Efter et underskud på næsten 300 millioner kroner i 2022, ser den økonomiske situation på Aarhus Universitet nu anderledes lys ud. AU forventer at komme ud af 2023 med et overskud på 111 millioner kroner.

Det viser universitetets Økonomirapport 3, der er årets sidste, inden det endelige resultat med årets sidste kvartal bliver fremlagt i foråret 2024. Rapporten blev sammen med budgettet for 2024-2027 fremlagt til godkendelse på bestyrelsesmødet 8. december.

I 2022 tabte universitetet 257 millioner kroner alene på de finansielle poster, mens driften gav et tab på 36 millioner kroner. Underskuddet blev dækket ved at trække på egenkapitalen, som dermed faldt til 8,6 procent af universitetets omsætning – målet er, at egenkapitalen skal svare til 10 procent af omsætningen. Egenkapitalen skulle dermed genopbygges, og AU satte det samtidig som et mål, at universitetets drift – fakulteter og administration - skal være uafhængige af afkastet fra de finansielle poster.

De mørke skyer over AU’s økonomi ser under et år senere ud til at være noget lysere.

Universitetet har allerede næsten genoprettet egenkapitalen, mens driften giver overskud, viser økonomirapporten (ØR3). Egenkapitalen forventes således at ramme 9,7 – tæt på målet – mens driften i år forventes at give et overskud på 31 millioner kroner. Alle fem fakulteter på nær Health forventer at opnå bedre årsresultater, end der er budgetteret med. De finansielle poster forventes i ØR3 at give et overskud på 80 millioner kroner. Det er dobbelt så meget som budgetteret og årsagen til, at egenkapitalen allerede nu nærmer sig målet.

Universitetsdirektør Kristian Thorn ser primært to årsager til det forholdsvis store overskud for 2023, som han kalder ”rigtig fornuftigt”.

”Vi havde budgetteret med et lille overskud, men det ser ud til at blive noget større. Det har to årsager: De finansielle markeder har heldigvis stabiliseret sig, og vi regner med et afkast på i hvert fald 80 millioner kroner. Det andet er, at vi har haft et markant større forbrug af eksterne forskningsmidler, end vi havde budgetteret med, og det driver rigtig meget af den vækst, vi har set i 2023,” siger Kristian Thorn.

Ekstraordinært overskud

At driften i år giver et overskud på 31 millioner kroner fra et underskud i 2022 på 36 millioner kroner, skyldes ifølge Kristian Thorn, at en række faktorer, for eksempel brugen af eksterne forskningsmidler, inflationen og prisen på energi har udviklet sig mere gunstigt, end man havde forestillet sig. Dermed står fakulteterne tilbage med nogle ubrugte risikomidler.

”Det er ekstraordinært, at vi ender med at have et overskud på driften. Det er et positivt sammenfald af dels flere forskningsmidler, og dels at nogle af de reserver, vi havde sat af til uforudsigeligheden omkring optjening af STÅ og inflation og energi, alt sammen har udviklet sig gunstigt. Nogle af de risici, vi havde taget højde for belært af 2022, er ikke indtruffet. Vi havde ikke regnet med overskud, og det tror jeg heller ikke, vi kommer til at få i de kommende år. Det er heller ikke det, vi har lagt budget efter. Det er ikke vores budgetstyring, der gør, at vi retter så hurtigt op, men at de her risici ikke er indtruffet,” siger han.

Lidt for meget rettidig omhu?

På trods af det umiddelbart fine 2023, der kan give indtrykket af, at fakulteterne nu ikke har mere at bekymre sig om, budgetterer universitetet med underskud på cirka 30 millioner kroner på driften i både 2024 og 2025, inden driften skal være stabiliseret og i balance fra 2026.

Ifølge universitetsdirektøren har man altså ikke været unødigt forsigtige i 2023 på trods af det store overskud. Året har ellers budt på en del tilpasninger – som ledelsen beskriver det som – herunder fyringer. Både Arts, Natural Sciences og Aarhus BSS har skullet finde store millionbeløb i budgettet, mens universitetet også har haft ansættelsesstop. Men ser man på de enkelte fakulteter, er der tale om strukturelle udfordringer, som skulle rettes op under alle omstændigheder, lyder det fra universitetsdirektøren. Dermed kan man ikke finde en direkte sammenhæng mellem det store overskud og tilpasninger på forskellige fakulteter.

