Universiteter er attraktive mål for hackere
Tre store universiteter er blevet angrebet af hackere i løbet af oktober. Hvorfor? Hvorfor lige nu? Og er universiteter særligt udsatte? Omnibus har spurgt professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen.
Historier om hackerangreb har nærmest stået i kø den seneste tid. Bemærkelsesværdigt er det, at tre danske universiteter er med på listen over ramte organisationer. Alene i oktober er både DTU, AU og KU blevet angrebet, og det er ikke nogen tilfældighed, mener Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed ved AU Cyber på Institut for Elektro- og Computerteknologi.
Hidtil alvorligste hackerangreb mod Aarhus Universitet
”Jo flere oplysninger, man ligger inde med, jo mere attraktivt et mål er man for en hacker. Universiteter ligger inde med et hav af interessante oplysninger. Her opbevares personlige informationer om rigtig mange mennesker. Men der opbevares også oplysninger om kritiske samfundsstrukturer og viden inden for et utal af områder, som hackere af alle slags kan være interesserede i. Dertil kommer viden om andre institutioner og virksomheder, universiteterne samarbejder med over hele verden,” konstaterer han.
Mange slags hackere
At angrebene mod de tre danske universiteter sker umiddelbart i forlængelse af hinanden, er næppe et udtryk for målrettede og koordinerede angreb fra samme aktør, vurderer Jens Myrup Pedersen, som nærmere ser angrebene som en del af de stadig flere, mere insisterende og vedholdende angreb der til sammen viser en generelt høj og stigende cybertrussel mod Danmark.
KU er også blevet ramt af hackerangreb
”Der findes mange typer af angreb. Det at for eksempel et universitet bliver angrebet siger ikke sig selv noget om, hvor stor skade, det angreb reelt har forvoldt. Hackere findes i mange kategorier, og lige fra ballademagere, der bare vil vise sig over for andre, over de cyberkriminelle til spionage og decideret skadelig virksomhed fra andre stater,” siger Jens Myrup Pedersen.
Tre typer angreb
Hackerangreb kan, ifølge Jens Myrup Pedersen, groft set deles op i tre kategorier: Brud på et systems fortrolighed, integritet eller tilgængelighed ofte i kombination.
CIA-Triaden
Begrebet »CIA-triaden« opstod i 1970’erne og 1980’erne, i takt med at computernetværk og databeskyttelse blev centrale emner. Modellen er siden blevet etableret som standard i rammer for informationssikkerhed såsom ISO 27001 og NIST Cybersecurity Framework.
CIA-triaden (Confidentiality, Integrity, Availability) beskriver de tre hovedprincipper for beskyttelse af information mod uautoriseret adgang, manipulation og utilgængelighed. Triaden anvendes som rammeværk ved udvikling af sikkerhedsstrategier, risikostyring og IT-styring i både private og offentlige organisationer.
Fortrolighed (Confidentiality): Sikrer, at kun autoriserede brugere har adgang til oplysninger. Beskyttes gennem autentificering, adgangskontrol og kryptering.
Integritet: Garanterer, at informationen er korrekt og uændret. Opnås gennem logning, kontrolsummer og versionsstyring.
Tilgængelighed (Availability): Sikrer, at data og systemer er tilgængelige, når der er brug for dem. Sikres gennem redundans, sikkerhedskopiering og kontinuitetsplanlægning.
På AU arbejdes der efter disse principper, hvor minimumsstandarden er beskrevet i universitetets ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS),
Kilde: Sikkerhedsledelse, det centrale ISMS | Aarhus Universitet
Et brud på et systems fortrolighed betyder, at angrebet har givet hackeren adgang til oplysninger, som er fortrolige. Typisk personoplysninger som navne, cpr-numre, adresser og den slags men det kan også være finansielle oplysninger, forskningsresultater eller oplysninger om kritisk infrastruktur eller lignende.
DTU udsat for alvorligt hackerangreb
Handler angrebet om brud på fortrolighed, gøres alvoren af angrebet typisk op i forhold til, hvilke oplysninger, der har været adgang til og hvor mange, der er omfattet af bruddet.
