Medarbejderkandidaterne til bestyrelsen ved årets universitetsvalg var mødt talstærkt op mandag til debat i Preben Hornung Stuen på Aarhus Universitet, da universitetsavisen Omnibus afholdt valgmøde. Faktisk var fremmødet større blandt kandidaterne end blandt de fremmødte tilhørere.

13 af kandidaterne var klar til at debattere, mens den fjortende havde sendt en video. Lidt færre publikummer var dukket op. Syv så med på en videoforbindelse. Universitetsvalget er ikke noget trækplaster – hvilket den lave stemmeprocent også vidner om. Ved seneste medarbejdervalg til bestyrelsen i 2019 stemte lidt under hver fjerde medarbejder. Og det til trods for, at bestyrelsen er et yderst centralt organ på universitetet, når det gælder medarbejdernes indflydelse, forklarede fællestillidsrepræsentant for VIP’erne Olav W. Bertelsen, der med sin introtale varmede op til valgmødet.

Han henviste til universitetsloven fra 2003, der gjorde, at universiteternes øverste myndighed er en bestyrelse, der har et flertal af eksterne medlemmer.

”Det vilkår, vi i dag har for at have en eller anden form for selvindflydelse, er de fem internt valgte medlemmer, vi har i bestyrelsen. Vores indflydelse har vi gennem vores repræsentanters intelligens, vovemod, gennemslagskraft og i allerhøjeste grad deres evne til at samarbejde. Kan de ikke det, så mister vi den sidste rest af indflydelse på universitetet”, sagde Olav W. Bertelsen, og så var scenen lagt.

Bestyrelsesmedlem: God forberedelse og gode argumenter giver indflydelse 

De tre siddende repræsentanter, TAP-repræsentant Uffe Pilegård Larsen og VIP-repræsentanterne Anne Binderkrantz og Peter Balling, genopstiller alle – og bliver alle udfordret til årets valg.

Anne Binderkrantz fra BSS VIP-listen har siddet i bestyrelsen de seneste fire år med coronalukninger, udflytningsreform, kandidatreform, energikrise, tab på værdipapirer med store besparelser og nogle steder også fyringer som konsekvens – blandt andet. For hende handler det om at bringe perspektiver ind, som de eksterne medlemmer i bestyrelsen ikke nødvendigvis har blik for.

”Jeg har ikke oplevet bestyrelsen som et sted, hvor man flytter store ting, men jeg har oplevet den som et sted, hvor der er lydhørhed over for medarbejderperspektivet”, sagde hun.

Peter Balling fra Nat/Tech-listen har også siddet i fire år, og han har blandt andet brugt sin indflydelse i bestyrelsen på at argumentere for, at egenkapitalen skal bruges i det, der har været en svær økonomisk tid, forklarede han mandag.

”Min erfaring er, at når man forbereder sig godt og har gode argumenter, kan man faktisk bruge vores repræsentation til at få indflydelse på de beslutninger, der tages”, lød det fra Peter Balling, der mandag ikke kunne møde op, men i stedet havde sendt en video.

Uffe Pilegård Larsen fra TAP-klubbens liste argumenterede for, at bestyrelsen har et stort fokus på, at forskningen skal være i højsædet, og hans opgave ved bordet er at forklare den øvrige bestyrelse, at hvis det skal være tilfældet, så er det TAP’erne, der står bag som grundlaget for, at det kan lade sig gøre.

Kandidater ser et behov for at tale universitetet op

For en hel del af de udfordrende kandidaters vedkommende er der et fokus på at få universitetets styrker og formål frem i lyset gennem bestyrelsesarbejdet.

Bestyrelsen skal være med til at overbevise ledelsen om, at universitetet er et samlet miljø, lød det eksempelvis fra kandidat for Tankens Magt-listen, Thomas Vorup-Jensen.

”Vi har nok haft en tilbøjelighed til – af mange gode årsager – at fremhæve enkeltpersoner som unikke fyrtårne, men tiden er altså kommet til, og det tror jeg er i sidste øjeblik, at fortælle, hvad universitetet som helhed kan. Det mener jeg er en vigtig mission, som forhåbentlig vil gøre kagen til universitetet større, så nogle af de ulykker, der ellers er i udsigt, kan undgås”, sagde Thomas Vorup-Jensen.

