Aarhus Universitetsforlag holder lagersalg

Forlaget sætter 15 paller med bøger på udsalg de to sidste dage i denne måned.

5000 bøger, 350 titler. Nye og gamle. Og prisen begynder ved 5 kroner. Vi taler om Aarhus Universitetsforlags lagersalg i næste uge. Henrik Jensen, som her ses mellem nogle af de mange bøger, har endda lovet at servere gratis øl og vand begge dage, hvilket vel heller ikke er at foragte her i maj du søde milde.

Hvad: Lagersalg fra Aarhus Universitetsforlag

Hvor: Finlandsgade 29, 8200 Aarhus N

Hvornår: 30. og 31. maj. Begge dage fra 14.00-17.00

Aarhus Universitetsforlag oplyser, at der er et begrænset antal af hver titel - og at du foruden kontanter kan betale med dankort og MobilePay.