Flyt uddannelser til mindre byer, eller skær studiepladser væk – sådan lyder nyt udspil fra regeringen, og det vækker bekymring

Det skal være nemmere at tage en uddannelse uden for de store uddannelsesbyer København, Aarhus, Odense og Aalborg. Derfor skal uddannelsesinstitutioner i de store byer enten begrænse deres optag eller flytte uddannelser til mindre byer. Sådan lød budskabet i dag fra statsminister Mette Frederiksen (S), indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) samt forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der torsdag præsenterede initiativerne i regeringens udspil 'Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund'. 

Pressemødet fandt sted på Aarhus Universitet i Foulum nær Viborg. Og det var der en grund til. For ud over at oprette 25 nye uddannelsestilbud rundt om i Danmark vil regeringen også etablere mindst 5 nye universitetsuddannelser uden for de største uddannelsesbyer. Blandt disse er en ny dyrlægeuddannelse, som placeres i Foulum. Derudover er den lille by Foulum med knap 200 indbyggere også et eksempel på lige netop det, regeringen ønsker at skabe mere af. For trods sin lille størrelse huser Foulum ikke alene en række stærke forskningsmiljøer inden for blandet jordbrugs- og husdyrforskning; techgiganten Apple har også placeret et datacenter i den lille by.

Pisk og gulerod

For at sikre søgning til uddannelserne i de mindre byer vil regeringen begrænse studieoptaget i de største byer. Konkret foreslår regeringen, at optaget på de videregående uddannelser i de fire store byer og på universiteternes hovedcampus reduceres gradvist med op til 10 procent. Uddannelsesinstitutioner i de større byer kan også vælge at flytte uddannelser eller studiepladser til mindre byer. 

EVALUERING AF OMNIBUS: Deltag i spørgeskemaundersøgelsen

Omvendt vil regeringen indføre en ny taxameterordning, som forhøjer taksten til uddannelser uden for de store byer med 5 procent. Ifølge regeringens beregninger vil det betyde, at taksten, som en uddannelsesinstitution får for at uddanne eksempelvis en sygeplejerskestuderende, vil stige med cirka 3.500 kroner, hvis den studerende uddannes uden for de store byer. Samtidig vil regeringen forhøje tilskuddet til uddannelsessteder uden for de store byer fra 2 millioner kroner til 4 millioner kroner.

Regeringen lægger op til, at udflytningen af uddannelser skal ske over en femårig periode fra 2022/2023.

Rektor: Det vigtige er, hvor man bosætter sig og får arbejde

Rektor Brian Bech Nielsen, der var til stede ved pressemødet i Foulum, sympatiserer med regeringens intention om at skabe et Danmark i balance – også på uddannelsesområdet. Men han mener ikke, at det er det rigtige værktøj, regeringen nu har trukket op af værktøjskassen.

”Det vigtige er ikke, hvor folk uddanner sig, men hvor de ender med at bosætte sig og få arbejde. Vi har på Aarhus Universitet arbejdet med at skabe tættere kontakt med erhvervslivet og har indgået samarbejdsaftaler med kommuner, som giver et indblik i det lokale erhvervsliv uden for de større byer. Jeg havde så klart foretrukket, hvis man i stedet havde valgt at forstærke den proces.”

En enkelt rose omgivet af tidsler

Brian Bech Nielsen beskriver regeringens udspil som ”en enkelt rose omgivet af et ordentligt bundt tidsler”. Rosen i den buket er regeringens planer om at etablere en ny dyrlægeuddannelse i Foulum. 

”Men mundvigen hænger nedad, når det gælder planerne om en tiprocents-dimensionering af studiepladserne. Det er den forkerte vej at gå, og det vil gå ud over universitetets stærke faglige aktiviteter i Aarhus og København,” siger rektor. 

Den udvikling, regeringen lægger op til, står også i kontrast til AU’s planer om at samle sine aktiviteter omkring en stærk campus i Aarhus. Men regeringens udspil får ikke rektor til at lette foden fra speederen i den henseende.

”Selvom jeg fornemmer, at forslaget nyder politisk velvilje, er det jo et udspil. Og vi har ikke umiddelbart planer om at ændre vores campusudvikling. For vi mener, at et stærkt campusuniversitet skaber de bedste forhold for forskere og studerende.”

Og her er vi inde på en af hovedknasterne i regeringens udspil, som rektor ser det.

”Betingelsen for at oprette en ny uddannelse er, at der kan skabes et fagligt miljø, hvis ikke det er der i forvejen. Det er der i Foulum. Hvis man skal bygge et forskningsmiljø op fra bunden, kræver det en stor investering, men det vil også være svært at trække forskere af international kaliber til alle byer. Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt de studerende reelt ønsker at studere i de mindre byer. Det er erfaringsmæssigt ikke så nemt at trække studerende til lokaliteter uden for de større byer,” siger rektor. 

