Et enigt Folketinget har torsdag formiddag vedtaget en midlertidig bevillingslov for 2023, så statens udgifter og indtægter fortsætter med udgangspunkt i det nuværende niveau, mens regeringen endnu ikke har en finanslov på plads.

Den midlertidige bevillingslov – der også kan betegnes som en midlertidig finanslov – betyder, at det såkaldte taxameterløft også bliver givet til universiteterne næste år.

I et folketingssvar på et spørgsmål fra Katrine Robsøe (S) forklarer finansminister Nicolai Wammen (S), at tilskuddet, forhøjelsen af takst 1, også er gældende i bevillingsloven.

”De opførte aktivitetsstyrede uddannelsestakster på finansloven for 2022 videreføres under en midlertidig bevillingslov. Eftersom forhøjelsen af takst 1 for aktivitetstilskud på universitetsuddannelserne er gældende på finansloven for 2022, vil forhøjelsen også være gældende under en midlertidig bevillingslov,” svarer han.

Tilskuddet på cirka 300 millioner kroner er blevet givet som et årligt tilskud til universiteterne siden 2010, hvor en rapport viste, at de humanistiske, samfundsvidenskabelige, merkantile og teologiske uddannelser er underfinansieret.

Tilskuddet er vigtigt for AU, der ifølge rektor Brian Bech Nielsen stod til at miste 75 millioner kroner, hvis ikke det blev videreført. Alene på fakultetet Arts ville det betyde et indtægtstab på 30 millioner kroner, har dekan Johnny Laursen tidligere fortalt.

Stadig uvist, om den nye regering ønsker at fastholde taxameterløftet

Mens universiteterne nu i hvert fald kan stole på, at taxameterløftet ligger der fra 1. januar næste år, er det fortsat uvist, om taxameterløftet bliver gjort permanent. Og om det overhovedet kommer på den endelige finanslov, som regeringen skal få på plads i 2023.

I et andet Folketingssvar fra finansministeren 19. december forklarer han, at regeringen endnu ikke har taget stilling til den kommende finanslov.

”Regeringen har endnu ikke taget stilling til det kommende finanslovforslag for 2023, herunder takst 1-niveauet for aktivitetstilskud på universitetsuddannelserne,” skriver Nicolai Wammen.

Siden regeringsdannelsen i december mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har der været stille om de tre partiers holdning til taxameterløftet.

Den tidligere socialdemokratiske etpartiregering lavede ellers en aftale i januar med Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne om at gøre taxameterløftet permanent. Men først forsvandt flertallet for aftalen, da DF brød op, og siden er der altså blevet dannet en ny regering, der nu mangler at lave sin finanslov for 2023.

Mange har ventet på melding om taxameterløftet

Den nytiltrådte bestyrelsesformand for AU, Birgitte Nauntofte, understregede for nyligt over for Omnibus, hvor vigtigt taxameterløftet er. Hvis det ikke kom, ville det have ”alvorlige konsekvenser for Aarhus Universitet” sagde hun, mens rektor Brian Bech Nielsen i september slog fast, at vi ”taler om halvdelen af vores studerende, som kommer til at opleve besparelser på deres uddannelser,” hvis taxameterløftet udeblev.

Meldingen om, at taxameterløftet nu videreføres som en del af den midlertidige bevillingslov mødes derfor også med stor glæde på universitetet.

Arts-dekan Johnny Laursen skriver på Twitter:

”Tilliden til aftaleoverholdelsen viste sig berettiget. Men jeg nåede at få koldsved her de sidste dage. Det er en god begyndelse,” skriver han med henvisning til, at den tidligere socialdemokratiske regering lovede at videreføre taxameterløftet.

Formanden for fagforeningen Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, takker den nye uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og finansminister Nicolai Wammen.

” Penge er nu kommet midlertidigt. Tak for det Christina Egelund og Nicolai Wammen. Så skal det bare permanentgøres,” skriver hun på Twitter.