Venter i månedsvis: Sagspukkel bremser hjælp til studerende med funktionsnedsættelser

Studerende med funktionsnedsættelser på Aarhus Universitet kan have gået i månedsvis uden den rette støtte, fordi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som behandler ansøgningerne om specialpædagogisk støtte (SPS), siden efteråret sidste år har været ramt af en sagspukkel.

De studerende på alle landets universiteter, der i efteråret 2023 søgte om SPS, havde i december ventet mellem 9 og 15 uger på at få en tilbagemelding på deres ansøgning om SPS. Det viste en opgørelse, AU sammen med landets øvrige uddannelsesinstitutioner foretog i begyndelsen af december sidste år for at få et overblik over ventetidernes omfang, oplyser Jens Bundgaard, der er afsnitsleder for SU, SPS og Dual Career på AU.

På AU alene ventede 648 studerende stadig på svar 27. november, hvoriblandt den ældste ansøgning var sendt 26. september – altså to måneder forinden.

Fra 6. december begyndte STUK at behandle ansøgningerne til efterårssemestret med henblik på bevilling til forårssemestret 2024 i stedet, fordi tiden løb ud. Konkret betyder det, at studerende på AU i september sidste år kan have søgt om støtte, men først vil modtage støtten på et tidspunkt i dette forår.

Studerende på AU er uden tvivl blevet ramt af forsinkelserne i eksamensperioden, understreger Jens Bundgaard.

”Vi har haft enormt mange studerende, der har haft ansøgninger liggende i rigtigt lang tid. Det er helt klart, at der er adskillige studerende, som har søgt i sidste semester – og endda i den første del af sidste semester – men som ikke har modtaget studiestøtten, inden de gik ind i eksamensperioden,” siger han.

”Og en stor del af de studerende søger om støtte i form af rådgivning, der jo er et forløb. En anden større gruppe af studerende søger om en IT-pakke, og den skal man jo både introduceres til og lære at bruge. Så det er altså ikke sådan, at når støtten bliver bevilliget, så er effekten med ét implementeret. Der er altid en indkøringsperiode. Så det er uheldige omstændigheder, de studerende med behov for SPS har været udsat for i det her efterår."

Jens Bundgaard fortæller, at det især påvirker de nye studerende, som begyndte på AU i sommer, der på grund af den manglende støtte kan have fået en skæv start.

”Det er en ærgerlig situation. Vi har den erfaring, at når studiestøtten, der skal kompensere for de gener, som funktionsnedsættelsen medfører på studiet, er forsinket, så oplever de studerende - for at bruge deres egne ord - at deres handicaprygsæk kommer til at fylde for meget. De bruger al deres gode energi på at deale med deres funktionsnedsættelse og ikke på de faglige og sociale aktiviteter som et studieliv burde være fyldt med i den første studietid.”

”Der har været en særligt lang ventetid på sagsbehandling af studiestøtten i det her efterår. Det trækker helt enormt ud. Og som ministrene sagde på samrådet, forventer STUK,  at vi skal hen i slutningen af april, før de er færdige med at barbere puklen ned,” siger Jens Bundgaard.

Først normal sagsbehandlingstid i april

Samrådet, som Jens Bundgaard henviser til, blev afholdt 16. januar, da uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) var indkaldt på grund af de lange ventetider på SPS. Her fortalte Egelund blandt andet, at styrelsen forventer at være tilbage på normal sagsbehandlingstid i april i år.

Mattias Tesfaye forsikrede, at både Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet ”vil tilføre midler til at nedbringe sagsbehandlingstiderne”. Samtidig tilføjede han, at mens der i 2014 blev indgivet 17.000 SPS-ansøgninger på de videregående uddannelser, er tallet i dag helt oppe på 65.000; en stor del af dem omhandler dyslektikere, altså studerende med ordblindhed.  

STUK har i december og januar i flere meddelelser oplyst, at den ”oplever i øjeblikket forlænget sagsbehandlingstid”. Det skyldes blandt andet implementeringen af et nyt ansøgningssystem.

”Vi beklager, at implementeringen af SPSA og særligt problemerne med genbestilling har skabt ekstra arbejde på uddannelsesinstitutionerne. Vi gør alt, hvad vi kan, for at få støtten ud til eleverne og de studerende hurtigst muligt”, skrev styrelsen 24. januar.

Styrelsen har et kvalitetsmål om, at ansøgninger skal færdigbehandles inden for 30 arbejdsdage. Det har man ikke kunnet overholde. Ifølge de to ministre på samrådet nærmer tallet sig nærmere 40 arbejdsdage i øjeblikket.