Forslag vækker bekymring hos Danske Universiteter

Også Danske Universiteter udtrykker bekymring over regeringens udspil; i særdeleshed over udsigten til, at universiteterne skal skære i antallet af studiepladser i de store byer, hvilket vil øge konkurrencen mellem de unge om at læse i byen.

Danske Universiteter frygter blandt andet, at en konsekvens af regeringens forslag vil være et øget præstationspres som følge af, at karakterkravene for at komme ind øges i de større byer.

“Det er bekymrende, at udspillet lægger op til at begrænse unges muligheder for at uddanne sig og selv vælge, hvor de vil bo. Der er ingen evidens for, at vi kan flytte de studerendes ønsker om at studere i storbyen til udbud i mindre byer. Det er vigtigt, at vi ikke skærer ned på velfungerende uddannelser i Danmark,” siger Anders Bjarklev, der er rektor ved DTU og formand for Danske Universiteter, i en pressemeddelelse.

Studenterrådet: Ikke nødvendigvis i de studerendes interesse

Hos Studenterrådet på AU ser man også med bekymring på udspillet om at begrænse optaget med op til 10 procent eller flytte studiepladser fra universiteternes campus i de større byer til mindre byer. 

Formand Marie Dall peger på, at det ikke nødvendigvis er i de studerendes interesse, da det er rådets opfattelse, at mange studerende vælger at flytte til Aarhus af andre grunde end blot uddannelse.  

”Vi er en universitetscampus, hvor der rundt om hjørnet er andre studerende fra andre uddannelser, og studiemiljøet er en stor del af det at være studerende. Vi har et unikt miljø på campus i Aarhus, som vi er bekymret for bliver ødelagt. Vi mener, at regeringen i stedet burde kigge på, hvor der er jobs, når vi studerende er færdige, og lægge en indsats der,” siger Marie Dall.  

Hun er desuden bekymret for, at udspillet vil føre til A- og B-hold på uddannelserne, fordi uddannelserne i de større byer vil være mest attraktive, hvilket vil føre til, at karaktererne bliver presset i vejret på AU’s uddannelser i Aarhus. 

”Vi mener ikke, at sådan en stor ændring skal komme fra politikerne. Udflytning af uddannelser skal komme fra de studerende og forskningsmiljøer, hvor det giver god mening. Det skal komme nedefra som en naturlig udvikling,” siger Marie Dall. 

Fællestillidsrepræsentant: Kun ét lyspunkt

For lektor Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for videnskabelige medarbejdere og administrative medarbejdere med akademisk baggrund, er der umiddelbart også kun ét lyspunkt i regeringens udspil set med AU-øjne. 

”Muligheden for en ny dyrlægeuddannelse i Foulum er spændende. Det kan blive en driver for videre udvikling af husdyrforskningen, og måske kan der skabes synergi med øvrige biomiljøer på universitetet.”

Men det overskygges af udsigten til, at universiteterne i Aarhus, Odense, Aalborg og København skal skære 10 procent af deres studieoptag. En manøvre, man laver fra politisk side for at styrke søgningen til studiepladserne uden for de store byer. På Aarhus Universitet, der sidste år optog 7.500 nye studerende, vil det dermed svare til i omegnen af 750 studiepladser. 

”Jeg har svært ved at se, hvordan vi skal kunne udflytte studiepladser eller uddannelser, så det summer op til 750 pladser. Så jeg har svært ved at se det her som andet end en besparelse på universiteterne.” 

Olav W. Bertelsen peger desuden på, at det er risikabelt for AU at udflytte så mange studiepladser.

”Vi kan ikke være sikre på, at der reelt er søgning til dem. Vi risikerer, at de studerende vælger dem som deres tredjeprioritet og skynder sig ind til byen, så snart de får muligheden for det.”

Olav W. Bertelsen er ikke enig i uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) antagelse om, at de mest populære uddannelser kan trække studerende, uanset hvor i landet de befinder sig.

”Det handler ikke kun om selve uddannelsen; det er også de store byer i sig selv, der er drivende for de unge,” siger han. 

Dyrlægeuddannelse til Foulum 

Klaus Lønne Ingvartsen, der er institutleder ved Institut for Husdyrvidenskab i Foulum, betragter regeringens udmelding som meget overordnet, men ”interessant”, og vil gerne gå konstruktivt og positivt til udspillet. 

”Det er ikke første gang, der tales om at udflytte den gamle Landbohøjskole, og nu foreslås det, at dyrlægeuddannelsen fremover også skal kunne tages i Foulum. Forudsat at uddannelsen får en vis størrelse, giver det god mening at etablere en dyrlægeuddannelse i Foulum grundet vores andre forskningsaktiviteter,” siger Klaus Lønne Ingvartsen.

På nuværende tidspunkt er der ingen uddannelser i Foulum, men Klaus Lønne Ingvartsen vil tage imod studerende med åbne arme, for det vil ifølge ham bidrage til et yngre miljø i Foulum. 

Og plads er der nok af, siger han med slet skjult reference til, at instituttet gentagne gange på grund af politiske besparelser har måttet afskedige medarbejdere. Så sent som i denne måned har Institut for Husdyrvidenskab og de øvrige institutter i Foulum været igennem en større fyringsrunde. 

