Universitetsdirektør om økonomien: AU kan håndtere eksterne stød

Økonomien på Aarhus Universitet er stabil i en tid, der ellers på verdensplan er præget af alt andet end stabilitet. Universitetet kom ud af 2024 med et overskud på 184 millioner kroner, hvilket var langt mere end de 48 millioner, der var budgetteret. Det skyldtes især et øget hjemtag af eksterne forskningsmidler og et større afkast på universitetets investeringer, end forventet. 

Aarhus Universitet kom ud af 2024 med et overskud på 184 millioner kroner

Universitetsdirektør Kristian Thorn anser det som et ”flot resultat,” og noterer sig især den balance, der er skabt på driften.

”Jeg er særligt tilfreds med, at vi har en god balance i vores kernedrift: At vores udgifter er dækket fint af vores indtægter. Det flotte resultat er også udtryk for, at alle enheder har skabt et budget i balance, og har fokus på en god økonomistyring. Jeg noterer mig med stor tilfredshed, at vi på tværs af universitetet har styr på økonomien, om så det gælder institutter eller andre enheder. Det var netop derfor, vi i 2023 gennemførte besparelser forskellige steder, som var møntet på at skabe balance i økonomien på tværs af enheder,” siger han.

Øget hjemtag af eksterne forskningsmidler 

Det rekordhøje hjemtag af eksterne forskningsmidler på over 3,1 milliarder kroner er ifølge universitetsdirektøren et bevis på, hvor meget forskning AU leverer til samfundet. Universitetet har samtidig kunnet fastholde sit overhead-niveau på trods af, at de eksterne tilskud er øget markant, understreger Kristian Thorn. Overhead er de indirekte udgifter – for eksempel administrationsbidrag – der er forbundet med gennemførslen af et projekt. 

Netop et øget hjemtag af eksterne forskningsmidler har tidligere presset basisforskningsmidlerne, fordi universitetet har skullet medfinansiere de forskningsprojekter, der var støttet af eksterne midler. Men fra 2025 bliver universitetets basisforskningsmidler øget, og det vil bidrage til en bedre balance mellem den eksterne finansiering og basisforskningsmidlerne, forklarer Kristian Thorn. Lige så har Danske Universiteter lavet en aftale om såkaldte projekttillæg med de private fonde, som ifølge universitetsdirektøren medvirker til at dække en del af de indirekte omkostninger ved eksternt finansierede forskningsprojekter.

”Jeg synes, at det er et tilfredsstillende årsresultat, vi har fået omkring overhead. Der er en lille pil opad, og det forventer vi også i de kommende år. Og det vil sige, at vi i mindre udstrækning får behov for at tage af vores basisforskningsmidler og anvende de midler til at støtte op om eksternt finansierede forskningsprojekter. De eksterne projekter vil i større udstrækning betale for sig selv og de afledte omkostninger - ikke mindst administrativt - der følger af at modtage sådanne projekter,” siger Kristian Thorn. 

Stort afkast på investeringer

Selv om universitetet for få år siden ændrede sin investeringspolitik, så universitetets likvide midler nu investeres mere forsigtigt, kom AU alligevel ud af 2024 med et overskud på 142 millioner kroner på de finansielle poster. Det høje afkast skyldes rentefald, forklarer Kristian Thorn, og det er ikke noget, der forventes at fortsætte. 

”Rentefald medfører kursstigninger på obligationer. Det kan godt være, vi kommer til at se enkelte yderligere rentefald, men jeg forventer mindre afkast på de finansielle poster de kommende år som følge af det lavere renteniveau i samfundet. Men det følger også vores finansielle strategi om ikke at tage risici. Det er ikke penge, som er en del af egenkapitalen. Det er uforbrugte tilsagn, som er i transition fra at være tildelt til at blive brugt til konkrete forskningsprojekter. Den forudbetaling for forskning er universitetet via lovgivningen forpligtet til at investere. Men det er ikke midler, vi ønsker at tage en risiko med,” siger Kristian Thorn.

AU budgetterer med et overskud på 65 millioner kroner på de finansielle poster i 2025, og Kristian Thorn er derfor også af den overbevisning, at det lander deromkring. 

”Det er min forventning. Når det så er sagt, er det også en post, som vi budgetterer konservativt. Og det er ikke midler, som vi gør os afhængige af i forhold til at finansiere universitetets kernedrift,” siger han. 

Hvordan prioriterer staten pengene 

Verden er nu præget af mere usikkerhed, end den var sidste år. Der er fortsat krig i Ukraine, USA’s præsident Donald Trump har indledt en toldkrig, og aktiemarkederne er blevet ustabile. Nogle økonomiske eksperter spår mørkere tider for den økonomiske vækst i ikke bare USA, men i hele verden. 

Så hvordan ser AU’s økonomi ud i de kommende år? AU budgetterer for 2025 med et overskud på 103 millioner kroner fordelt på 37 millioner kroner i overskud på driften og 65 millioner kroner på de finansielle poster. I 2026 budgetteres der med et lille underskud på 12 millioner kroner. 

For AU er det nære emner som kandidatreformen, der fortsat rummer mest usikkerhed, mens det aktuelle geopolitiske spil i mindre grad har indflydelse på kort sigt, forklarer Kristian Thorn. Alligevel er spørgsmålet om, hvor mange penge Danmark skal bruge på forsvar – som er afledt af verdenssituationen – noget, der kan få indflydelse på universiteterne, spår han.

”Jeg tror måske, at den største usikkerhed er, hvordan Danmark kommer til at bruge de statslige midler i de kommende år. Der er ingen tvivl om, der er signaleret et behov for at finansiere yderligere forsvarsudgifter. Men der er jo heller ikke tvivl om, at forskning og innovation er vigtig for Danmarks styrke og modstandskraft, også globalt. Det handler ikke kun om krudt og kugler, men også om økonomisk formåen. Hvordan det politiske system ender med at balancere de hensyn, ved jeg ikke. Det er selvsagt noget, vi holder øje med,” siger han. 

Kristian Thorn forklarer, at AU er opmærksom på udviklingen i verdenssituationen, herunder prisstigninger og de finansielle markeder.  

”Det holder vi et meget vågent øje med. Men i forhold til vores finansieringsstrategi er vi ikke eksponeret særligt meget over for aktier. Så det vil ikke i sig selv påvirke universitetets økonomi markant. Og i forhold til generelle prisstigninger har vi i de seneste år gjort en indsats for at sikre os. Blandt andet har vi købt en andel af vores strøm for de kommende år igennem det, der hedder forward-markedet, som gør os mindre sårbare over for pludselige prisstigninger,” siger universitetsdirektøren. 

Kan stå imod 

På kort sigt er der altså ifølge universitetsdirektøren ikke anledning til at være bekymret for AU’s økonomi. 

”Forskningspolitikken fylder stadig meget på europæisk plan. Den danske stat har heller ikke signaleret nedskæringer på forskningen. Tværtimod er en del af forskningsreserven allokeret som ekstra basisforskningsmidler i 2025 og permanentgøres forhåbentlig derefter. Dertil kommer, at universitetet har været dygtig til at hjemtage ekstern forskningsfinansiering de senere år,” siger han. 

Med resultatet fra 2024 er universitetet godt rustet til at stå imod eksterne stød, vurderer Kristian Thorn. 

”Skulle der komme eksterne stød, er universitetet godt positioneret til at lave en blød landing. Det er klart, vi vil holde øje med udviklingen og er klar til at følge op, skulle det vise sig nødvendigt,” siger han.