Kritik fra politikere og organisationer

Kritikken af de lange ventetider har været hård fra flere sider. Sofie Lippert, der er uddannelsesordfører for SF, skrev 16. januar på X – det tidligere Twitter:

”Cirka 1.500 studerende – alene på uni – havde i december stadig ikke fået svar på, om de kunne få SPS-støtte. Vanvittigt pres at lægge på studerende med funktionsnedsættelser op til eksaminer. Vi har ministeren i samråd i dag om den alt for dårlige sagsbehandling!”

Formanden for Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH), William Korte, så med på samrådet og er langt fra tilfreds med situationen.

”Tak til Charlotte Broman (folketingsmedlem for SF, red.) og Sofie Lippert for at løfte ansvaret for studerende med handicap. Selvom man forsøger at sætte plaster på såret på de studerende, har tiden uden støtte konsekvenser. Nu er der stadig et stort efterslæb, og vi kan ikke vente til april”, skrev han på X 16. januar.

Problemer kan føre til ansøgninger om flere SU-klip

For Jens Bundgaard er der ingen tvivl om, at studerende på AU med behov for støtte har manglet den, selv om han understreger, at man i øjeblikket kun kan gisne om, hvad konsekvenserne er. Det er især de studerende, der er nye på universitetet, han bekymrer sig om.

”Det er en dårlig omstændighed, når en studerende med et dokumenteret behov for SPS ikke modtager den i hele det første semester. Det siger sig selv, at der sker enormt meget der, og at det derfor på ingen måde kan være befordrende for den studerende,” siger han.

Har den manglende støtte betydet, at en studerende slet ikke har kunnet gennemføre sit semester, er der her også mulighed for at få hjælp. Det er nemlig muligt at søge om tillæg af SU-klip, hvis omstændighederne har gjort, at man ikke har kunnet gennemføre sine kurser.

Det kan potentielt have været tilfældet for studerende på AU med funktionsnedsættelser, der i værste fald har haft eksamener uden den nødvendige støtte. SU-kontoret på AU har endnu ikke modtaget ansøgninger om ekstra SU-klip, men da ansøgningerne først kan vurderes, når det er dokumenteret, at et semester ikke kunne gennemføres – altså når semestret er ovre – kan ansøgningerne potentielt stadig nå at komme ind. Det vil også senere være muligt for AU at vurdere, om den manglende støtte kan have fået studerende til at falde fra studiet.

Også SU-handicaptillæg er forsinket

Foruden ventetiderne på SPS er ansøgningerne om SU-handicaptillæg også forsinket. I et folketingssvar fra Christina Egelund oplyses det, at 49 procent af de studerende, der søgte om handicaptillæg mellem august til og med september sidste år, fortsat venter på svar.

9,5 procent af de i alt 1.796 ansøgere har afbrudt deres studie i mellemtiden. Det er dog ikke meget højere end antallet af studerende på almindelig SU, der er droppet ud, som ligger på 8,4 procent.

Manglende SU-handicaptillæg kan ligesom manglende SPS gå hårdt ud over de studerende, forklarer Jens Bundgaard.

”Handicaptillægget er en del af de studerendes indkomst. Der har alt for længe været alt for lange ventetider. Det betyder jo, at de studerende mangler midler, og at deres mulighed for at holde fokus på studiesituationen dermed er påvirket," siger han.

Støtten skal også leveres

Selv om alt i den aktuelle situation tyder på, at de lange ventetider opstår, når ansøgningerne lander hos STUK, kan ventetiden, inden de studerende modtager den ansøgte støtte, reelt opstå tre forskellige steder.

Først skal den studerende kontakte og booke en samtale hos AU’s SPS-enhed, som under eller i umiddelbar forlængelse af samtalen sender en ansøgning til STUK om SPS til den studerende.

”Men der er ventetiden mere eller mindre i den studerendes egen kalender, for vi har med meget få undtagelser over året tider hele tiden, og vi sender ansøgningen samme dag eller senest dagen efter. Der er nærmest ingen ventetid hos os,” siger Jens Bundgaard.

Derefter bliver ansøgningen behandlet hos STUK, og bliver støtten bevilget, er det så igen SPS-enheden på AU, der bestiller støtten, hvorefter støtten skal leveres. Her har AU dog en intern løsning, der ifølge Jens Bundgaard betyder, at ventetiden er minimal.

”Der kan være en ventetid på, at man enten får et fysisk produkt leveret eller får en tid hos en rådgiver. Især hvis man skal have tid hos en rådgiver, og der lige pludselig bliver klemt mange bevillinger igennem på samme tid, vil der være tidspunkter, hvor der kan opstå en form for flaskehals. Men vores oplevelse er, at leverandøren typisk tilbyder studerende en samtale indenfor en uge. Så den store ventetid har altså været på sagsbehandlingen af bevillingen,” siger han.

Korrekturlæst af Charlotte Boel