Regeringen præsenterede tirsdag 29. september sit udspil til næste års finanslov under overskriften

”Stramme rammer – klare prioriteter”. Et af de områder, der får regeringens klare prioriteter at mærke, er forskningsområdet, hvor regeringen vil skære 1,4 milliarder kroner af forskningsbudgettet for næste år.

Kritik af besparelser

Både Danske Universiteter, Det Frie Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond, Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Dansk Industri har været ude at kritisere regeringens besparelser på forskningsområdet.

Gør kritikken indtryk?

”Jeg forstår godt, at universitetsrektorer og formændene for forskningsfondene havde ønsket, at vi fortsat havde haft en øget bevillingsudvikling. Men jeg tror også, de alle sammen kan se, at der er et samfund, der skal hænge sammen, og at uddannelses- og forskningsområdet har været højt prioriteret indtil nu. Og fortsat er det, fordi vi bruger mere end 1 procent af BNP på området,” siger forsknings- og uddannelsesminister Esben Lunde Larsen.

Vækstlaget bliver mindre

AU’s rektor Brian Bech Nielsen har også udtrykt bekymring over besparelserne. Blandt andet skriver han i en nyhed i forbindelse med offentliggørelsen af finanslovsforslaget:

”Særligt reduktion i bevillingerne til Det Frie Forskningsråd er meget bekymrende, fordi de i høj grad er med til at sikre vækstlaget i dansk forskning. Succesraten for ansøgere er i forvejen alt for lav, og den foreslåede besparelse vil ramme denne gruppe forskere meget hårdt.”

Til det siger Esben Lunde Larsen:

”Jeg forstår godt, at Brian Bech Nielsen løfter øjenbrynet i forhold til vækstlaget i dansk forskning. Det vækstlag bliver lidt mindre, end det er i øjeblikket. Det betyder, at man skal være endnu mere bevidst om, hvilke forskningsbevillinger der udmøntes – og hvordan de udmøntes i praksis. De forskere, der nu får bevillinger, får en endnu større forpligtelse til at lade den forskning omsætte, fordi der bliver færre bevillinger at dele ud af.”

Ministeren fortsætter:

”Men jeg tror også – hvis jeg ser på Aarhus Universitet, der har været igennem ret store omlægninger inden for de senere år – at man internt i organisationen er bevidst om, at hvis der mangles penge på nogle områder, så bliver man nødt til at skære til for at få sin økonomi til at hænge sammen. Og det er akkurat det samme, vi gør i det danske samfund.”

Besparelser er ikke noget, vi er glade for på AU, for vi har jo netop været igennem nogle hårde nogle af slagsen, så det giver anledning til utryghed.

”Det forstår jeg godt, og som ansat i en statslig og offentlig institution har man jo historisk set haft en stor tryghed i sin ansættelse. Men som alle andre sektorer må også uddannelses- og forskningsområdet holde for. Det kan ikke kun være kommuner, sundhedsvæsen og politi. Det kommer til at gælde alle statsansatte,” siger Esben Lunde Larsen.

Fru Hansen eller forskningen?

Ministeren vedstår, at det har konsekvenser at spare 1,4 milliarder kroner på forskning.

”Det har for eksempel den konsekvens, at der bliver færre forskningsprojekter, fordi der bliver færre forskningsmidler.”

Hvad tænker du om det?

”Det tænker jeg meget nøgternt om. Det er sådan virkeligheden ser ud. Vi har de penge, vi har at bruge. Hvis fru Hansen skal indlægges på et sygehus, skal hun så have at vide, at det ikke kan lade sig gøre, fordi vi skal opprioritere forskning? Ja, jeg tror godt, jeg ved, hvad fru Hansen ville svare.”

Mens regeringen skærer på forskningsbudgettet, vil den omvendt tilføre 2,4 milliarder kroner til sundheds- og ældreområdet.

Ambitioner handler ikke om at bruge flere penge

På trods af besparelserne på forskningsområdet insisterer Esben Lunde Larsen på, at regeringen fører en ambitiøs forskningspolitik.

”Ambitioner hænger jo ikke altid sammen med, hvor mange penge man bruger. Men om at pengene bruges bedst muligt. Vi bruger over 20 milliarder på forskning næste år, og ligger blandt toppen af verdens lande, der prioriterer forskningsmidler.”

I lægger jer med besparelserne på de 1,4 milliarder kroner lige over grænsen for de internationale målsætninger. Det kan vel ikke kaldes ambitiøst?

”Jeg synes, det er ambitiøst at bruge over 20 milliarder kroner på forskning i et land, hvor SR-regeringen har efterladt os med en manko på tre milliarder, som vi skal finde alene næste år.”

Ministeren siger videre:

”Tanken om, at forskning kun kan være ambitiøs og kvalitativ, fordi man bruger flere og flere penge, har jeg aldrig abonneret på, og det kommer jeg heller aldrig til.”

Den man tugter, elsker man

Esben Lunde Larsen understreger, at han har en stor veneration for netop forsknings- og uddannelsesområdet.

”Der er i den grad hjerte bag i forhold til at sikre et uddannelses- og forskningssystem, som jeg og regeringen opfatter som det bedst mulige.”

Der er hjerte bag, selvom sparekniven rammer?  

”Ja, der kan også være hjerte bag spareknive. Som man siger: Den man tugter, elsker man. Og i det her tilfælde, så kan det godt ske, at uddannelsesinstitutionerne oplever, at jeg tugter dem lidt rigeligt. Men det her er et samfund, der skal hænge sammen, hvor man som uddannelses- og forskningsinstitution skal have en naturlig plads, og den plads arbejder jeg hver dag for at sikre dem.”

Læs blandt andet Esben Lunde Larsens kommentar til fremdriftsreformen, hans bud på hvor fedtet (på de kornfede institutioner) sidder, når det gælder universiteterne – og om hans visioner for sin tid som minister i næste nummer af Omnibus, som udkommer 19. oktober.