Flere ph.d.-studerende kommer på udlandsophold – men det er stadig besværligt for småbørnsfamilier

Coronapandemien lukker grænser og lukker dermed også internationale døre for ph.d.-studerende på AU, der ellers havde planlagt at tage på ophold ved universiteter i udlandet.

LÆS OGSÅ: Bliver min ph.d.-grad andenrangs på grund af corona?

Men ser man bort fra det og vender blikket mod rejsestatistikkerne for de sidste fem år, er der fremgang at spore. Både når det gælder internationalisering og ligestilling.

Tallene baserer sig på antallet af udlandsophold på mere end 3 måneder, der har været afviklet inden for et givent år. En person kan tage på mere end ét ophold, og antallet af ophold kan derfor være højere end antallet af ph.d.-studerende, der rejser ud, oplyser Anne Marie Pahuus.

Som det ses i grafikken, står kvinderne nemlig i dag for en lidt større andel af udlandsopholdene end tidligere: Hvor 39 procent af forskningsopholdene på udenlandske universiteter i 2015 blev foretaget af kvinder, var det i 2019 46 procent.

Den fremgang afspejler både, at der er sket en stigning i det samlede antal af udlandsophold, og at kvinderne er blevet bedre til at tage afsted. Det oplyser prodekan for forskning og talentudvikling og ph.d.-skoleleder på Arts, Anne Marie Pahuus.

Og det er godt nyt, både for kvindernes karriereperspektiver og for de ph.d.-studerende generelt:

”Uanset hvilket job, man skal varetage med en ph.d.-grad i bagagen, om det er på et universitet eller i en privat virksomhed, skal man højst sandsynligt arbejde i et internationalt miljø,” siger Anne Marie Pahuus og fortsætter:

”At være international og at kunne agere i et interkulturelt miljø er så at sige en grundlæggende kompetence i sig selv, som man skal have med i sin uddannelse, især hvis man vil påtage sig ledelse, som mange af de ph.d.-uddannede ender med på et eller andet tidspunkt.”

Familie er den største stopklods

Den vigtige internationale erfaring kan imidlertid være dyrt købt – i bogstavelig forstand – især, hvis man har familie, der skal med op udlandsrejsen.

Marie Lundorff og Nis Langer Primdahl har begge i løbet af deres ph.d.-uddannelse været på forskningsophold i USA, hvor de hver især havde deres barn og partner med. Og de peger begge på økonomi som den største udfordring ved at skulle rejse ud.

”Nogen har muligvis en partner, der kan arbejde fra udlandet. Men min mand er gymnasielærer, og han kunne jo ikke undervise sine klasser fra New York og måtte derfor tage orlov fra sit job,” siger Marie Lundorff.

Hun var på forskningsophold ved Columbia University i New York fra marts til juli i 2019 og afleverede i sommer sin afhandling om psykologisk trivsel blandt efterladte.

Hendes mand rejste med til The Big Apple alligevel, og hans manglende lønindtægt kunne de i de første tre måneder dække ved at have gemt tre måneders barsel, fra da deres datter blev født.

”I den sidste del af opholdet måtte han tage orlov fra sit arbejde uden løn, så det er klart, at det var en ekstra udgift for os, at jeg skulle afsted,” siger hun og påpeger, at ikke alle har muligheden for at dække dele af opholdet med ubrugt barsel.

"Dertil kommer udgifterne til vacciner, flybilletter, forsikringer og visum til ens familie, som man selv skal dække," siger Marie Lundorff.

Marie Lundorff fortæller, at udlandsopholdet – ud over at være en stor oplevelse som familie – har været afgørende for hende, fordi det gav hende mulighed for at samarbejde med en førende forsker inden for hendes felt. ”Han tog sig tid til at oplære mig i en særlig statistisk metode, som jeg kan bruge herhjemme, og som også kommer mine kolleger til gode. Det har været en god stepping stone for mig." Foto: Privat

Kan ikke bare bo i klamt kælderværelse

Nis Langer Primdahl er ph.d.-studerende ved DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, hvor han forsker i mindfulness i folkeskolen. Også hans familie kunne mærke hans tre måneders ophold ved Harvard University i Boston på pengepungen.

”I USA er Boston en af de dyreste byer at bo i huslejemæssigt. Derudover skulle jeg efter mit ophold på Harvard til Madison, Wisconsin på endnu et forskningsophold i en måned, så vi skulle finde to forskellige steder at bo.”

Og når familien er med, kan man ikke indkvartere sig hvor som helst.

”Hvis jeg var taget afsted alene, kunne jeg i princippet have fundet et slummet kælderværelse og valgt at bo længere væk fra universitetet. Men når man har familien med, skal det være et ordentligt sted, og jeg ville ikke bruge lang tid efter arbejde på transporttid, som tog tid fra familien,” siger han.

