikler sig til et sted, hvor der ikke er rart at være? Så tænker jeg, at jeg både personligt og kontoen AUforsker nok damper af. Så siger vi tak for det, det var sjovt i ti år, (profilen blev lavet i 2013, red.), og nu finder vi på noget andet.”

”Rent brugergruppemæssigt skal der jo være nogle mennesker, som er interessante at sige noget til og have samtaler med. Hvis ingen er værd at tale med, fordi alle de gode brugere er gået videre, så holder vi jo også op. Så går man jo hjem. Det koster da noget arbejde at have sådan en konto kørende, og det er jo også andre, der lægger arbejde i det, når de er ugentlige værter,” siger Lone Koefoed Hansen.

Medieforsker: Musk har undervurderet opgaven

AU-lektor Jesper Tække forsker i sociale medier og vurderer, at Elon Musk, der også står bag elbilgiganten Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX, har undervurderet opgaven med at drive Twitter.

”Det har virket, som om han bare skulle gå ind med sine principper om, at alle skal kunne komme til orde og sige: Den klarer jeg lige. Jeg tror, Musk har haft en idé om, at det ville blive nemt at styre Twitter. Ligesom at han har kunnet lave elbiler og sendt satellitter ud i atmosfæren. Men den sociale kompleksitet er helt ekstrem, og det er ikke det samme som temperaturer, tyngdekraft og batteriholdbarhed. Det sociale rum er ikke et trivialt system. Det må han have undervurderet fuldstændigt,” siger Jesper Tække.

Ifølge Jesper Tække udstiller Musks mange tweets og indgreb i sin første måned som ejer af Twitter det, som har været tilfældet hele tiden: at de sociale medier er i private hænder.

”Der mangler fuldstændigt armslængde i det, og måske er det med til at gøre det meget tydeligt for os, at det er et problem med private aktører, der pludselig kan styre offentligheden: Hvem der må sige noget, og hvad de må sige. Det problem har været der hele tiden. Den her kommercialisering af vores kommunikative infrastrukturer er algoritmestyret på en måde, der gør det ret svært at vide, hvordan vi egentlig kommer til orde,” siger Jesper Tække.

Ikke desto mindre har medieforskeren en formodning om, at Twitter vil leve videre, og at Twitter på et tidspunkt vender tilbage til en normalisering efter en hektisk første måned under Musk. Det er ikke mindst, fordi Twitter er et så effektivt kommunikationsredskab, forklarer han. 

”Jeg tror, man må slå koldt vand i blodet og se, hvad der sker. Jeg forestiller mig, at Twitter kommer op at køre igen. Twitter vil leve videre, medmindre Elon Musk finder på at lukke det. Men mon ikke han så forsøger at sælge det videre. Værdien af Twitter udgøres jo af brugerne,” siger han.

Et offentligt rum

Lone Koefoed Hansen hæfter sig ligesom Jesper Tække ved, at det private ejerskab af et offentligt rum som Twitter nu står endnu mere klart for brugerne. Noget, hun anser som et problem, fordi det er nogle få enkeltpersoner, der bestemmer spillereglerne.

”Det synes jeg er et problem, og det har det hele tiden været – ligesom med Facebook og de andre. Det er det offentlige rum, vi har, som ikke er offentligt.”

”Der er mange kritikpunkter, man kan kaste efter den type platforme, men det er ikke det samme, som at jeg synes, det er en dårlig ting, at det findes. Det er bare på nogle bestemte præmisser, og det bliver lige nu meget tydeligt med det her Twitter-opkøb. Mange tænker: Hov, vent lidt. Det, vi tænkte, man kunne tage for givet og var for alle, det er det bare ikke,” siger hun.

Et alternativ til Twitter

Mange brugere – herunder AU-forskere – har allerede taget skridtet over til Mastodon, der for blot få uger siden for mange var et ukendt socialt medie.

Simplificeret er Mastodon mere komplekst og sværere at navigere rundt i end Twitter. Det består af forskellige servere, som hver især er en slags fællesskab med en ejer, der sætter reglerne. Derfor kan mange være på Mastodon uden at støde på hinanden, fordi de befinder sig i forskellige servere. Det decentraliserede koncept betyder også, at der ikke er nogen ansatte bag Mastodon, der driver den. Platformen er drevet af de ejere, der har en server. Stifteren Eugen Rochko har selv kaldt det et demokratisk alternativ til Twitter.

