KVINFO-undersøgelse: Hver fjerde kvinde på AU-institut oplever forskelsbehandling på baggrund af køn

Der er forskel på, hvad man oplever som ansat på Institut for Klinisk Medicin, alt efter om man er mand eller kvinde.

Det viser en ny undersøgelse på instituttet. Rapporten med overskriften 'Undersøgelse af forskelsbehandling på baggrund af køn, herunder uønsket seksuel opmærksomhed' er blevet lavet af videnscentret KVINFO på foranledning af institutledelsen og dekan Anne-Mette Hvas.

I rapporten kan man læse, at hver fjerde kvindelige respondent – 24 procent – har været udsat for mindst én form for forskelsbehandling på baggrund af sit køn. 14 procent har for eksempel oplevet, at der var forventninger til, hvilke opgaver de kunne påtage sig på grund af deres køn, og 11 procent har ikke følt sig taget alvorligt på grund af deres køn.

56 kvinder, svarende til 19 procent, fortæller desuden, at de mindst én gang har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.

Problemerne går på tværs af faggrupper. Det er for eksempel hos det kvindelige teknisk-administrative personale, at der er flest, som erklærer sig enige i, at man på instituttet kan opleve personlige angreb. Det svarer 31 procent af dem.

Overrasket over omfanget

Institutleder Jørgen Frøkiær erkender, at der er et problem.

"Vi har da et problem, der skal adresseres," siger han og uddyber, at tallene kommer bag på ham:

"Det et bestemt overraskende for mig, det er klart. Jeg havde ikke nogen anelse om, hvor mange det drejer sig om. Det er jo en fjerdedel af de kvinder, som medvirker i undersøgelsen, der oplever en forskelsbehandling på køn," siger han.

Han var sammen med daværende viceinstitutleder Anne-Mette Hvas – der nu er dekan på Health – med til at sætte undersøgelsen i gang, da han blev bekendt med, at kvindelige ansatte gav udtryk for, at ansatte følte sig forskelsbehandlet eller krænket.

"KVINFO mener ikke, at resultaterne er overraskende på en arbejdsplads af vores størrelse og art. Men det berettiger jo stadig ikke, at der er en andel af medarbejdere på henholdsvis 73 kvinder og 17 mænd, der har oplevet forskelsbehandling på baggrund af køn," siger han.

Institutleder: Vi skal gøre op med tavshedskultur 

Undersøgelsen blotlægger blandt andet, at kun 20 ud af de i alt 90 medarbejdere – herunder 17 mænd – der har oplevet forskelsbehandling, går til ledelsen med det.

Derfor har det ifølge Jørgen Frøkiær indtil nu også været svært at se, hvor stort problemet faktisk er, ligesom det har været svært at gøre noget ved.

"Vi har også det problem, at flertallet af medarbejdere ikke går til deres ledere og heller ikke til mig som institutleder. Det er ikke noget, vi umiddelbart kan gøre noget ved fra den ene dag til den anden, men vi vil gøre op med den herskende tavshedskultur og også selv begynde at tale om, hvad der er henholdsvis krænkende og uacceptabel adfærd i vores organisation. Det bliver et strategisk opmærksomhedspunkt i vores ledelsessamarbejde. I min periode som institutleder har vi lavet en ny ledelsesstruktur, og her vil vi selvfølgelig tage det op," siger Jørgen Frøkiær.

Vi har også det problem, at flertallet af medarbejdere ikke går til deres ledere og heller ikke til mig som institutleder. Det er ikke noget, vi umiddelbart kan gøre noget ved fra den ene dag til den anden, men vi vil gøre op med den herskende tavshedskultur.

Skarpe albuer

I undersøgelsen er det blandt de ph.d.-studerende, at den største andel har oplevet at få uønskede spørgsmål om deres privatliv. 

Det er også i den gruppe, hvor færrest svarer, at de er enige i, at der plads til at sige fra over for upassende adfærd, uden at det har konsekvenser.

Dertil kommer, at der ifølge Jørgen Frøkiær er en konkurrencepræget kultur på instituttet, herunder konkurrence om stillinger. 

"Der er en meget konkurrencepræget kultur inden for det medicinske område. Der er mange skarpe albuer her," siger han.

Skal der være plads til det?

"Der skal være plads til konkurrence, men der skal også være transparens, og vi skal tale sammen i en ordentlig tone. Også om karriereveje, hvor der skal være tydelige kriterier for, hvad der skal til for at komme videre i en af de mange tidsbegrænsede akademiske ansættelser. For eksempel er det ofte et vilkår, at forskeren skal bidrage med fondsmidler til sit eget adjunktur, lektorat eller professorat," siger Jørgen Frøkiær.

Institutleder: Ændringer inden for et par år

Et andet tal, der kan springe i øjnene, er, at kun 20 procent af instituttets professorer er kvinder. Jørgen Frøkiær siger, at han ikke kan udelukke, at det i sidste ende betyder noget for undersøgelsens resultater.

"Det er ikke noget, man bare lige retter op på. Der er en kultur inden for vores forskningsmæssige områder, som gør, at mange kvinder trækker stikket. Ser man på den parallelle verden, altså på ledende overlæger på hospitalerne, så er fordelingen mellem mænd og kvinder lige. Men selvfølgelig er det ikke i orden, at vi kun har 20 procent kvindelige professorer," siger han.