Partneren skal med som børnepasser

Plads i økonomien er ikke det eneste, man skal have, for at komme afsted på udlandsophold, når man har stiftet familie. Man skal også have en partner, der bakker op.

”Min kæreste tog orlov i fire måneder for at passe barn og måtte opgive arbejde og uddannelse, mens vi var afsted,” siger Nis Langer Primdahl.

Sammen med sin kæreste valgte han, at sønnen på to år ikke skulle gå i daginstitution i USA.

”Prislejet for pasning i den nærmeste vuggestue var meget højt, cirka 10-14.000 kroner om måneden, så det var ikke realistisk. Derudover var det pædagogisk set en noget andet verden for en, som kom fra en dansk dagpleje,” siger Nis Langer Primdahl.

Samme model valgte Marie Lundorff og hendes mand, og hun er ikke i tvivl om, at det var svært for ham.

”Han syntes, at det var hårdt bare at være med som børnepasser. Jeg tog på arbejde, fik venner og blev intellektuelt udfordret, mens han var alene hjemme og passede vores datter,” siger hun.

Derudover påpeger hun, at det i sig selv også er en stor beslutning at tage sit barn ud af deres kendte hverdag og tværs over Atlanterhavet for så kort en periode.

Arbejdskulturen er ikke familievenlig

En anden udfordring er, at arbejdskulturen ikke nødvendigvis er lige så familievenlig som i Danmark, siger Nis Langer Primdahl:

”På Harvard og generelt i USA er det mit indtryk, at arbejdet rent tidsmæssigt fylder noget mere i tilværelsen, end vi er vant til herhjemme. Mange arrangementer lå sidst på eftermiddagen eller om aftenen, og det var normen, at man investerede mere end bare 8-16 i det.”

Det at komme væk fra Danmark var dog samtidig en mulighed for at få endnu mere tid sammen med familien end til hverdag.

”Hverdagslivet var mere enkelt. Der var kun arbejdstid og familietid. Få møder, ingen undervisning, og i fritiden var der bare familien. Derfor følte jeg, at jeg fik mere tid til både arbejde og familie der end i Danmark,” siger Nis Langer Primdahl.

Selvom Nis Langer Primdahl efterlyser støtte målrettet småbørnsfamilier, understreger han, at han generelt har været tilfreds med opbakningen til udlandsopholdet fra AU. Han mener også, at der er værdifuld læring at hente i at planlægge sit eget ophold. Foto: Privat

Mere pisk end gulerod

Spørger man de to ph.d.-studerende, hvorfor der – alle udfordringerne til trods – er kommet flere på udlandsophold de seneste år, peger de på kravet om, at AU’s ph.d.-studerende skal på udlandsophold, og på AU’s øgede fokus på internationalisering.

LÆS OGSÅ: Rektor står fast trods kras kritik fra ph.d.-studerende

”Det betyder alt andet lige, at hvis man vil i spil til en ansættelse efter ph.d.en, er det højt vægtet, at man har haft et længerevarende udlandsophold. Det kan være en motivation. Jeg har også indtryk af, at det tidligere var lettere at få dispensation fra kravet, men at det er blevet sværere nu,” siger Marie Lundorff.

Vælg en anden karriere, hvis du ikke vil rejse

Anne Marie Pahuus fremhæver også netop, at ph.d.-skolerne i dag gør mere ud af klart at kommunikere til ph.d.-ansøgerne, at der er krav om ophold i andre forskningsmiljøer – og man skal allerede i sin ansøgning forholde sig til, hvortil og hvornår man vil afsted. Forventningen er, at dette miljø er uden for landets grænser.

Ph.d.-skolelederen medgiver, at noget af fremgangen derfor kan skyldes, at de potentielle ph.d.er, der finder det svært at rejse ud, ikke længere søger om ph.d.-stipendier ved AU.

Men det ser hun ikke nødvendigvis som et problem:

”Hvis man ikke er indstillet på den grad af internationalisering, kan det godt være, at man hellere skal forfølge en anden karrierevej, for sådan er kravene i dag. Det er en varedeklaration, som er ærlig, og som vi også skal stå ved.”

Lav en pulje til småbørnsfamilier

De to ph.d.-studerende mener heller ikke, at det er et urimeligt krav. Men de efterlyser mere støtte fra AU specifikt til børnefamilier.

For selvom de ph.d.-studerende, som er ansat ved Aarhus BSS og Arts, har henholdsvis 35.000 og 30.000 kroner at rejse for, må de kun bruge midlerne på deres egne udgifter – ikke på eksempelvis familiemedlemmernes flybillet, forsikring og visum eller til at dække manglende indkomst for partneren.

