Magnus Busk står og venter på at blive kaldt ind. Det er den 8. august og han skal til mundtlig reeksamen. Nervøsiteten kommer snigende, mens han venter. Han forsøger at dæmpe nerverne med rationelle tanker, for at bremse frygten for at det igen skal gå galt.

”Jeg formåede at bevare fatningen nogenlunde ved at tænke: Så længe jeg kan bestå, er det fint,” fortæller han.

Magnus Busk læser til civilingeniør i elektroteknologi på fjerde semester og var i juni til ordinær eksamen. En eksamen, han havde forberedt sig på, men hvor han af underviseren blev stillet nogle spørgsmål, han ikke kunne svare på.

”Jeg kan huske, at jeg tænkte: Hvad snakker han om nu? Og jeg gik lidt i baglås, selvom han prøvede at hjælpe mig rigtigt meget,” fortæller Magnus Busk.

Han endte med at dumpe eksamen.

”Først var jeg lidt chokeret, fordi jeg havde været ret sikker på pensum og bagefter blev jeg frustreret, fordi det føles lidt som spild af tid at skulle læse op igen. Samtidig stressede jeg over at skulle op igen.”

Magnus Busk er langt fra ene om at skulle til reeksamen. Ifølge tal fra Aarhus Universitet går et sted mellem 4.000 og 5.000 studerende hvert semester til reeksamen. Sidste semester gjaldt det 4.510 studerende, svarende til cirka 12 procent af universitetets 36.500 studerende.

Selvom Magnus Busk ikke oplever, at det at skulle til reeksamen er tabuiseret på hans studie, er det ikke noget de studerende nødvendigvis taler om.

”Generelt er det ikke et tabu at skulle til reeksamen, og jeg har heller ikke noget imod at tale om det, men det er heller ikke noget, jeg råber højt om,” forklarer han.

Det skal ikke være et tabu at skulle til reeksamen

At reeksamen er tabubelagt, har Marie Nürnberg Bertelsen til gengæld oplevet. Hun er medicinstuderende på Aarhus Universitet og har gået til flere reeksamener i løbet af sin studietid.

”Da jeg dumpede min første eksamen, følte jeg mig vred og frustreret, og jeg havde brug for at tale om det med de af mine medstuderende, som var i samme situation. Men jeg oplevede, at de andre ikke havde lyst til at tale åbent om det, hvilket førte til, at det føltes mere tabubelagt,” fortæller hun og fortsætter:

”Mange af de studerende, jeg mødte, som var kommet videre fra deres reeksamener, sagde, at de godt vidste, de ville dumpe, fordi de ikke havde læst nok op til eksamen. Det kunne jeg ikke selv spejle mig i, fordi jeg syntes, jeg havde brugt vildt mange timer på at læse op.”

Den delvist manglende åbenhed fra hendes medstuderende om reeksamen forhindrede dog ikke Marie Nürnberg Bertelsen i fortsat at tale åbent om sine egne mislykkedes eksamener.

”Jeg oplevede, at når jeg var åben omkring, at jeg skulle til reeksamen, gavnede det andre studerende, fordi de så turde komme og spørge mig til råds, når de dumpede,” fortæller hun.

Fordi andre studerende fandt en ro i Marie Nürnberg Bertelsens åbenhed og erfaring med at gå til reeksamen, gik hun til FADL (Foreningen af Danske Lægestuderende. red.) med idéen om at holde et oplæg med det formål at aftabuisere reeksamen og oplyse om de lavpraktiske detaljer som at søge om dispensation og ekstra SU-klip. Et arrangement, der blev afholdt i april, og som det også er planen, at hun skal afholde i det kommende efterårssemester.

”Efter oplægget fortalte de studerende, at det var fedt at blive vejledt om deres muligheder, men også beroligende at høre, at tingene nok skal gå, selvom man ikke klarer den i første omgang,” siger hun.

Marie Nürnberg Bertelsen tror, at der er behov for et mentalitetsskifte omkring reeksamen, så det bliver normaliseret.

”Jeg vil være ked af det hvis folk føler, de bliver nødt til at holde deres reeksamen privat, fordi det er en pinlig ting at sige på studiet,” siger hun.

