Ny reform lægger pres på DPU
Før påske præsenterede regeringen med aftalepartier en reform af professionshøjskolerne, som åbner mulighed for nye masteruddannelser, der kan blive konkurrenter til DPU’s kandidatuddannelser.
Om reformen
Aftalen om reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser er indgået af regeringen og aftalepartierne Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet.
Reformen skal ifølge partierne bag give et kvalitetsløft til uddannelserne og give flere lyst til at vælge uddannelserne.
Reformen prioriterer 2 milliarder kroner årligt til disse uddannelser, som blandt andet finansieres via universitetsreformen, SU-reformen og folkeskolens kvalitetsprogram.
Reformen prioriterer praksisnær undervisning, forbedrede praktikforløb, flere undervisningstimer og mere feedback.
Med reformen oprettes der nye praksisrettede professionsmasteruddannelser (75 ECTS med ret til SU) for professionsbachelorer inden for velfærdsfagene.
Flere professionsbacheloruddannelser forkortes med tre måneder svarende til 15 ECTS. Diplomingeniøruddannelsen, som også udbydes på AU, forkortes dog ikke. Uddannelser på DMJX og det maritime område er ikke omfattet af reformen.
Reformen af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser har været ventet med en vis spænding på fakultetet Arts og i særdeleshed på instituttet DPU, selvom reformen retter sig mod professionshøjskolerne.
”Den tiltænkte reform af professionshøjskoleområdet udgør en særlig usikkerhedsfaktor på DPU, fordi den forventes at indføre en uddannelsesspecifik dimensionering, som vi ikke kender omfanget af endnu,” står der blandt andet i fakultetets helhedsplan fra marts.
I slutningen af marts kunne regeringen med aftalepartierne så præsentere aftaleteksten bag reformen, som ifølge partierne bag skal give et kvalitetsløft til de professions- og erhvervsrettede uddannelser og give flere lyst til at vælge dem. Umiddelbart kunne bekymringen om en kommende dimensionering dog afblæses, i hvert fald fremgår der intet om en dimensionering i aftaleteksten, og Claus Holm, der er institutleder ved DPU, har heller ikke hørt om dimensioneringen via andre kanaler.
”Så vi må formode, at den ikke er der, men vi ved det ikke med sikkerhed, så vi er beherskede optimister,” siger han.
Øget konkurrence
Ligesom det er tilfældet med Kandidatreformen, vil politikerne med denne reform også forkorte flere af uddannelserne, dog kun med tre måneder svarende til 15 ECTS. Men det, der kan give anledning til bekymring på DPU er, at reformen åbner mulighed for at professionshøjskolerne kan udbyde professionsmasteruddannelser svarende til 75 ECTS, som blandt andet vil henvende sig til de professionsbachelorer, som også mange af DPU’s kandidatuddannelser retter sig mod, nemlig pædagoger og lærere. Konkret etableres der ifølge aftaleteksten 300 pladser på professionsmasteruddannelser i 2026 stigende til 650 uddannelsespladser i 2028 fordelt på fire til seks professionsmasteruddannelser.
Reformen er ikke ligefrem groet i instituttets baghave, lyder det fra institutleder Claus Holm. Men han anerkender dog den politiske hensigt om at sikre et fokuseret kvalitetsløft til den pædagogiske sektor og til professionshøjskolerne.
Reformen kan skabe en øget konkurrence om de unges gunst mellem professionshøjskolerne på den ene side og DPU på den anden, vurderer han.
”Men det gælder for så vidt for hele uddannelsessystemet, at der kommer en øget kamp om de unge, for der bliver færre af dem, og dermed skærpes konkurrencen mellem uddannelsesinstitutionerne bredt set.”
For Claus Holm bliver det centralt så vidt muligt at fastholde et samarbejde mellem professionshøjskolerne og universitetet.
Reformerne er et vilkår, som vi må afsøge mulighederne i.
”Reformerne er et vilkår, som vi må afsøge mulighederne i. Fakta er, at vi allerede har et omfattende samarbejde med professionshøjskolerne: vi uddanner langt de fleste ph.d.er til professionshøjskolerne, vi har for tiden 25 forskningsprojekter i samarbejde med professionshøjskoler – og vi vil også gerne samarbejde om de nye professionsmastere for så vidt, det giver mening,” siger han.
”Men vi er heller ikke blåøjede,” siger Claus Holm med henvisning til, at de nye uddannelser risikerer at underminere rekrutteringsgrundlaget for DPU’s kandidatuddannelser.
På spørgsmålet om, hvorvidt den nye reform mest er en god eller dårlig nyhed for DPU, svarer han:
”Vi kan tage et konkret eksempel med kandidatuddannelsen pædagogisk psykologi, som er en af de meget efterspurgte uddannelser, vi udbyder. I vores verden er der ikke lige brug for en ny uddannelse på det område, det har vi også sagt undervejs forud for reformen,” siger Claus Holm og konstaterer, at den hidtidige arbejdsdeling, hvor professionshøjskolerne uddanner bachelorer, mens universiteterne videreuddanner på kandidatniveau, nu er brudt.
”Nu er spørgsmålet, om der kan findes et nyt samarbejde mellem institutionerne inden for den nye distinktion, der handler om, at nogle i højere grad uddanner praksisfaglige kandidater, mens andre laver forskningsbaserede kandidatuddannelse.”
DPU bliver mindre
Det er en kendsgerning, at fremtidens DPU bliver mindre som konsekvens af kandidatreformen og den dimensionering, som følger heraf. Instituttet skal ligesom det øvrige Arts skære i antallet af optagne studerende, ligesom flere uddannelser omlægges. Og derfor er spørgsmålet, om den nye reform og den heraf følgende konkurrence vil føre til en yderligere reduktion i antallet af fremtidige studerende. Claus Holm forudser, at uddannelsesdelen i fremtiden vil fylde mindre på DPU, mens forskningsdelen omvendt vil fylde relativt mere.
”Pædagogisk forskning vil komme til at fylde mere på AU som helhed, vi har for eksempel set det ske inden for rammerne af Trygfondens Børneforskningscenter, og ifølge Reformkommissionen bør der også tildeles flere midler til uddannelsesforskning,” siger Claus Holm, der erklærer sig optimistisk på instituttets vegne – og på AU’s vegne som landets største kapacitet inden for pædagogisk forskning.
Det er helt utidigt, at der skulle være begravelsesstemning i forhold til vores kandidatuddannelser, fordi verden nu ser en praksisfaglig professionsmaster.
”Reformer gør os mindre, og vi kommer ikke nødvendigvis til at have den arbejdsdeling, vi har i dag. Men vi vil selvfølgelig afsøge mulighederne for at få forskning til at fylde mere på bundlinjen, og det vurderer jeg, at der er gode muligheder for,” siger institutlederen og peger på, at det er noget, instituttet har arbejdet systematisk på i flere år.
Samtidig vurderer han, at instituttet fortsat vil være centralt for uddannelsen af ph.d.er inden for det pædagogiske felt, ligesom udviklingen af et felt som gerontopædagogik (pædagogik i relation til aldring og alderdom, red.) også kan komme til at fylde mere i et samfund, der som det danske, får flere ældre.
”Det er helt utidigt, at der skulle være begravelsesstemning i forhold til vores kandidatuddannelser, fordi verden nu ser en praksisfaglig professionsmaster,” siger Claus Holm.