Campusguide AU Viborg: Studiemiljø in progress – her kan du sætte dit eget præg
AU Viborg er AU’s nyeste campus, og de nye studerende, som starter i år, er første årgang nogensinde på den nye campus. De kan derfor få stor indflydelse på studiemiljøet – blandt andet skal der bankes en fredagsbar op fra bunden. De to studiestartskoordinatorer for uddannelserne på AU Viborg har de seneste måneder udforsket det spirende studiemiljø på den nye campus og studiebyen Viborg og deler her deres tips.