Valgdebat på AU stod i krisens tegn

Tirsdag aften kunne både politikere og studerende møde ind til en proppet sal. Da starttidspunktet for debatten nærmede sig, var alle siddepladserne fyldt ud, og flere måtte ovenikøbet stå op langs trapperne i Per Kirkeby Auditoriet i Universitetsparken. Til sidst måtte en ansat fra driften da også meddele arrangørerne, at der altså ikke måtte komme flere ind.

To af de flere hundrede deltagere til arrangementet var Anne Bredvig og Jannie Østergaard, som begge er AU-studerende. Som de selv formulerede det, havde de i et forsøg på at være mere kulturelle besluttet sig for at møde op til valgdebatten. Begge håbede de at blive klogere efter debattens afslutning, og især Jannie Østergaard håbede på at blive mere afklaret, i forhold til hvor krydset skal sættes 1. november:

”Jeg har ingen idé om, hvad jeg skal stemme. Jeg har aldrig rigtigt sat mig så meget ind i politik, og så tænkte jeg, at nu er det nu!”

Anne Bredvig føler sig derimod mere afklaret om, hvad hun skal stemme, og var mere spændt på at få muligheden for at høre andre politikere end dem, hun var vant til.

Hos begge kvinder lurede der dog en frygt for, at debatten hurtigt ville transformere sig til mudderkast og tomme løfter.

Moderatoren for debatten, journalist og kommunikationsrådgiver Nick Horup, indledte da også med følgende konstatering:

”11 politikere er enhver moderators mareridt.”

Emnet om udflytning af uddannelser splittede de røde partier

Nick Horup kom allerede på opgave, da han skulle moderere aftenens første debatemner: klima og energipolitik. Her havde politikerne meget på hjerte, og ud af de to timer, der var afsat til debatten, tog emnet over halvdelen af tiden. Det betød, at der var væsentligt mindre tid til debatten om velfærd og uddannelse.

En af de få, der i sin indledende tale havde nævnt uddannelse, var Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Senere i debatten lagde hun da heller ikke fingre imellem i sin beskrivelse af aftalen om udflytning af uddannelser, som er blevet til efter udspil fra regeringen:

”Aftalen er et eksempel på en stor lort, der er blevet gjort mindre, men det er stadig en lort.” Udtalelsen vakte massiv latter fra både deltagere og politikere.

Generelt var anken fra Radikale Venstre – men også fra Enhedslisten og Alternativet, som endte med at stille sig uden for aftalen – at planen er et forfejlet forsøg på at løse tidligere nedprioriteringer på området, fordi pengene ifølge dem ikke er fulgt med, og at aftalen forringer universitetsuddannelserne generelt.

Socialdemokratiet og SF, der begge har stemt for aftalen, holdt fast i kernen ved forslaget:

”Problemet er, at vi får mindre årgange, og vi skal sikre, at det ikke udelukkende er dem uden for de store byer, der bliver ramt af problemet,” sagde Jens Joel fra Socialdemokratiet blandt andet med reference til, at særligt de professions- og erhvervsfaglige uddannelser som lærer-, SOSU-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne er hårdt ramt af centraliseringen og desperat mangler flere studerende.

Her hoppede flere blå partier ind med forslag til at finansiere meruddannelse af de ovenstående faggrupper. Blandet andet præsenterede Tina Lund Sørensen fra Venstre i den forbindelse, at partiet foreslår at hugge et år af SU’en. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige markerede også nødvendigheden af at skære i nogle uddannelser for at kunne prioritere at uddanne flere pædagoger og sygeplejersker.

Unges trivsel blev det sidste komma i debatten

Efter en i forvejen kortfattet debat om uddannelse forsøgte flere partier alligevel at åbne for den omfattende snak om unges trivsel. Hos blandt andet Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Moderaterne blev det flere gange nævnt, at det ikke nyttede noget at forringe uddannelser til fordel for andre, når trivslen hos unge aldrig har været dårligere. Ord som karakterræs og perfekthedskultur var nogle af de kerneårsager, der blev fremhævet. Det fik Nick Horup til at afslutte debatten ved at give hver partirepræsentant lov til at byde ind med deres holdning til, hvorvidt karakterer skulle være det bærende adgangskriterie på de videregående uddannelser.

Den borgerlige fløj og Moderaterne var overordnet uenige i en nedbrydning af karaktersystemet, da det ville gøre det sværere at sikre, at de studerende bliver klædt på til at blive bedømt ude på arbejdsmarkedet.

Oprindeligt havde Frit Forum og Konservative Studenter planlagt, at deltagerne til arrangementet ville få mulighed for at stille spørgsmål til politikerne, inden arrangementet sluttede kl. 21. Men som Nick Horup til at starte med havde frygtet, skred tidsplanen i sidste ende pga. de mange politikere, der alle skulle have nogenlunde lige meget taletid. Efter den lidt abrupte afslutning på karakterdebatten fik Nick Horup dog afrundet aftenen ved at holde en afsluttende tale om det danske demokrati og det frie valg til at stemme på lige dem, man vil.

På trods af den manglende mulighed for at stille spørgsmål sad Anne Bredvig og Jannie Østergaard efter debatten begge med en oplevelse af at være blevet klogere, og de følte sig bedre klædt på til at stemme ved folketingsvalget. Særligt var de begge positivt overraskede over tonen i aftenens debat:

”Jeg synes, at debatten havde et højere niveau, end man ellers tit ser. Der var mere respekt for hinanden, få løse påstande og såkaldt populærpolitik,” siger Anne Bredvig.

Jannie Østergaard nikkede, men fremhævede samtidig også, at hun stadig savnede, at politikerne var bedre til at forklare, hvordan de konkret ville løse tingene.

Korrekturlæst af Charlotte Boel