De to ph.d.-studerendes erfaring er, at det samme gælder langt de fleste legater, der uddeles i Danmark.

”Det ville være en stor hjælp, hvis der var en pulje på AU, som man kunne søge for at få økonomisk støtte til at finansiere medrejsende familie,” siger Marie Lundorff, som foreslår, at den eksempelvis kunne være takstinddelt efter destination og varighed af ens ophold.

En idé, som også Nis Langer Primdahl præsenterer.

”Der gik lang tid, før jeg vidste, om jeg kunne komme afsted, fordi jeg skulle samle så mange penge. Den usikkerhed, det giver, kunne man afhjælpe ved at garantere, at hvis man eksempelvis selv stiller med 60.000 kr. i legater, kan AU eller en anden instans dække det sidste, man har brug for,” siger han.

Saml erfaringerne ét sted

Marie Lundorff foreslår derudover, at AU samler de hjemvendte ph.d.-studerendes erfaringer hos én person eller enhed, som kan systematisere dem og hjælpe ph.d.-studerende, der står over for at rejse ud.

”De kunne for eksempel hjælpe med praktiske spørgsmål, som hvor man med fordel kan lede efter en bolig, hvor man kan indskrive sine børn i skole, og gøre opmærksom på krav om vacciner og visum,” siger hun.

Til det formål har AU lanceret en hjemmeside, hvor ph.d.-studerende kan dele ud af deres rejseerfaringer efter endt ophold, så de kan komme fremtidige ph.d.-studerende til gode.

Et tiltag, som Nis Langer Primdahl roser AU for. Han understreger også, at han generelt har været tilfreds med opbakningen fra AU til udlandsopholdet, og mener, det er vigtigt, at man som ph.d.-studerende fortsat selv sidder med hovedansvaret for at planlægge opholdet.

”Noget af det, jeg har lært mest af ved mit udlandsophold, er forberedelserne til det. At man selvstændigt skal danne forbindelser og være drivkraft bag en integration i andre forskningsmiljøer – det har klart en uddannende funktion.”

Juridisk umuligt

Ph.d.-skoleleder på Arts, Anne Marie Pahuus, understreger, at økonomi ikke skal være en for stor forhindring for at komme afsted. Af samme grund giver universitetet de ph.d.-studerende mulighed for at søge om økonomisk støtte til egne udgifter i forbindelse med udlandsopholdet, og ud fra destinationens udgiftsniveau kan ph.d.-skolen f.eks. ansøges om et tilskud til huslejen, siger hun.

”Ph.d.-uddannelsen er et klart prioriteret område på AU, også i vores forskningsfond AUFF, og vi har bevidst afsat væsentlige midler til forskeruddannelse på alle ph.d.-skoler, herunder også midler, som de studerende kan søge til deres obligatoriske miljøskifte. Men vi har ikke lovhjemmel til at dække private udgifter til medrejsende familier,” siger Anne Marie Pahuus og understreger, at ph.d.-skolerne forventer, at de ph.d.-studerende ligesom andre ansatte søger fondsstøtte.

At implementere idéen om en pulje med midler til at finansiere eksempelvis flybilletter, visum og vacciner til medrejsende familier er med andre ord ikke juridisk muligt for universitetet.

Database med erfaringer er første skridt

Forslaget om at samle al udvekslingserfaring hos én person eller enhed vækker større genklang hos Anne Marie Pahuus.

”Det er det arbejde, vi er begyndt på med en database, hvor ph.d.-studerende kan dele deres rejseerfaringer på tværs af ph.d.-skolerne. Vi skal arbejde på at udbrede kendskabet til den, og vi skal have mere data ind i den,” siger hun.

Motorvej fra AU til Californien

Anne Marie Pahuus fremhæver, at ph.d.-skolerne også med andre midler forsøger at gøre det nemmere for universitetets ph.d.-studerende at rejse ud.

Blandt andet har AU forsøgt at nedbringe mængden af bureaukratisk bøvl ved at sikre sig endnu flere faste rammeaftaler med universiteter i udlandet, hvor kontakten i forvejen er etableret.

”Der er lagt nogle spor ud, som man kan køre ad, så man ikke skal sætte sit ophold op helt fra grunden.”

Tager man på udveksling til et af de universiteter, kender deres administration allerede til Aarhus Universitet og de danske ph.d.-programmers struktur. Det kan gøre det mindre besværligt for forskerspirerne at pakke kufferten.

”Jeg vil nærmest sige, at der er en motorvej mellem Arts på AU og vores samarbejdsuniversiteter i blandt andet York, Sheffield og Leeds igennem det såkaldte White Rose-samarbejde og til University of California. Og et kig i vores database afslører, at AU har virkelig mange venner derude,” siger Anne Marie Pahuus.