Professor i statskundskab, Michael Bang Petersen, er sandsynligvis den AU-forsker med flest følgere på Twitter – over 33.000. Selv om han stadig er aktiv på Twitter, har han lavet en Mastodon-profil. For som han siger til Politiken: ”Så kan man altid gå derover”.

Tendensen indkapsles meget fint af en korrespondance tirsdag blandt flere AU-ansatte:

Lektor i historie på AU, Nina Javette Koefoed, har over 1.200 følgere på Twitter og skrev tirsdag, at hun flere gange i løbet af den seneste uge har besluttet sig for at sige farvel til platformen, men alligevel har hun svært ved at gøre det.

”Hver gang jeg åbner min konto, er jeg fast besluttet på at lukke den ned. Så scroller jeg lidt ned og ser alle nyhederne om forskning og politiske kommentarer osv. Hvorfor gør du det så svært?”

”Kom over på Mastodon”, tweeter fællestillidsrepræsentant Olav W. Bertelsen, mens Arts-dekan Johnny Laursen skriver: ”Hæng i!”

AUforsker kommer ikke på Mastodon

Tendensen med at lave en Mastodon, mens man venter på, hvad Twitter udvikler sig til, er udbredt for tiden, fortæller Lone Koefoed Hansen.

”Det er for at have et sted, man kan lande, hvis det her går i stykker i morgen. Det er helt klart den motivation, jeg ser mest lige nu blandt forskere på Twitter, der laver en profil på Mastodon,” siger hun.

Profilen AUforsker kommer nok ikke umiddelbart på Mastodon, fortæller Lone Koefoed Hansen, der dog for et stykke tid siden selv oprettede en konto for at se det an, men uden at bruge det særligt meget.

”Jeg synes på mange måder, Mastodon kan meget af det samme som Twitter, men det er alligevel en lidt anden type ting. Hvis vi nu legede, at alle på Twitter var på Mastodon, kunne jeg godt forestille mig, at vi kunne have AUforsker kørende på Mastodon. Men jeg tror ikke, kontoen skifter platform og hopper derover."

”Jeg har det lidt sådan, at AUforsker lever på Twitter, og det gør den, så længe det giver mening,” siger Lone Koefoed Hansen.

Medieforsker: Mastodon er en dead end

Mens Mastodon for nylig har passeret over to millioner aktive brugere månedligt, har Twitter over 200 millioner aktive brugere hver dag. Medieforsker Jesper Tække spår ikke Mastodon mange muligheder for at blive en ny slags Twitter. Han kalder det en ”dead end”.

”Det virker alt for komplekst og svært. Der er forskellige servere, og der er problemer med at eksportere sit Twitter-netværk og få det implementeret der. Og så skal dem, du plejer at følge eller bliver fulgt af, være på den samme server som dig. Det virker virkelig op ad bakke,” siger Jesper Tække.

De forskere, der har opbygget en stor følgerskare og dedikeret meget arbejde til det, vil simpelthen have for meget at tabe.

”Twitter-brugerne, der har været der i mange år og fået det ind som en del af deres habitus at bruge Twitter med de fordele, som det har, vil formentlig ikke emigrere i større andel. Tabet for dem vil simpelthen være for stort. Det er her, de har deres netværk og en kommunikationsinfrastruktur, som de har vænnet sig til at ytre sig igennem, og hvor der er transparens, i forhold til hvem de gerne vil følge. Og de ved, hvem de gerne vil have til at kigge efter, hvad de selv skriver. Hvis man mister det, så mister man noget meget værdifuldt,” siger Jesper Tække og spår, at mange derfor vil give Twitter lang snor på trods af de kritiske toner:

”Derfor tror jeg, folk vil vise meget stor tolerance og langmodighed. Og måske er det mest larm, fordi man er frustreret og selvfølgelig utilfreds med situationen. Men altså, det er lidt som at være utilfreds med sine forældre. Hvad skal man gøre?”