”Nej, for de tilpasninger er ikke sket på grund af universitetets samlede økonomi, men fordi de enkelte institutter og fagmiljøer skal have en god økonomistyring inden for rammerne af fakultetets økonomimodel. Og det er jo ikke sådan, det fungerer på universitetet. Hvis et institut er i vanskeligheder et enkelt år, bliver man hjulpet af fællesskabet. Men der er blevet sat ind der, hvor der er en langsigtet, strukturel ubalance, hvor man har kunnet se, at man ellers ikke ville få en økonomi, hvor indtægter og udgifter svarer til hinanden,” siger han.

Økonomistyringen gennem 2023 har været fornuftig, mener Kristian Thorn, der dog også er bevidst om, at tilpasningerne meget konkret har ramt mennesker på AU.

”Der har været en stram budgetstyring i 2023. De tilpasninger, der har været på universitetet, som bestemt ikke har været lette og er gået ud over konkrete mennesker, har været nogle svære processer. Generelt har vi udvist tilbageholdenhed, og det er også noget af det, der gør, at vi har fået så godt styr på økonomien,” siger han.

”Når vi kigger på de kommende år, kan man også se, at vi budgetterer med driftsunderskud, og at vi er fornuftigt på vej mod balance på den lange bane. 2023 har været et gunstigt år af nogle årsager, men man ikke kan generalisere bredt i vores økonomi. Jeg mener, vi har haft en fornuftig, stram styring af universitetets økonomi, også i en situation, der har været præget af et meget vanskeligt 2022,” siger Kristian Thorn.

Ny konservativ investeringspolitik

Universitetsdirektøren understreger også, at driften skal ses i lyset af, at universitetet – som nævnt tidligere – vil gøre driften uafhængig af bidrag fra de finansielle poster, og dermed på længere sigt sikre sig, at driften hvert år er i balance. Samtidig har bestyrelsen vedtaget en ny investeringspolitik, der er mere konservativ.

”Det, der giver det store overskud, er det finansielle marked, og det er virkelig svært at styre efter. Det er ikke det, der er det drivende for universitetets økonomi. For os i ledelsen, men også i bestyrelsen, er vores primære fokus, at driftsbudgettet er i balance.”

”Sidste år talte vi om, at vi måske havde vænnet os til, at vi fik et positivt bidrag fra de finansielle poster og så kunne køre med lidt underskud på driften. Det er ikke det, vi indretter os efter. Det hænger også sammen med vores nye investeringspolitik, hvor vi sandsynligvis kommer til at få mindre, men betydeligt mere sikre afkast de kommende år,” siger han.

Budgettet signalerer ro

Adspurgt om, hvordan den økonomiske situation overordnet ser ud på Aarhus Universitet, og hvor tryg man som medarbejder kan være, lægger Kristian Thorn vægt på, at der er ro på økonomien.

”Vi har et budget fra 2024-2027, som signalerer ro på det samlede universitet. Vi er stadigvæk en organisation i vækst, vi når vores målsætninger, og vi har fundamentet til at investere i de områder, vi skal – blandt andet indflytningen i Universitetsbyen. Samtidig med at vi kan nå målet om balance inden for økonomien, uden at skulle lave voldsomme tilpasninger. Jeg mener, vi har et stærkt afsæt,” siger Kristian Thorn.

Kandidatreformen bringer usikkerhed

Der er dog stadig nogle helt afgørende ubesvarede spørgsmål for universitetets fremtidige økonomi. Kandidatreformen, der efter planen bliver indført i 2027, vil givet få konsekvenser, der dog endnu er uklare, og som AU derfor ikke har indarbejdet i budgettet frem mod 2027.

”Vi lægger vægt på, at der netop er balance, og at vi står konsolideret på vores egenkapital. Det er også årsagen til, at vi har et godt langsigtet budget, men fortsat har en stram budgetstyring. Det tror jeg, man vil opleve i alle dele af organisationen: Vi har ikke smalhals, men vi har stram budgetstyring,” siger han.

Selv om egenkapitalen nærmer sig 10 procent af omsætningen, budgetterer universitetet med, at den falder en smule i 2025. Det skyldes primært, at der skal bruges penge på at flytte store dele af Aarhus BSS til Universitetsbyen. Men samlet set regner AU med, at egenkapitalen rammer 10 procent i 2027. Det er inden, universitetet vil se den fulde effekt af den dimensionering, som bliver en del af kandidatreformen.

 ”Vi ved, at dimensionering er et politisk vedtaget instrument i kandidatreformen, så det er også fornuftigt, at vi er på vores målsætning for egenkapitalen og står stærkt på vej ind i reformen,” siger Kristian Thorn.