Tal højt om det

Netop det at turde sige højt til sine medstuderende, at man er dumpet, er også en opfordring fra Lærke Færch Ussing, der er studie- og trivselsvejleder og vejledningsfaglig koordinator fra Nat-Tech, samt afdelingsleder Catalina Kjær fra Nat-Tech Vejledning og Studieinformation.

De møder hvert semester de studerende, som skal til reeksamen. Og der er både studerende, som ser reeksamen som en naturlig del af det at gå på universitetet, og studerende, som finder det svært at være åben om, at eksamen ikke er gået efter planen. Til de studerende lyder vejledernes råd ganske enkelt:

”Overvej, hvordan du selv ville reagere hvis en medstuderende sagde til dig, at vedkommende var dumpet. Det hjælper ofte andre, hvis man selv er åben omkring sin egen situation,” siger Lærke Færch Ussing, og Catalina Kjær tilføjer:

”Nogle gange er det, der fylder mest, hvordan man tror ens medstuderende ser på én, hvilket oftest ikke stemmer overens med virkeligheden.”

De understreger, at reeksamen er en naturlig del af livet som universitetsstuderende, fordi der er meget nyt og svært stof at lære.

Ifølge Studievejledningen på Nat og Tech er der også forskellige årsager til, at de studerende skal til reeksamen. For nogle går klappen ned til eksamen, andre får ikke læst tilstrækkeligt op til eksamen, og der er også dem, som bare har rigtigt svært ved et bestemt fagligt område, som de derfor skal arbejde noget mere med.

”Hvis man dumper en eksamen på universitetet, er det ikke et udtryk for, at man ikke hører til her. Det er derimod et udtryk for, at man er ved at lære noget, og at man ikke har lært det helt endnu,” siger Lærke Færch Ussing og fortsætter: ”Og så er det jo godt at huske på, at man har mulighed for at gå til reeksamen.”

Derfor opfordrer Catalina Kjær og Lærke Færch Ussing også studerende til at kigge tilbage på semestret og evaluere på, hvad man kunne have gjort anderledes, i stedet for kun at have fokus på, at man ikke bestod eksamen. På den måde bliver man klogere på, hvordan man bedst tilegner sig nyt stof, og dermed bliver man endnu bedre til at studere.

”Hvis man synes, det kan være lidt svært at komme i gang med læse op, så bør man kontakte sin studievejleder. Vi er altid klar til at lytte og hjælpe med at finde den helt rette hjælp, som passer til den enkelte studerendes behov,” siger Catalina Kjær.

Lærke Færch Ussing supplerer:

”Vi kan for eksempel hjælpe de studerende i gang med at læse op ved at lægge en plan over tiden op til reeksamen, så den studerende er bedst muligt forberedt op til eksamen.”

Læg en plan - og brug dine medstuderende

Strategien med at få lagt en konkret plan i tiden op til reeksamen, gjorde Magnus Busk brug af. På den måde undgik han at skulle bruge hele sommerferien på at læse op til en eksamen, han allerede havde forberedt.

”Sidste år var jeg også til reeksamen, hvor jeg læste op i en hel måned. I år havde jeg lidt mere ro på, og jeg havde fra start planlagt, at jeg ville læse op til min reeksamen en uge før, den fandt sted, i stedet for igennem hele ferien. På den måde havde jeg lidt mere ro i år, fordi jeg havde planlagt tiden op til,” forklarer han.

Han fortæller videre, at han fik hjælp af en studiekammerat, der havde bestået den ordinære prøve. Kammeraten hjalp ham med at øve sit oplæg, med at rette fejl og simulere eksamensoplevelsen. Og det at få hjælp fra en medstuderende kan han virkelig anbefale.

Marie Nürnberg Bertelsen er enig:

”Når jeg har været åben over for mine medstuderende om, at jeg synes, det er svært at gå på medicinstudiet og skulle til reeksamen, har de været vildt søde til at dele deres noter og erfaringer. Jeg tror, at åbenheden sætter min situation i perspektiv for mine medstuderende, at det ikke er en uvillighed til at lære, der gør, at jeg ender til reeksamen,” siger hun.

Det sidste råd fra Catalina Kjær og Lærke Færch Ussing er da at få talt med nogen om, at du skal til reeksamen. Det kan være med en studievejleder eller en medstuderende, men det vigtigste er at turde tale åbent med andre om at skulle til reeksamen. Du er nemlig helt sikkert ikke den eneste, understreger de.

Korrekturlæst af Charlotte Boel