Nyt CO2-forskningscenter med hundredvis af millioner i ryggen skal gøre CO2 brugbart: "Det, vi udvikler, er nødt til at virke i gigaton-skala”

På den stille Gustav Wieds Vej lige ved siden af Universitetsparken skyder et nyt kraftcenter op for forskning i at nedbringe CO2 i atmosfæren.

Mandag slår det nyetablerede forskningscenter Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center for første gang dørene op for offentligheden, efter centeret i januar officielt begyndte sit arbejde.

Professor Alfred Spormann leder centret. Han tager imod mandag formiddag fra sit interimistiske kontor på anden etage i bygningen, der tidligere tilhørte Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Hele anden etage på de seks bygninger i Forskerparken tilhører det nye center, der fortsat er under opbygning. Det er hårdt arbejde at bygge noget op fra bunden, fortæller centerlederen.

”Vi startede fra ingenting. Der var ikke engang en bankkonto,” siger han.

630 millioner kroner til at finde ny teknologi

Centeret skal arbejde på tværs af faggrænser med forskere inden for blandt andet kemi og biovidenskab for at finde frem til ny viden og nye teknologier til at indfange og omdanne CO2, så det herefter kan lagres eller anvendes direkte.

Med 630 millioner kroner i ryggen fra Novo Nordisk-fonden er der ikke lagt op til småting, og centerleder Alfred Spormann tøver da heller ikke med at understrege potentialet i det nye forskningscenter.

”Disse teknologier er forankret i ret omfangsrige modelsystemer, fordi vi har en mission om at udvikle teknologier, som ultimativt kan skaleres. Når jeg siger skaleres, mener jeg i gigaton-skala (en milliard tons, red.). Det vi udvikler, er nødt til at virke i gigaton-skala. Bare for at sætte det i kontekst, blev der sidste år globalt udledt 36 gigaton CO2,” siger Alfred Spormann.

Den første af sin slags

Hvis klimakrisen skal løses, er det er ikke blot nok at nedbringe mængden af CO2, den må også trækkes ud af atmosfæren, og når den er blevet det, må man drage nytte af den.

Eksempelvis kunne en mulig løsning være at bruge CO2 til produktionen af plastik ved at bearbejde den indfangede CO2 med bakterier og elektrokemi. Det er den slags teknologier, centeret er sat i verden for at udvikle.

Ifølge centerlederen findes der ikke et så specialiseret center på tværs af fag nogen andre steder i verden.

”Erkendelsen var, at på grund af skalaen og vigtigheden af at løse problemet og nødvendigheden i at gøre det hurtigt måtte vi sætte et tværfagligt hold sammen”.

”Og der er ikke noget center – som vi kender til – der har den holistiske tilgang, som vi har. Vi kigger på hele det teknologiske fra CO2 til et endeligt produkt og spørger: ”Hvordan kommer vi bedst derhen?”.

Budgettet på 630 millioner kroner løber de næste syv år – hvad er målet i sidste ende?

”Idéen er, at vi over de næste år udvikler flere teknologiske løsninger. Hvilke af disse teknologier, der vil blive brugt, det er essentielt et større spørgsmål, som vi vil bidrage til, men hvor vi også har brug for dialog med industrien, regeringen og den finansielle sektor,” siger Alfred Spormann.

Centeret adskiller sig fra størstedelen af den forskning, man ser på universiteter, fordi det er skabt for at nå et sted hen, der allerede er defineret - at finde teknologier til at indfange CO2. Hvad, der derimod er uvist, er, hvordan forskerne kommer derhen.

”Det er forskning, og med forskning ved du ikke, hvad du får. Så vi ved det ikke, og der vil være stadier, hvor vi fejler. Det er normalt i forskning. Men vi har ressourcerne til hurtigt at fokusere på de områder, der ser lovende ud,” siger Alfred Spormann.

Centerleder: Den største industrielle overgang i de seneste 200 år

Forskningscenteret vil også sigte efter at involvere studerende, fordi der ifølge centerlederen er brug for deres ”frygtløshed til at komme frem med ukonventionelle idéer”. Der vil også være ph.d.-stillinger på centeret.

Men det er ikke kun de studerende, der skal involveres. Centeret leder også efter interessenter, der kan hjælpe på vejen mod målet. For hvis det skal indfris, skal alle ombord undervejs, siger Alfred Sporman.

”Fordi de samfundsmæssige forandringer over de næste ti år vil være enorme. Denne overgang er den største industrielle overgang i de seneste 200 år. Hvis du tænker på computere, så glem dem. Det her er en billion-industri, der ændrer alt. Og for at være ærlig kan vi endnu ikke begribe, hvordan det kommer til at se ud,” siger han.

Selv om forskningscenteret i første omgang er finansieret frem til 2027, betyder det ikke, at centeret kun lever så længe. Hvis alt går vel, har fonden givet udtryk for, at den vil finansiere centeret endnu flere år, understreger centerlederen.

Det er mandag eftermiddag 16.45, at den officielle åbning af centeret finder sted, blandt andet med tale fra rektor Brian Bech Nielsen. Men for Alfred Spormann har arbejdet stået på i lang tid, og der er meget arbejde forude. Man får indtrykket af en mand, som godt kan stoppe op og drikke et glas champagne ved åbningen, men som er mere end ivrig efter at trække i arbejdstøjet igen.

FAKTA:

Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center er indtil videre finansieret med 630 millioner kroner frem til 2027.

Ud over Aarhus Universitet, hvor centeret bliver forankret, er seks andre institutioner involveret:

Københavns Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
Stanford University
UiT Norges arktiske universitet
Eberhard Karls Universität Tübingen
TNO - Nederlandse Organisatie voor Toegepast Natuurwetenschappelijk Onderzoek

Kilde: Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center.