Omnibus prik

Vil du have indflydelse på dit universitet?

Så er vinduet åbent, hvis du vil gøre din indflydelse gældende på dit universitet. Både studerende og medarbejdere kan lige nu stille op som kandidater til universitetets råd og nævn, hvor du kan få indflydelse på dit studie eller på din arbejdsplads.

Det er efterår. Og på Aarhus Universitet er efterår lig med universitetsvalg. Valget finder sted 13.-16. november, men allerede nu skal du melde dig som kandidat, hvis du ønsker at stille op til enten studienævn, akademisk råd, ph.d.-udvalg eller bestyrelsen. Foto: Arkivfoto fra sidste års universitetsvalg. Foto: Roar Lava Paaske

SÅDAN STILLER DU OP

Ønsker du at melde dig som kandidat, skal du registrere dig online.

Du skal registrere dig senest 12. oktober klokken 12.00.

Efteråret er lig med universitetsvalg på Aarhus Universitet. Fra 13. til 16. november kan du som medarbejder eller studerende stemme på de repræsentanter, som skal repræsentere dig i universitetets forskellige råd, udvalg og nævn.

Som medarbejder skal du vælge repræsentanter til universitetets bestyrelse, akademiske råd, studienævn og ph.d.-udvalg, mens du som studerende i år kan vælge repræsentanter til akademiske råd og studienævn.

Nu kan du stille op

Men det kræver, at der er nogle kandidater at stemme på. Og det er nu, du kan stille op, hvis du ønsker at blive valgt – og dermed få indflydelse og være med til at sikre, at dine medstuderendes eller dine kollegers sag bliver talt i centrale fora på universitetet.

Studerende skal i år ikke vælge repræsentanter til bestyrelsen. Det skyldes nye valgregler, som betyder, at de studerende hvert andet år vælger deres to repræsentanter til bestyrelsen, som vælges for en toårig periode. De studerende er lige nu repræsenteret af Thea Bonnemann, som studerer geoscience, og Sofie Hillgaard Pedersen, som studerer medicin. Begge blev valgt sidste år som spidskandidater for Studenterrådet.  


De forskellige organer, du kan stille op til:

STUDIENÆVN

Studerende og videnskabelige medarbejdere (VIP) kan stille op i år

Studienævnet favner enten ét specifikt studie eller flere relaterede studier, oftest på det samme institut. Der er altså mange forskellige studienævn på universitetet; på Faculty of Arts er der eksempelvis fire studienævn, mens der på Faculty of Natural Sciences er to.

Studienævnet er det organ, der er tættest på din hverdag på studiet. For eksempel er det studienævnet, der laver forslag til nye studieordninger og sikrer, at der handles på undervisningsevalueringerne fra de studerende. Det er også dem, der godkender eksamensplanerne, og det er studienævnet, du skriver til, når du søger om dispensation fra studieordningen eller søger om merit. 

I 'Vedtægt for Aarhus Universitet' er det formuleret således: "Studienævnet ... skal herunder sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning".

PH.D.-UDVALG

Ph.d.-studerende og videnskabelige medarbejdere (VIP) kan stille op i år

I ph.d.-udvalget har du indflydelse på ph.d.-programmet på dit fakultet, herunder struktur, retning og kurser. Udvalget består af videnskabelige medarbejdere (VIP) og ph.d.-studerende.

DE AKADEMISKE RÅD

Studerende og videnskabelige medarbejdere (VIP) kan stille op i år. Teknisk-administrative medarbejdere (TAP) skal vælge observatører

Hvert fakultet på AU har et akademisk råd. Akademisk råd befinder sig på et mere strategisk niveau sammenlignet med studienævnet. Rådet er med til at sikre, at studerende har noget at sige i de mange akademiske forhold på AU. Og hvad betyder akademiske forhold så helt præcist? Det kunne for eksempel være, hvilke temaer der er vigtige i fakultetets strategier.

Akademisk råd er også med til at sammensætte ansættelsesudvalg, når videnskabelige stillinger skal besættes, og der skal tildeles ph.d.- og doktorgrader. Akademisk råd kan også udtale sig direkte til rektor om alt fra økonomi til planer om videnudveksling. Rådene forholder sig altså til det, der handler om den akademiske og videnskabelige praksis på fakultetet samt dens strategier og vilkår.

BESTYRELSEN

Både videnskabelige (VIP) og teknisk-administrative (TAP) medarbejdere kan stille op i år

Helt oppe på toppen af kransekagen er bestyrelsen, som er AU’s øverste myndighed. Bestyrelsen har det helt lange lys på, når det gælder om at udvikle strategien for Aarhus Universitet. Det er altså bestyrelsen, der i samarbejde med ledelsen sætter retningen for hele universitetet som organisation, og sikrer dets udvikling. Det er også bestyrelsen, der har vedtaget AU's ligestillingspolitik og klimapolitik. Og det er bestyrelsen, der kan hyre og fyre rektor. Birgitte Nauntofte er forperson for Aarhus Universitets bestyrelse.

Korrekturlæst af Charlotte Boel