Det nye fag Akademia skal skabe mere mening for studerende

Den nye uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers' begejstring var til at overse, da han overtog Søren Pinds vision om et moderne filosofikum – et fælles dannelsesforløb for universitetsstuderende med filosofi, historie og etik på skemaet.  

Men selvom den nye minister ikke var lige så opsat på et filosofikum som sin forgænger, har han valgt at forholde sig åbent til det, dog ser han gerne et øget fokus på teknologi. 

Prorektor på AU, Berit Eika, har stået i spidsen for den inspirationsgruppe, der har skullet komme med input til, hvordan Søren Pinds vision om et filosofikum kunne komme på skemaet på landets universiteter.

Gruppen arbejdede da også ufortrødent videre på trods af ministerskiftet, og i sidste uge præsenterede prorektor Berit Eika sammen med gruppen den nye minister for deres bud på, hvordan det nye fag kan tage sig ud.

Nyt fag på 15 ECTS

Inspirationsgruppen foreslår et nyt fag på 15 ECTS, som kommer til at hedde ’Akademia’. 

”Navnet er valgt for at gøre det klart, at der ikke er tale om almen dannelse, som hører hjemme i gymnasiet. Hensigten er i stedet at skabe et fælles akademisk fundament,” siger Berit Eika og imødekommer dermed den kritik af det nye filosofikum, der har gået på, at det overlapper gymnasiets almendannende formål. Prorektor forsætter:

”Målet er at styrke de studerendes evne til at tænke kritisk, styrke deres nysgerrighed og øge deres dømmekraft, så de bliver i stand til at vurdere evidensen bag de undersøgelser, de præsenteres for i løbet af studiet,” forklarer Berit Eika.

Respekt om forskellige videnskabelige retninger 

Hvad faget nærmere skal indeholde, kommer gruppen også med deres bud på. Og her bliver det tydeligt, hvordan det nye filosofikum adskiller sig fra fagene Videnskabsteori eller Studium Generale, som nu er en obligatorisk del af bacheloruddannelsen. Mens de nuværende fag typisk kun beskæftiger sig med den videnskabsteori, der er relevant for den pågældende uddannelse, vil det moderne filosofikum åbne de studerendes øjne for flere videnskabelige retninger. 

”Det nye fag indeholder også en indføring i den videnskab, der ikke ligger i naturlig forlængelse af ens uddannelse. Faget har elementer af naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Det har vi valgt for at skabe indbyrdes respekt om de forskellige videnskabelige retninger og for at øge mulighederne for at løse problemer på tværs af fagligheder,” siger Berit Eika.

Skal kunne tones efter uddannelse

Derudover foreslår gruppen, at faget skal give de studerende indblik i universitetets rolle i samfundet, fagets videnskabsteori og historie, teknologiforståelse, etik og akademiske redskaber. Hvad angår undervisningsformer og pædagogiske virkemidler, er gruppens input alene tænkt som inspiration, for det er studienævnenes kompetence at beslutte. Og i det hele taget er det meningen, at det nye fag skal udgøre et fælles fundament, som skal tones efter det enkelte fag, understreger Berit Eika.

Og teknologiforståelse er ikke et element, udvalget har inddraget for at stryge den nye minister med hårene, fastslår Berit Eika.

”Det er svært at se et fag for sig, hvor teknologiforståelse ikke er relevant.”

Først skal den faglige identitet på plads 

Selvom det nye filosofikum er tænkt som et fagligt fundament, de studerende skal bygge deres akademiske virke på, mener gruppen, at det først bør indføres efter første studieår, så den faglige identitet er ved at være dannet. 

”For man skal have ballasten til at kunne stille spørgsmålene,” uddyber Eika.

Hvor skal de 5 ECTS komme fra?

Prorektor har ikke overraskende let ved at se de positive perspektiver i et moderne filosofikum.   

”Vi har hørt meget om unges mistrivsel, og jeg håber, at faget kan bidrage til at skabe mening for de studerende og stimulere fordybelsen som en modvægt til overfladiskhed og præstationsræs.” 

Hun forventer også, at det nye filosofikum, både når det gælder indhold og placering på uddannelsen, vil vække genklang på AU. 

”Den store diskussion bliver, hvad vi ikke længere skal have,” siger hun og refererer til, at et andet fag må give afkald på 5 ECTS, hvis et filosofikum på 15 ECTS bliver en realitet. For som det er nu, er Videnskabsteori eller Studium Generale fag på 10 ECTS. Igen er det en diskussion, som vil lande i studienævnene. 

Og for at der ikke skal blive skævheder i forhold til, hvordan de enkelte universiteter vælger at implementere faget, hvis det bliver en realitet, anbefaler Berit Eika og det øvrige udvalg, at rektorkollegiet forpligter sig indbyrdes på det nye filosofikum og dermed skaber et fælles fundament for implementeringen af faget på landets universiteter. 

Stop op og tænk 

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) hæfter sig især ved inspirationsgruppens tanker om, hvordan uddannelserne forbereder de studerende på at være mere selvstændige og reflekterende. Og ligesom Berit Eika håber han på, at det kan være med til at øge trivslen blandt studerende.

”Det er vigtigt, at vi engang imellem stopper op og reflekterer over, hvem vi er, og hvad det vil sige at være menneske i et moderne samfund. Jeg håber, at det vil betyde, at de studerende ikke bare jagter de højeste karakterer blindt, men bliver opmærksomme på, at erkendelse, dannelse, stræben efter viden og at turde kaste sig ud i nye ting er meningen med et studie. Jeg tror, at det i sidste ende kan være med til, at de studerende bliver mindre stressede,” siger Tommy Ahlers i en pressemeddelelse. 

Ministeren vil efter sommerferien drøfte inspirationsgruppens anbefalinger med landets universiteter.