Urimeligt.

Sådan vurderer lektor i kognitiv semiotik, Peer Bundgaard, sagen om en af sine studerende, der fik seks forsøg til at bestå et fag, selvom den studerende havde plagieret flere gange.

”Det er urimeligt – også for de andre studerende, der har lavet et hæderligt stykke arbejde,” siger Peer Bundgaard.

Når den studerende kunne få flere forsøg end de tre, som alle studerende er berettiget til, skyldes det, at den studerende benyttede sin ret til at søge om ekstra forsøg ved sit studienævn. Og med flere lægeerklæringer, der dokumenterede ’usædvanlige forhold’, fik den studerende nye chancer.

Det, der får Peer Bundgaard til at finde det urimeligt, er, at den studerende faktisk havde plagieret den eksamen to gange – og det var blevet sanktioneret med et brugt prøveforsøg. Da den studerende så søgte om ekstra eksamensforsøg ved sit studienævn, vægtede plagiatsagerne ingenting, for den slags skal studienævn ikke forholde sig til.

Omnibus har kendskab til, at studienævnet tre gange bevilligede vedkommende et ekstra forsøg, altså har den studerende haft seks forsøg til at bestå sin eksamen.

Men lad os gå tilbage til begyndelsen.

En ring af eksamenssnyd og ekstra forsøg

Peer Bundgaard underviser den udenlandske studerende i faget ’Det litterære kunstværk’ på kandidatuddannelsen i Kognitiv Semiotik tilbage i 2014.

Da eksamen oprinder i begyndelsen af 2015, skal de studerende aflevere en skriftlig hjemmeopgave i form af et essay. Men den blanker den studerende og bruger dermed sit første eksamensforsøg.

En måned senere til reeksamen blanker den studerende igen eksamen og har dermed kun én chance tilbage.

Den bliver brugt i sommeren 2015, hvor Peer Bundgaard modtager et essay fra den studerende.

Men han kan ikke lade den studerende bestå:

”Jeg blev meget hurtigt klar over, at det var plagiat – og en virkelig grov plagiatsag,” fortæller lektoren.

Han anmelder det til Uddannelsesjura, der indstiller en afgørelse til dekanen, som sanktionerer den studerende med et brugt prøveforsøg.

Her kunne historien være endt. Den studerende har brugt sine tre forsøg og står til at blive udskrevet fra universitetet. Men vedkommende vælger at bruge sin ret til at søge dispensation til et ekstra forsøg ved Studienævnet ved Institut for Kommunikation og Kultur (IKK). Og på baggrund af en lægeerklæring får den studerende en ny chance.

”Så er den gal” 

Vinteren 2016 bruger den studerende sit fjerde eksamensforsøg på at aflevere et essay, som Peer Bundgaard også anmelder for plagiat:

”Hvor den første plagiatsag var virkelig grov, er den anden lidt mere klassisk, men stadig åbenlys. Flere passager var hentet fra nettet og sat sammen. Og selvom vedkommende havde givet referencer til nogle af passagerne, var der ingen citationstegn,” siger Peer Bundgaard.

Lektoren giver ikke meget for det, da den studerende appellerer til, at vedkommende – grundet sin udenlandske baggrund – ikke har grundlag for at kende den akademiske praksis på AU.

”Det er ikke en gyldig undskyldning. Og det er ikke godt nok på 3. semester af kandidatuddannelsen – efter at være blevet taget i plagiat før. Hvis man ikke kan citere en andens tekst korrekt på det tidspunkt, så er den gal,” mener Peer Bundgaard.

Fjerde og femte forsøg

Senere i løbet af vinteren 2016 vurderer dekanen – på indstilling fra Uddannelsesjura – ligeledes, at der er tale om plagiat, og sanktionerer det med, at vedkommende dumper og dermed har brugt sit fjerde forsøg.

I foråret 2016 går den studerende igen til studienævnet med en lægeerklæring og får igen dispensation. Ved dette femte forsøg dumper Peer Bundgaard opgaven med karakteren 00.

Sideløbende plagiatsag i specialet

Den studerende er nu så langt i sin uddannelse, at specialet også er skrevet og afleveret. Og anmeldt for plagiat og sanktioneret med et brugt forsøg.

Det er dermed med en historik af i alt tre plagiatsager, og efter undervisere har udtrykt bekymring til studienævnet, at nævnet i 2017 stemmer om, hvorvidt den studerende skal have et sjette forsøg til at bestå.

13 ud 14 medlemmer stemmer for.

Er en lægeerklæring et carte blanche?

Efter den studerendes femte eksamensforsøg i 2016 er Peer Bundgaard ikke længere eksaminator for vedkommende.

Men han vælger alligevel at undersøge, hvordan studienævnet kan lade den studerende få flere forsøg:

”For jeg var indigneret over, at en studerende kan plagiere tre gange, uden at det får nævneværdige konsekvenser.” 