Peter Dalsgaard fra Artslisten vil øge omverdenens og dermed også beslutningstageres respekt for forskeres arbejde.

”Vi får uretmæssigt på puklen. Der er måske brug for et skift i narrativet, og det tror jeg, der er konstruktive måder at etablere på”, sagde Peter Dalsgaard, der i bestyrelsen blandt andet også vil arbejde for, at forskningsmidler ikke ender hos nogle få forskere.

Niels Brimnes fra Artslisten talte ud fra samme logik og påpegede behovet for, at bestyrelsen bliver gjort opmærksom på, hvor godt universitetet klarer sig.

En anden kandidat fra Artslisten, Tore Rye Andersen, lagde derimod blandt andet vægt på omfanget af bureaukrati på universitetet.

”Jeg har fået et godt førstehåndskendskab til det unødige bureaukrati, der tit stiller sig i vejen for vores kerneopgaver. Vi får tit at vide, at de her bureaukratiske dokumentationskrav er noget, vi bliver påduttet udefra. Det er i nogen grad rigtigt, men min erfaring er, at vi også har opfundet mange af de her logikker selv. Derfor har jeg altid været optaget af, at medarbejderne får de bedste vilkår for at kunne gøre en forskel”, sagde Tore Rye Andersen.

TAP-kandidat: Er aldrig blevet spurgt om, hvad der bekymrer mig

TAP-kandidaten Else Magård, der stiller op på egen liste, fremhævede ligesom Uffe Pilegård Larsen, at TAP’ernes værdi skal tales op ved bestyrelsesbordet, fordi TAP og VIP ikke fungerer hver for sig. Samtidig havde hun det, der kunne ligne et modsvar til Tore Rye Andersens fokus på bureaukrati.

”Den understøttende grund til, at det kan lade sig gøre at bidrage til de resultater, aftagerpanelerne kigger på, er, at vi har et stærk HR, økonomi og intern kommunikation. En international afdeling. TTO (afdeling for udvikling af universitetets relationer til erhvervslivet, red.). Selvom det er pisseirriterende med alt det her bureaukrati, jamen, så kan vi jo fyre 40 medarbejdere i TTO, og så kan forskerne selv sidde og arbejde med det”, lød det lettere sarkastisk fra Else Magård.

Spørgsmålet om TAP’ernes indflydelse blev ført videre i salen, da en af de fremmødte tilskuere, fællestillidsrepræsentant for HK’erne på AU, Helle Colding, ville høre de tre TAP-kandidater, hvordan de vil sikre, at TAP’erne overhovedet bliver hørt. Ikke alle sidder bag en computer. Nogle møder tidligt om morgenen for at gøre rent, andre, for eksempel gartnerne, bevæger sig hver dag rundt på universitetets udendørsarealer.   

Helle Colding Seiersen er også næstformand i TAP-klubben, som samler alle de faglige organisationer på AU, der ikke er akademiske.

”Det kunne for eksempel være at gå i dialog med dig og høre, hvilke kommunikationskanaler du kan se. På den måde kan jeg få at vide, hvordan jeg får TAP’ernes mandat med ind i bestyrelsen. TAP-klubben kunne være én mulighed”, lød det fra Merethe Kruse.

Under valgmødet satte Merethe Kruse også selv TAP’ernes manglende indflydelse på dagsordenen.

”I de seks år, jeg har været ansat på universitetet som AC-TAP, har jeg ikke hørt noget om, hvordan TAP’ernes sag fremføres og forsvares i bestyrelsen. Jeg er heller ikke blevet spurgt om, hvad der bekymrer mig, eller hvad jeg mener, der er vigtigt at bringe op”, sagde hun.

Valget slutter torsdag eftermiddag

Valget begyndte mandag, og det er muligt at stemme på kandidater frem til torsdag 16. november klokken 16. Find her en præsentation af alle medarbejderkandidaterne.

Der sidder 11 personer i Aarhus Universitets bestyrelse. Seks af dem er eksterne medlemmer, herunder bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte. Nauntofte trådte ind som formand i december 2022. En måned senere kom tre nye eksterne medlemmer til. Det er tidligere nationalbankdirektør Lars Rohde, direktør for Aarhus Teater Trine Holm Thomsen og direktør på Regionshospitalet i Randers og tidligere skatteminister Jonas Dahl.

Korrekturlæst af Charlotte Boel