Amanda Timmermann skal holde foreninger på Arts i live under corona-nedlukningen

De studerende råbte op og påpegede, at studenterforeninger på Arts lider under corona-nedlukningen. Derfor har fakultetet nu ansat en trivselskoordinator til at hjælpe fællesskaber og foreninger gennem nedlukningen. Bekymringen er at miste en hel årgang studerende – både på uddannelsen og i studielivet.

Amanda Timmermann færdiggjorde sin kandidat i medievidenskab fra Aarhus Universitet i sommer. Foto: Trine Marie Vestergaard

Amanda Timmermann peger mod de ældre, røde murstensbygninger, der tidligere husede Ortopædisk Hospital i krydset mellem Nordre Ringgade og Randersvej i Aarhus. Nu huser bygningerne blandt andet Arts’ studieadministration.

”Min kontorplads kommer til at være derinde, men jeg arbejder som de fleste andre hjemmefra i øjeblikket,” siger hun.

Første februar begyndte Amanda Timmermann i en projektstilling, der løber året ud, som trivselskoordinator ved fakultetet Arts på Aarhus Universitet. Det er en nyoprettet stilling, der skal holde liv i det forenings- og studieliv, som har svært ved at afholde arrangementer og skabe rammer for de studerende, når alle sidder bag hver deres skærm derhjemme.  

”Jeg har fokus på fællesskaber, og jeg har direkte kontakt med foreninger, nævn og fagråd på Arts. Det er blandt andet mit job at hjælpe til, at foreningerne på fakultetet også findes efter nedlukningen,” siger Amanda Timmermann.

Hendes arbejde skal supplere vejlederne i studieinformationen, som har fokus på den enkelte studerendes trivsel.

Dekan på Arts, Johnny Laursen, fortæller, at Amanda Timmermann skal være tovholder for at sikre de studerendes sociale trivsel i en periode, der er præget af nedlukning og alt andet end socialt samvær.

”Men initiativet skal også sikre, at foreningerne består på den anden side af corona, og understøtte det rige sociale og faglige liv, som også er en stor del af et universitetsstudie,” har Johnny Laursen udtalt til studieportalen på Arts.

Møder i kalenderen

Arbejdsopgaverne lå klar fra starten, for allerede inden Amanda Timmermann første gang loggede på sin computer, var hun indkaldt til møder med fakultetets forskellige institutter, afdelinger, studienævn og uddannelsesnævn.

”Møderne lå klar i kalenderen, for det er gennem dem, jeg kan blive klogere på, hvilke behov de har. Min tilgang er at være meget åben, og mit arbejde bliver i høj grad at lytte til de behov, der er,” siger Amanda Timmermann.

Gennem de mange onlinemøder er Amanda Timmermann i gang med at skaffe sig et overblik over, hvilken situation de forskellige studerende befinder sig i. Blandt andet har de første uger vist, at der er stor forskel på, hvordan de studerende og foreningerne klarer sig gennem nedlukningen. På nogle uddannelser er studiemiljøet fortsat stærkt, som om hverdagen er uændret – mens det på andre er i dvale. Planen er, at Amanda Timmermann skal bruge sine kræfter på den sidste gruppe.

Studietiden er tæt på

Vi går videre langs Nordre Ringgade. Forbi en lav, ældre bygning med efeu klatrende op ad de gule mursten. Når corona-restriktioner ikke lukker universitetet, er det her i Studenterhuset, at blandt andet Studenterrådet, Studenterbaren og flere andre foreninger holder til.

”Herinde sad jeg som studentermedhjælper hos Aarhus Universitets-Sport,” siger Amanda Timmermann og peger på den gule bygning.

I sommer dimitterede hun som kandidat i medievidenskab på Aarhus Universitet. Undervejs gennem uddannelsen var hun selv meget aktiv i foreningslivet. Blandt andet som kommunikationsansvarlig i Aarhus Universitets-Sport; en paraplyforening, der organiserer 18 sportsforeninger på universitetet inden for alt fra skak til fiskeri. Foreningen er også medarrangør af Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, der årligt tiltrækker cirka 20.000 deltagere.

Men da hun skrev speciale, sluttede den fest brat, da Mette Frederiksen lukkede landet ned i foråret.

”Det hårdeste var, at jeg gik glip af alle de ting, der gjorde, at jeg elskede mit studieliv. Jeg tror, det er det samme for de nye studerende, der skal opleve studielivet for første gang,” siger Amanda Timmerman.

Årgang 2020 vækker bekymring

Netop de nye studerende vækker en særlig bekymring hos både studerende og ansatte på Arts, fortæller Amanda Timmermann.

”Den største bekymring er årgang 2020. Her er bekymringen, at de ikke har fået skabt en base eller nogle fællesskaber. Vi ved jo, at den sociale trivsel hænger meget tæt sammen med den faglige; derfor er der en bekymring for, at vi mister en hel årgang studerende – på uddannelsen, men også i studielivet,” siger hun.

ARTSrådet råbte om hjælp

Denne bekymring deler ARTSrådet. Rådet udgør de studerendes stemme på Arts og samarbejder med dekanatet og bringer problematikker op i forhold til både sociale og uddannelsespolitiske spørgsmål. ARTSrådet fungerer som et mellemled mellem fagrådene på de enkelte uddannelser og Studenterrådet.

I august sidste år påpegede ARTSrådet for første gang over for ledelsen, at mange af de sociale foreninger på ARTS lider under nedlukningen.

”Det kan være svært at finde ud af, hvordan det giver mening at holde arrangementer online. Det er jo frivillige, der driver foreningerne, og under corona er energiniveauet faldet, og flere foreninger er forsvundet,” siger Puk Jensen, der er forperson for ARTSrådet.

ARTSrådets bekymring er, at jo længere tid der går, før foreningerne kommer tilbage i omdrejninger, jo større er risikoen for, at de i mellemtiden er forsvundet. Blandt andet fordi det kan være svært at rekruttere blandt de nye årgange, der ikke kender til studielivet, som det var før nedlukningen i foråret, fortæller Puk Jensen.

Opråbet førte til, at institutledere, ARTSrådet og dekanatet på et møde i december besluttede, at der skulle ansættes en trivselskoordinator på fakultetet.

”Det er svært at sige, om det er den rigtige løsning. Men jeg tror, det er rigtig godt, at fakultetets ledelse er opmærksom på, at der er et rigt liv derude, som de skal tage hånd om,” siger Puk Jensen.

Kapløb mod tiden

Amanda Timmermann er også selv bevidst om, at det ikke er et job uden udfordringer. For hende bliver den største udfordring at nå at skabe forandring, mens der er behov for det.

”Alt skal gå så stærkt, og der er bare en barriere, når det hele skal foregå bag skærmen,” siger hun.

Rollen som trivselskoordinator er også begrænset af, at hun ikke kan ændre noget strukturelt på universitetet, og at restriktionerne fra myndighederne ligger fast. Så hvilke knapper kan hun skrue på for at forbedre vilkårene for studenterforeningerne?

Amanda Timmermann vil gerne søsætte et foreningsnetværk på tværs af fakultetet, så foreninger og studerende kan dele viden og erfaringer fra corona-nedlukningen med hinanden.

Hun kan ikke være til stede på de enkelte uddannelser, så jobbet bliver at skabe en god kontakt mellem de forskellige studenterorganisationer, så de selv kan arbejde videre derfra.

Korrekturlæst af Charlotte Boel