I den kommende tid vil nogle ansatte på AU blive orienteret om, at tillidsrepræsentanter på AU har søgt aktindsigt i deres løn. Vi vil i dette indlæg forklare, hvorfor dette er nødvendigt.

Lønforhandling udføres som hovedregel af tillidsrepræsentanterne på vegne af (og med delegation fra) de faglige organisationer. For at gøre dette ordentligt har vi brug for at kende lønnen for alle kolleger med sammenlignelige opgaver og baggrund. Den slags personoplysninger håndterer vi som tillidsrepræsentanter rutinemæssigt helt forsvarligt, ikke mindst fordi vi har skærpet tavshedspligt.

Årelang uenighed med HR

Vi har i en årrække været uenige med universitetets HR-afdeling om, hvilke medarbejderes lønoplysninger vi har legitimt behov for og ret til at få udleveret. Uenigheden opstår, fordi der i en del enheder på AU er kolleger, der alle er ansat på akademikeroverenskomsten, f.eks. i videnskabelige stillinger, men som qua deres forskellige uddannelser repræsenteres af forskellige faglige organisationer. Det kunne eksempelvis være på institutter, hvor medarbejdere, der har en samfundsvidenskabelig uddannelse og derfor er repræsenteret af Djøf, arbejder side om side med kolleger, der er uddannet i naturvidenskab eller humaniora og derfor er repræsenteret af DM. Og der kan være medarbejdere, som er repræsenteret af helt andre akademikerfagforeninger. For at kunne forhandle for hver af disse grupper er man nødt til at kunne sammenligne lønnen, der ligner hinanden på tværs af organisationer, for de enkelte medarbejdere.

Løn i det offentlige er et offentligt anliggende

HR har bedt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om en vurdering, og de mener, at tillidsrepræsentanterne kun kan få lønoplysninger for dem, de selv forhandler for. Men da løn i det offentlige er et offentligt anliggende, har vi mulighed for at bede om aktindsigt i lønnen og på den måde få de oplysninger, som andre dele af regelsættet beskriver, at vi har et legitimt behov for i lønforhandlingerne.

Men kunne vi ikke bare dele oplysningerne på tværs af fagforeningerne? Det er der delte meninger om. Det er helt indiskutabelt, at tillidsrepræsentanter gerne må drøfte lønninger og lønniveauer, men det har også været et klart budskab fra HR, at vi ikke systematisk må dele disse oplysninger med hinanden.

Håber på mere smidig løsning 

På den baggrund er vi henvist til at bede om aktindsigt, der hvor tillidsrepræsentanter fra forskellige akademikerfagforeninger forhandler i samme enhed. Det er besværligt, men den eneste mulighed, vi har, hvis vi skal gennemføre lønforhandlingerne på forsvarlig vis. Det er en træls situation, og nogle kolleger sagsbehandle aktindsigtsanmodninger, uden at det er åbenlyst, hvilke opgaver de så ikke skal løse. Derfor har vi også fokus på, at de relevante tillidsrepræsentanter holder ledelsen fast på, at andre opgaver så ikke kan løses.

Og så håber vi, at der i fremtiden kan findes en mere smidig tilgang, der sikrer, at tillidsrepræsentanterne får de nødvendige oplysninger, så vi slipper for at skulle bede vores egen arbejdsplads om aktindsigt.

Korrekturlæst af Charlotte Boel