Ifølge institutlederen er undersøgelsens resultater langt fra noget, der kan rettes op med et snuptag.

"Inden for et par år skulle der nødigt være 24 procent af vores kvindelige medarbejdere, der føler sig forskelsbehandlet på baggrund af køn," siger han.

Exit-interviews og gennemsigtige rekrutteringsprocesser

Institut for Klinisk Medicin vil nu arbejde mere konkret med en række tiltag – nogle af dem er også foreslået af KVINFO.

En tydeligere transparens om instituttets rekrutteringsproces og et arbejde for at få flere kvindelige, kvalificerede ansøgere til instituttets stillinger er noget af det, Jørgen Frøkiær nævner. Mange af stillingerne er specialiserede områder, og her lander der i forvejen få ansøgninger på hans bord, fortæller han.

Undersøgelsen har også fået instituttet til at indføre obligatoriske exit-interviews med fratrådte medarbejdere.

"På den måde får vi en direkte dialog med de kvindelige forskere, der forlader instituttet, enten fordi deres tidsbegrænsede stilling udløber, eller fordi de vælger at sige op. På den måde får vi en dybere forståelse for, hvad der er sket i deres ansættelsesperiode," siger Jørgen Frøkiær.

Ikke mange flere kvindelige professorer om fem år

Ida Vogel, der er medlem af gruppen Linje X, som arbejder for, at kvinder får samme vilkår for en forskerkarriere som mænd, kalder det iøjnefaldende, at et institut har haft modet til at sætte en undersøgelse af forskelsbehandling i gang. Ida Vogel er også professor på Institut for Klinisk Medicin.

"Jeg synes virkelig, man må rose instituttet for at se i øjnene, at man muligvis har et problem, og så have modet til at dokumentere det. Og jeg synes, undersøgelsen dokumenterer, at der er et problem. Med dokumentationen får vi chancen for at forbedre det. Jeg tror på, at transparens, dialog og fortsatte dataindsamlinger kan være stærke ståsteder for forandring. Men der er ikke noget quickfix," siger hun.

Ifølge Ida Vogel bagatelliserer man indirekte problemet, hvis man ser det som presserende at få ændret kulturen. For det er nemlig ikke realistisk, og så risikerer man, at luften går af ballonen for det langsigtede arbejde, der skal lægges, siger hun.

"Det er naivt at tro, at det kan ændres så hurtigt. I England har man arbejdet seriøst med det i årevis, og på trods af det tager det bare lang tid. Det er svært for alvor at få procenterne til at stige. Vi har ikke 25 procent kvindelige professorer i morgen eller 50 procent om fem år," siger Ida Vogel.

Det er naivt at tro, at det kan ændres så hurtigt. I England har man arbejdet seriøst med det i årevis, og på trods af det tager det bare lang tid. Det er svært for alvor at få procenterne til at stige. Vi har ikke 25 procent kvindelige professorer i morgen eller 50 procent om fem år, siger Ida Vogel.

Mænd oplever også problemer

Værd at bemærke er det, at forskelsbehandlingen på køn ikke kun opleves af kvinder. Også en vis procentdel af de mandlige ansatte på instituttet svarer ja til, at de har oplevet det. For eksempel har 13 procent af de mandlige respondenter svaret, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. 8 procent af mændene har følt sig udsat for mindst én form for forskelsbehandling på baggrund af køn.

På spørgsmål til det generelle arbejdsklima svarer 28 procent, at de har oplevet at blive vendt øjne ad eller ikke blive lyttet til. Her svarer 43 procent af kvinderne det samme.

Ifølge Ida Vogel er der tale om et systemproblem, som ikke blot kvinderne må kæmpe for at ændre.

"Jeg er meget bevidst om problemerne med ligestilling, og jeg lægger mærke til, at der er problemer for kvinder her, men der er også dokumenterede problemer for nogle af mændene. Med den dokumentation synes jeg nu, at vi er forbi det med fix the woman. Der er et system, der er problematisk. Vi har ting i vores hverdag, som er uhensigtsmæssige for en lang række mennesker," siger Ida Vogel.

Health nedsætter et ligestillingsudvalg

Dekan på Health, Anne-Mette Hvas, skriver i en skriftlig kommentar, at undersøgelsen fra KVINFO kan blive brugt til at se på, om nogle af indsigterne og initiativerne skal udbredes til andre dele af fakultetet. Det er noget, som et nyt ligestillingsudvalg på Health skal se på.

"Vi har på Health besluttet at nedsætte et ligestillingsudvalg, som skal fremme ligestillingen mellem køn på tværs af fakultetet. Det er en langsigtet strategi, hvor vi skal arbejde med kultur- og organisationsudvikling, så alle forskere, administrative medarbejdere og studerende får lige muligheder og rettigheder uanset køn," siger Anne-Mette Hvas.

Udvalget kommer til at bestå af 12 medlemmer. Ifølge dekanen bliver det bredt sammensat med repræsentanter fra institutterne, fra det teknisk-administrative personale og de studerende.