AU på hjemmekontoret: Der er hele tiden den der følelse af, at det bare er midlertidigt – bare nogle uger endnu

Julie Pajaniaye er tandplejer og projektkoordinator ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed og synes efterhånden, det er ved at være drøjt og ensformigt at sidde foran skærmen. Hun savner sit institut – men ved at skaffe sig tid til fordybelse uden afbrydelser holder hun fast i glæden ved sit arbejde.

Tandplejer Julie Pajaniaye slukker periodevis for mail og telefon for at fordybe sig i sit arbejde. ”Det dybe arbejdsfokus giver mig en positiv følelse ved arbejdet, som jeg normalt opnår i samvær og mødet med kolleger,” siger hun. Fordybelsen er dog lidt sværere at opnå i øjeblikket, hvor også hendes mand og deres to børn er hjemsendt.
Med de skærpede coronarestriktioner er AU fortsat lukket land for langt de fleste af universitetets medarbejdere og studerende. Og hjemmearbejdet fortsætter indtil videre til 5. april. Omnibus stikker i de kommende uger hovedet ind (virtuelt, forstås) på hjemmekontoret hos AU-medarbejdere, som fortæller, hvordan de får arbejdsdagen til at fungere hjemme fra deres matrikel. Grafik: Astrid Reitzel

Julie Pajaniaye, tandplejer og projektkoordinator ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Sektion for Parodontologi 

Hvordan har du det med at arbejde hjemmefra lige nu? 

”Jeg holder humøret oppe, men det er drøjt og ensformigt. Dagene flyder sammen, selvom mine opgaver er afvekslende. Jeg savner at lave noget, der ikke foregår foran en computer.” 

”I september og oktober havde  jeg en del tilstedeværelse på instituttet med afvikling af kliniske kurser – og det var dejligt at se kolleger og studerende igen – nærmest, som når køerne bliver lukket ud på græs i foråret.” 

Er du alene på hjemmekontoret?

”Nej, vi er hjemme alle fire. Jeg har to børn – et, som er hjemsendt fra sin efterskole, og et i 4. klasse. De er nu begge i hjemmeskole. De er rimelig selvkørende, og skolen gør det godt, men det kræver da en vis opmærksomhed, især på den yngste, som godt kan blive lidt trist foran skærmen. Min mand er Area Sales Manager i en privat virksomhed og rejser normalt meget, men han er også hjemme i øjeblikket; vi har faktisk sjældent set så meget til ham som det sidste år.”

Hvordan ser en arbejdsdag på hjemmekontoret typisk ud hos dig?

”Jeg prøver at gå en tur om morgenen, inden jeg starter dagen. Min frokost spiser jeg hurtigt over computeren, så jeg også kan gå en tur i frokostpausen. Vores skemaer er forskellige, så vi kan ikke spise frokost sammen, da der altid er en af os, der har et møde.”

”Indholdet i min arbejdsdag varierer meget, og jeg prøver hver dag at skaffe mig tid, hvor jeg slukker for mail og telefon, så jeg kan fordybe mig. Det dybe arbejdsfokus giver mig en positiv følelse ved arbejdet, som jeg normalt opnår i samvær og mødet med kolleger.”

Hvad er det bedste ved at arbejde hjemme?

”Især mens vi var hjemsendt i foråret, fandt jeg ud af, at jeg havde let ved at fordybe mig herhjemme, hvor der ikke var så mange afbrydelser. Men det oplever jeg ikke helt på samme måde, nu hvor børnene og min mand også er hjemme.” 

Hvad er det værste ved at arbejde hjemme? 

”At der ikke er nogen afveksling, det er trivielt, at alt foregår via skærmen. Mange af de kliniske forskningsprojekter, jeg er en del af, kører efter en bestemt cyklus med forberedelse, drift og afrapportering – og der savner jeg driften og arbejdet med forsøgsdeltagerne. Mange projekter bliver sat på standby eller omlagt, og tidsplaner bliver skubbet.” 

Hvad savner du mest ved at møde fysisk på campus

”Jeg savner det hele! Bare det at cykle gennem Universitetsparken om morgenen, at møde ind på instituttet, som er et stort hus og en myretue af et mylder. Jeg savner mine kolleger og alle de idéer, der tilfældigt opstår, når vi er sammen.”

Gør I noget særligt i din afdeling for at få fælles struktur på arbejdsdagen eller holde humøret oppe?

”Vi har ikke haft noget fast, men vi er gode til at holde kontakten på kryds og tværs, og der bliver da drukket meget Zoom-kaffe. Det er hyggeligt, men jeg har brug for at kigge på noget andet end en skærm.” 

Hvad er dit bedste råd til andre, der er hjemsendt? 

”Jeg synes, det vigtigste for mig er at holde fast i en struktur – og at holde fri, når jeg har fri. Det hele kan godt flyde sammen, hvor man går til og fra arbejdet, også om aftenen. Og hvis jeg havde vidst på forhånd, at vi ville blive hjemsendt så længe, så havde jeg nok også opgraderet min arbejdsplads herhjemme. Men der er hele tiden den der følelse af, at det bare er midlertidigt, bare nogle uger endnu. Og nu tror jeg bare, at jeg vælger at stå det igennem, som det er.”