”Da DTU blev angrebet tidligere på måneden og personlige oplysninger om op til cirka 200.000 mennesker blev kompromitteret, var vi nogen, der talte om, at det var en alvor på omkring otte på en skala fra nul til 10. Et par dage senere blev der så stjålet 8,8 millioner cpr-numre. Det må jo så være 10 ud af 10, men sandheden er nok nærmere, at vi skal finde en helt ny skala,” konstaterer Jens Myrup Pedersen.
Troværdighed bagefter?
En anden type brud handler om integritet. Hvis et it-system har været angrebet, og det faktisk er lykkedes hackeren at få adgang til for eksempel en forskningsdatabase, kan vi så overhovedet regne med databasen data bagefter?
”Her kan et universitet være ekstra udsat. Forskningsresultater skal man kunne stole på, men hvis en database har været hacket, kan der rejses tvivl ved troværdigheden ved data efterfølgende. Kan man være sikker på, at hackeren ikke har ændret i data eller manipuleret med data. Hvilke data er berørt, og hvordan,” siger Jens Myrup Pedersen.
Det kan især være problematisk, hvis systemet ikke er forsynet med en tilstrækkelig logning af aktiviteterne. Hvis der ikke er styr på alle de handlinger, der foretages omkring data, kan der ske meget stor skade, alene fordi man ikke ved om, der er ændret på data.
”Hvis man overfører det problem til skat eller til bankerne bliver det meget tydeligt. Man skal kunne stole på, de oplysninger skat bruger om en, ligesom man skal være sikker på, hvor mange penge, man har i banken,” forklarer Jens Myrup Pedersen.
Systemet er nede
Endelig kan angrebet påvirke selve it-systemerne så de bliver sværere eller helt umulige at bruge.
”Da Aalborg Universitet blev angrebet i 2020 var mange af deres systemer nede i flere dage. Det kan have stor betydning for afholdelse af eksamener, forskningsansøgninger, deadlines og alt muligt andet, som er afhængigt af, at it-systemerne virker,” siger professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen.
Når angrebene intensiveres, bliver hyppigere og mere vedholdende, kræver det selvfølgelig at forsvaret forstærkes tilsvarende. Og her kan det, ifølge Jens Myrup Pedersen, knibe lidt. Både med lysten og viljen til at gøre det, der skal til.
”Rigtig mange steder i Danmark, både i det private og i det offentlige, er cybersikkerheden simpelthen ikke på det niveau, der er nødvendigt,” siger Jens Myrup Pedersen.
Svært, kompliceret og dyrt
Han peger ikke specifikt på universiteterne, men på det faktum at mange it-systemer i Danmark er gamle, og det kan være svært og nogle steder umuligt, at opgraderer dem til nutidens standarder.
Hvad kan du gøre?
AU har samlet en række gode råd til medarbejdere og studerende:
- Tænk, før du klikker
- Del aldrig dit login
- Brug kun din AU-adgangskode på AU
- Lås din computer, når du går fra den
- Hold fortrolige informationer fortroligt
- Vær på vagt, når du er på farten
Informationssikkerhed på Aarhus Universitet
Læs mere om Security Week på AU
”Forestil dig, at du bor i et stort hus. Du skal skifte fundamentet, mens huset skal blive stående og fungere upåklageligt imens. Det er både kompliceret, svært og dyrt, og det kræver nogle massive investeringer. Samtidig griber mange systemer ind i andre systemer, så når man først begynder at ændre noget et sted, får det betydning mange andre steder. Det gør det endnu svære, endnu mere kompliceret og endnu dyrere,” konstaterer Jens Myrup Pedersen, som dog understreger nødvendigheden af, at man får det gjort alligevel.
Husk egenhygiejne
Og så understreger han igen vigtigheden af en god og grundig logning, så der hele tiden er overblik over, hvad der bliver ændret i et system og af hvem.
”Når vi taler om cyberangreb, så er det værst tænkelige altid slemt. Men med en rigtig god logning kan man se, om det er 200.000 oplysninger, der er blevet kompromitteret, eller om der har været mulighed for at kompromittere 200.000 oplysninger, men at det reelt kun er sket for 50 oplysninger,” siger Jens Myrup Pedersen.
Han mener generelt ikke, at man som ansat eller studerende på et universitet skal gå og være nervøs over de seneste hackerangreb.
”Det bedste man kan gøre, er at have styr på sin egen cyberhygiejne. På den måde kan man sikre sig mod det mange af de mest almindelige angreb” siger Jens Myrup Pedersen.