”Det er ikke forkert. Det er ikke flovt. Det er bare sådan det er”

Indtil for et år siden var det ikke noget, Stephanie Maria Lanchow talte med ret mange om. At hun er vokset op med en far, der er alkoholiker, og hvordan det har påvirket hendes barndom og ungdom.  

Men da hun begyndte på spansk på AU sidste sommer, var hun nødt til være mere åben omkring det.

”Alkohol fyldte meget mere i rus-ugen, end jeg havde forventet. Jeg ville gerne være med til studiestarten, men ikke den del, som mest handler om at drikke sig fuld. Så jeg talte med tutorerne om, hvordan jeg havde det med det og hvorfor,” fortæller Stephanie Maria Lanchow.

”Jeg drikker ikke alkohol, fordi jeg frygter selv at komme til at ende i det.” 

For min far var alkohol det vigtigste

Det påvirker hende stadig. Øjnene bliver røde og stemmen usikker, når hun fortæller om, hvordan hun hele sin barndom havde antennerne ude for at fornemme, hvordan stemningen var derhjemme. 

”Jeg kunne altid mærke, når han havde drukket. Der var en spænding i luften, og jeg skulle passe på, hvad jeg sagde. Nogle gange var det bedst bare helt at holde sig væk.” 

Farens misbrug udmøntede sig ikke i vold. Det sled psykisk mere end fysisk, fortæller Stephanie Maria Lanchow.   

”For min far var alkohol det vigtigste. Han satte det over alt andet – familien, skole-hjem-samtaler og så videre.”  

”Min mor tog med til skole-hjem-samtalerne, hun bagte boller og forsøgte at gøre, hvad hun kunne, for at min lillebror og jeg ikke skulle mærke det. Hun har altid været der. Men jeg har det svært med, at hun ikke sagde fra tidligere. Mine forældre blev først skilt, da jeg var 18 år, og hun har sikkert tænkt, at det er bedst for et barn at vokse op med begge forældre,” siger Stephanie Maria Lanchow, der i dag er 21 år. 

Han ringede aldrig

Efter skilsmissen forsøgte hun at holde kontakten til sin far. 

”Det var altid mig, der skulle ringe. Og i lang tid havde jeg dårlig samvittighed, når jeg ikke fik ringet. Men han ringede aldrig til mig. Og til sidst tænkte jeg, at jeg ikke kunne gøre mere, og at nu ville jeg sætte mig selv i første række. Jeg kunne ikke se andre udveje.” 

Siden har hun ikke talt med sin far. 

Hvordan gør man lige?

Til gengæld er hun begyndt at tale mere om sin opvækst i skyggen af farens misbrug. Og sidste år opstod lysten til at hjælpe andre i samme situation som hun selv.

”Jeg vidste bare ikke hvordan. Jeg kunne starte en indsamling – men til hvad? Og det skulle ikke kun handle om at samle penge ind; jeg ville også gerne sætte fokus på det at være barn og ung i et hjem præget af alkohol,” fortæller hun.

Sammen med Ida Bech Larsen, en medstuderende fra spansk, fik Stephanie Maria Lanchow idéen til at skabe opmærksomhed omkring problemstillingen ved at cykle Jylland og Fyn rundt i sin sommerferie. En rute, som sammenlagt er 2100 kilometer lang – 100 kilometer for hvert år, hun selv har levet med sin fars alkoholmisbrug.

Stephanie Maria Lanchow har pakket særdeles let til turen. Alt, hvad hun skal bruge på de 27 dage, turen varer, kan være i to cykeltasker, foruden telt og liggeunderlag.

'De små Skuldre'

De fandt også frem til projektet ’De må Skuldre’, som er et gratis tilbud til børn og unge fra misbrugsfamilier under Behandlingscenter Tjele. 

”Det, jeg godt kan lide ved projektet, er, at de ikke kun hjælper barnet, men hele familien. For det nytter ikke noget kun at hjælpe barnet, hvis familien fortsætter misbruget,” fortæller Stephanie Maria Lanchow. 

Ida Bech Larsen tager sig af at skabe opmærksomhed omkring projektet og driver projektets Facebook-side, mens Stephanie Maria Lanchow cykler ruten alene – iført en t-shirt som fortæller om projektet. Og så er tanken ellers, at hun skal sprede budskabet om projektet og indsamlingen til dem, hun møder på sin vej. 

”Jeg glæder mig, og er især spændt på vejret. Hvis det kommer til at blæse meget, bliver det hårdt. Især når jeg rammer Vestkysten. Men jeg har forberedt mig og har cyklet meget den seneste tid,” fortæller Stephanie Maria Lanchow, der håber, hun kan få indsamlet et firecifret beløb til ’De Små Skuldre’. 

”Hvis jeg når 10.000 kroner, vil det være fantastisk.”

Lettere at bære, når man taler om det

Stephanie Maria Lanchow bruger sin egen historie til at sætte fokus på den virkelighed, som hun deler med tusindvis af andre børn og unge.

”Jeg vil ikke gemme på det mere. Og det er også nemmere at bære på, når man taler om det,” siger hun og fortsætter: 

”Det er ikke forkert. Det er ikke flovt. Det er bare sådan det er.”

”At jeg skal stille mig frem og fortælle min historie er en lille pris for mig at betale, hvis det betyder, at jeg kan hjælpe andre,” siger Stephanie Maria Lanchow.