LÆS OGSÅ: Besparelser på TECH: 30 medarbejdere fyres, og 50 har sagt ja til fratrædelsesordning

”Vi er 450-500 medarbejdere, men vi har været over 700, så der er plads nok til kommende studerende. Men Foulum er indrettet som et forskningssted og ikke et uddannelsessted. Så det vil kræve ændringer, blandt andet også i forhold til infrastrukturen, så studerende kan komme til og fra,” siger institutlederen.

Et er pladsen, noget andet er, at dyrlægeuddannelsen er økonomisk dyr, og der skal følge penge med fra regeringen, for at AU kan bære det, fortæller Klaus Lønne Ingvartsen og tilføjer, at instituttet på nuværende tidspunkt ikke har basismidler til at investere i en ny uddannelse, blandt andet grundet de seneste millionbesparelser på fakultetet Technical Sciences. 

Hjørring skal have en tandlægeuddannelse

Regeringen forslår også en tandlægeuddannelse i Hjørring. Så studerende fremover skal kunne læse til tandlæge i København, Aarhus og Hjørring.

I udspillet blev der ikke nævnt detaljer om, hvilket universitet, der skal varetage uddannelsen. Men rektor Per Michael Johansen på Aalborg Universitet er klar til at etablere en tandlægeuddannelse i Hjørring, han skriver på Twitter, ”På 10 år har vi lavet en lægeuddannelse i verdensklasse. Vi er klar igen med tandlægeuddannelsen – fuldt finansieret naturligvis.”

På Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, har institutleder Siri Beier Jensen heller ikke modtaget detaljer om en ny uddannelse i det nordjyske, samt hvad den vil få af betydning for tandlægeuddannelsen på AU.

”Det er glædeligt med politisk fokus på det tandfaglige område, det har vi savnet i mange år. Rent fagligt har jeg en bekymring for, hvordan man vil sikre det sundhedsvidenskabelige akademiske miljø for en forskningsbaseret tandlægeuddannelse og fremskaffe patientgrundlaget i Hjørring. Jeg har ikke fået detaljer om hvordan oprettelsen af en ny tandlægeuddannelse er tænkt, og der er mange uafklarede spørgsmål, for eksempel om der bliver taget studiepladser fra vores uddannelser på AU og KU,” siger Siri Beier Jensen og tilføjer:

"Det politiske udspil er særlig interessant set i lyset af dokumentationen af, at dimittenderne fra AU og KU i forvejen spreder sig ud i hele landet, når de er færdige med deres tandlægeuddannelse."

Hun forklarer samtidig, at der kan være store udfordringer forbundet med at udflytte tandlægeuddannelsen. Siri Beier Jensen peger blandt andet på at tandlæger skal være ’fuldt ud køreklare’, når de bliver uddannet. Det betyder, at de under grunduddannelsen skal lære odontologiske underspecialer som kirurgi, at analysere røntgenbilleder og medicinlære for bare at nævne nogle områder.

”Det kræver specialiserede undervisere og forskere og et tæt samspil med mange af de lægelige discipliner. På Institut for Odontologi og Oral Sundhed har vi 30 videnskabelige medarbejdere ansat. Mange sidder alene eller få medarbejdere med et speciale, det gør området enormt sårbart, og det kan være svært at rekruttere de nødvendige kompetencer og specialiseringer på landsplan,” siger Siri Beier Jensen.

En anden udfordring er rekrutteringen af patienter. På Tandlægeskolen på AU er klinikfaciliteter, hvor der årligt er cirka 36.000 patientbesøg igennem som led i den kliniske læring i uddannelsen.

”Det bliver interessant at se, hvordan man vil rekruttere så mange patienter, som er nødvendige for en tandlægeuddannelse. Vi har svært ved at få patienter nok her i Aarhus, så jeg er spændt på, hvordan det vil lykkes i Hjørring,” siger institutlederen.

En del af større plan 

Der er ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen sat 2 milliarder kroner af til satsningen over de næste 5 år.

Adspurgt om, hvor pengene skal komme fra, svarede hun, at de blandt andet skal findes ved at skære ned i antallet af engelsksprogede uddannelser, hvorved man vil kunne spare SU-udgifter til internationale studerende fra EU-lande. Derudover skal brugen af konsulenter inden for uddannelsessektoren reduceres, og det samme gælder universiteternes udgifter til markedsføring.

Regeringens udspil om udflytning af uddannelser er en del af en større plan, som har til formål at gøre op med den centralisering, der har præget udviklingen i Danmark de seneste årtier. Tidligere på året fremlagde regeringen en reform af politiet, som skal bringe politiet tættere på borgerne. Senest har regeringen præsenteret en plan for ny infrastruktur, og til efteråret følger en plan for sundhedssektoren, ungdomsuddannelser og billigere boliger.

• LÆS HELE UDSPILLET: Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund

Korrekturlæst af Charlotte Boel