Medarbejderne ved Institut for Biomedicin er spredt i flere bygninger i Universitetsparken i Aarhus. Ph.d.-studerende Camilla Grønkjær Jensen sidder i bygning 1234 ikke langt fra Søauditorierne, mens flere af hendes ph.d.-kolleger holder til i Skou-bygningen. Og selv om det ikke tager meget mere end fem minutter at komme fra den ene bygning til den anden, betyder afstanden, at man ikke lige mødes over frokosten eller ved kaffemaskinen – den kollegiale berøringsflade bliver med andre ord begrænset til dem i samme bygning eller på samme gang. Det forsøger en gruppe ph.d.-studerende og postdocer ved instituttet nu at ændre på.

Det skulle være mere end blot et socialt fællesskab.

”Vi ville gerne skabe et stærkere fællesskab blandt os yngre forskere på instituttet. Men det skulle være mere end blot et socialt fællesskab. For at sikre, at vores kolleger ville prioritere det i en travl arbejdsuge, var det vigtigt, at fællesskabet også skulle være arbejdsrelateret og have indhold, som er brugbart karrieremæssigt eller akademisk,” fortæller Camilla Grønkjær Jensen, der er ph.d.-studerende og blandt initiativtagerne til netværket Younger Researchers within Membranes.

”Målet er, at vi ved at mødes skaber kendskab til hinandens forskning og metoder – og på den måde begynder at opbygge vores egne netværk, hvilket jo er helt centralt inden for forskningsverdenen. Det hjælper os til at arbejde mere effektivt med vores forskning, og måske danner det også grobund for nye forskningssamarbejder i fremtiden,” fortæller hun videre.

Det første spadestik til netværket blev taget i december 2021, men netværket blev hurtigt efter sat ufrivilligt på pause som følge af coronarestriktionerne, som betød, at det var umuligt at samles. I løbet af foråret kom der dog igen gang i netværket, som har holdt netværksmøder om karriererådgivning, akademisk artikelskrivning og en postersession, hvor medlemmerne kunne introducere sig selv og ikke mindst deres forskning og metode.

Forskere i netværket trækker på hinandens viden

Ph.d.-studerende Laura Øllegaard Johnsen har deltaget i netværkets møder i løbet af forårssemesteret og fremhæver netop postersessionen.

”Vi er mange yngre forskere ved instituttet, som bruger forskellige metoder og udstyr i vores forskning – og det er godt at få et indblik i, hvad vi hver især kan. Jeg oplevede bagefter, at nogle kolleger kom og gjorde brug af min viden. Jeg er er god til at tage cerebrospinalvæske (væske, som findes i hjerne og rygsøjle omkring centralnervesystemet, red.) ud af mus og kunne hjælpe med at introducere dem til metoden. Omvendt håber jeg, at det kan gå den anden vej en anden gang – for eksempel kunne jeg godt få brug for nogle med særligt kendskab til mikroskopi eller dataanalyse.”

I det hele tager finder hun netværket meget brugbart både i forhold til sin forskning, undervisning og karriere.

”De arbejder for at klæde os på til fremtiden inden for akademia og leverer vigtigt fagligt indhold. For eksempel om præsentationsteknik, hvilket kan bruges både i forhold til konferencer, undervisning og poster-præsentationer. Eller i dag, hvor det handler om at skrive ansøgninger til fonde. Det er fedt, at der er et netværk med en vis pondus, som kan tage fat i de dygtige forskere til at holde oplæg om nogle af de basic skills, man skal besidde som forsker,” siger hun.

International ph.d.-studerende: Godt sted at møde andre forskere

Donato Sardella er ph.d.-studerende fra Italien og har både i kølvandet på corona og som international ph.d.-studerende fundet netværket nyttigt.

”Det har været et godt forum til at lære andre på instituttet at kende og finde ude af, hvilke områder de arbejder indenfor. Jeg er kommet hertil under corona, hvor man ikke rigtigt kunne mødes som følge af restriktionerne; heldigvis havde jeg et netværk på universitetet fra min tid som Erasmus-studerende på AU. Men jeg vil især fremhæve det som et godt sted som international at lære andre forskere at kende,” siger han og fortsætter:

”Det giver et godt indblik i, hvad folk arbejder med, og dermed en mulighed for at bede om hjælp til ens eget projekt, ligesom nye samarbejder lettere opstår på den baggrund. Det er dog ikke noget, jeg endnu har benyttet mig af, men jeg arbejder også med en niche inden for mikroskopi, som kun få i Europa arbejder med,” siger han.

At give erfaring videre er hjerteblod

Denne fredag eftermiddag handler det om bevillingsansøgninger, og netværket har inviteret Helle Prætorius Øhrwald og Christian Aalkjær, som begge er professorer ved institut for Biomedicin og derudover har siddet i flere forskningsråd og komitéer i Skandinavien og dermed er med til at beslutte, hvilke forskere og forskningsprojekter der skal tildeles fondsbevillinger.

Aktuelt er Helle Prætorius Øhrwald medlem af Danmarks Frie Forskningsfonds faglige råd for Sundhed og Sygdom, mens Christian Aalkjær er medlem af Novo Nordisk Fondens Komité for Biovidenskab og Basal Biomedicin.  

De to erfarne professorer giver de yngre forskere et overblik over de bevilliger, som det er oplagt for dem at søge på deres nuværende stadie i karrieren, og hvordan de grønne forskere bedst muligt kan køre sig i stilling til en bevilling.

”Vær strategisk med dit CV, og få en mentor, der kan hjælpe dig med strategisk karrierevejledning og CV-pleje – en, som vel at mærke ikke er din kollega eller vejleder”, lød et af deres mange råd.

”Og bliv ikke skuffet, når dit projekt bliver afvist. Det sker for os alle", lyder det afslutningsvis fra Helle Prætorius Øhrwald.

Det er hjerteblod for mig at bakke op om sådanne initiativer

På spørgsmålet om, hvorfor de prioriterer at bakke op om netværket for de yngre forskere, svarer Helle Prætorius Øhrwald:

”De er jo vækstlaget, som skal bære vores faglighed videre. Det er hjerteblod for mig at bakke op om sådanne initiativer”.

Christian Aalkjær nikker:

”Ja, jeg kan slet ikke tænke på noget, som er vigtigere end at give min erfaring videre til dem, som skal tage over, når Helle og jeg engang går på pension”.

Korrekturlæst af Charlotte Boel