Og Peer Bundgaard fandt ud af, at studienævnet – ganske rigtigt– ikke skal forholde sig til, hvorfor den studerende er dumpet. Nævnet skal kun forholde sig til, om den studerende kan dokumentere ’usædvanlige forhold’, der godtgør, at den studerende skal have en ny chance. Og det kunne den studerende i form af en lægeerklæring. 

Det bekymrer Peer Bundgaard:

”Det lader til, at det i princippet er svært at få dispensation. Men hvis man har den famøse lægeerklæring, er det min fornemmelse, at det er nemt.”

Lektor og afdelingsleder kritiserer Uddannelsesjura

Peer Bundgaard retter en kritik af Uddannelsesjura, der indstiller afgørelserne til dekanen. Med begrundelse i, at der ikke ved nogen af plagiatsagerne er blevet taget strengere sanktionsmuligheder i brug såsom sanktioner på mere end fagets 10 ECTS-point ved andengangsforseelsen eller permanent bortvisning ved tredjegangsforseelsen.

Samme kritik lyder fra den daværende afdelingsleder for lingvistik, kognitiv semiotik og cognitive science, Peter Bakker. Han fortæller, at han fuldt ud støtter medarbejdere, der med rette bliver vrede i en sådan situation.

”Jeg synes, det er en skandale, når en studerende kan dømmes ikke bare én gang – og ikke bare to gange – men hele tre gange for plagiat uden at blive straffet for det med bortvisning,” siger Peter Bakker og understreger, at det er hans generelle holdning til sager af den karakter.

Både lektoren og afdelingslederen har da også været i kontakt med Uddannelsesjura og oplyser, at Uddannelsesjura har beklaget. 

Uddannelsesjura har dog ikke ønsket at kommentere på dette, da der er tale om en personsag.

Måske en uheldig praksis

I forbindelse med den studerendes sag skal det også nævnes, at Peer Bundgaard begik en fejl, fordi han dumpede den studerende ved det femte forsøg uden at lade en anden underviser vurdere opgaven, som han skulle have gjort.

Efterfølgende vurderede to andre undervisere opgaven, og begge nåede frem til den samme bedømmelse som Peer Bundgaard.

Da den studerende ansøgte om sit sjette forsøg, anmodede vedkommende også studienævnet om at få en anden eksaminator end Peer Bundgaard. Men det forholder studienævnet sig altså ikke til.

Trods fejlen og den studerendes utilfredshed med Peer Bundgaard afviser han dog, at der er tale om en personlig konflikt mellem de to:

”Jeg kan sagtens forstå, hvis den studerende tænker, at jeg har set mig gal på vedkommende. Men det er ganske enkelt ikke tilfældet. Jeg er vred over, at en studerende, der plagierer to gange, ikke sanktioneres – men ikke personligt på vedkommende,” siger Peer Bundgaard.

For ham er sagen et udtryk for urimelighed:

”I det konkrete tilfælde mener jeg ikke, at en studerende, der har plagieret tre gange, fortjener et eksamensbevis.” 

Hvad mener du, sagen er udtryk for?

”Det kommer an på, om denne sag er reglen eller undtagelsen. Hvis vores studienævn helt mekanisk – uden de større overvejelser – giver dispensation, så snart der foreligger en lægeerklæring, er det en uheldig praksis. Og man kan forestille sig, at enhver studerende, der dumper sit tredje forsøg, altid kan få ekstra forsøg med en lægeerklæring.”

Spørg dig selv: Kan en lægeerklæring begrunde plagiat?

Peer Bundgaard efterlyser hårdere straffe for plagiat:

”Denne sag kunne være afsluttet længe før, hvis AU havde sanktioneret hårdere.”

Derudover efterlyser lektoren også muligheden for, at studienævn må tage eventuelle plagiatsager i betragtning, når det beslutter, om en studerende skal have en chance mere.

”Jeg er ikke jurist, men jeg synes, det ville være mere rimeligt, hvis der var en form for brolægning mellem studienævn og Uddannelsesjura i sager om plagiat. Så ville studienævnet jo ikke bare skulle forholde sig til sammenhængen mellem en lægeerklæring, og at vedkommende er dumpet, men i stedet spørge sig selv: Kan denne lægeerklæring begrunde, at personen plagierede de her opgaver?”

Smuthul eller ej

Peer Bundgaard fortæller, at når han har fulgt op på sagen, længe efter at han selv var involveret som underviser, skyldes det, at han ikke har kunnet slippe tanken om urimelighed. For selvom han kun har kendskab til denne ene sag, frygter han, at der kan være et smuthul i reglerne.

”Altså et smuthul, der gør, at man som studerende kan fortsætte med at få eksamensforsøg i én uendelighed.”