Statsminister Mette Frederiksen (S) tegnede de første streger til udspillet fra Folkemødet på Bornholm i sidste uge, og tirsdag har uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) så præsenteret regeringens udspil til et nyt system for optag på videregående uddannelser.

Forhandlingerne om et nyt optagelsessystem begyndte i dag, tirsdag, klokken 14.

Regeringen lægger op til større ændringer og ønsker med egne ord at komme karakterræset til livs og øge den sociale mobilitet ved at sikre, at unge fra mindre uddannelsesstærke hjem ikke stilles ringere i optagelsessystemet.

Regeringen foreslår blandt andet at indføre et loft for adgangskvotienten – altså det karaktergennemsnit, der kræves for at blive optaget på en uddannelse via kvote 1. Regeringen vil sætte denne grænse ved et karaktergennemsnit på 10 i kvote 1-ansøgninger. Kræves der en højere karakter end 10 for at blive optaget, vil pladserne i stedet blive fordelt ud fra en individuel vurdering af ansøgerne.

Regeringen vil øge kvote 2-optag markant

Regeringen vil også indføre en national optagelsesprøve for alle ansøgere, der ansøger via kvote 2, og kræver desuden, at minimum 25 procent af pladserne på alle uddannelser skal fordeles via kvote 2. Ifølge Berlingske er det i dag 10 procent af studiepladserne, der fordeles via kvote 2.

”Jeg er fortaler for flid og for at gøre sig umage. Og karakterer skal stadig spille en væsentlig rolle i udvælgelsen på de fleste uddannelser. Men ikke mindst på vores gymnasier er karakterræset blevet for voldsomt og usundt. Med udspillet adresserer vi det ensidige fokus på karakterer på ungdomsuddannelser. Det kan blive et vigtigt bidrag til trivslen hos de unge. En sund læringskultur har ikke et enøjet karakterfokus”, udtaler Jesper Petersen i en pressemeddelelse.

En gennemskuelig proces

Regeringen har desuden et mål om at gøre optagelsesprocessen mere gennemskuelig. For eksempel skal det være tydeligere, hvad kvote 2-ansøgere bedømmes ud fra. I dag sker det ud fra ”en række socialt skæve kriterier”, mener regeringen. De kommende studerende på landets videregående uddannelser skal også tage mere aktiv stilling til, hvilke uddannelser de ansøger. Det skal ske gennem besvarelse af en række spørgsmål om uddannelsen.

Fem års erhvervserfaring skal ifølge regeringen i fremtiden give adgang til en videregående uddannelse, hvis ansøgeren opfylder de faglige adgangskrav.

Reformkommission foreslog karakterloft på 9

Udspillet kommer få måneder efter, at Reformkommissionen præsenterede sine anbefalinger for en reform af uddannelsessystemet. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2020.

Blandt anbefalingerne fra april er et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser med en grænsekvotient på karaktergennemsnittet 9.

I kommissionens udspil stod der blandt andet, at ”der på de gymnasiale uddannelser har udviklet sig en usund og uheldig tendens til at kæmpe om 12-tallerne”.

Regeringen ønsker ”at karakterer spiller en anden rolle i uddannelsessystemet”, sagde Mette Frederiksen blandt andet, da hun gik på scenen til sin partiledertale på Folkemødet 17. juni.

”Karakterer er vigtige, men det er der jo også andre ting, der er. For eksempel hvad vi kan som mennesker, og hvilke kompetencer der efterspørges inden for nogle forskellige fag”, sagde statsministeren.

Kritiske røster fra universiteter

Spørgsmålet er nu, hvordan de øvrige folketingspartier vil tage imod udspillet, og hvad de selv vil forlange i forhandlingerne. Men uden for Christiansborg har regeringens planer for et nyt optagelsessystem allerede mødt kritik – blandt andet fra universiteterne.

I et debatindlæg fra 10. juni bragt i Altinget skriver AU’s prorektor Berit Eika og KU-rektor Henrik C. Wegener, at et kvotientloft på kvote 1 risikerer at ende som et justitsmord på et ellers velfungerende optagesystem. Det er ønsketænkning, hvis man tror, at man kan udrydde problemerne med unges trivsel og sociale mobilitet ved at mindske karakterernes betydning.

”Det nuværende system er i store træk velfungerende,” skriver de.

I indlægget giver de dog også udtryk for, at man med fordel kan forbedre kvote 2. For eksempel ved øget optag og ensartede krav på tværs af institutionerne med nationale test. Det er noget af det, regeringen netop foreslår.

”Det vil gøre det lettere for de unge at gennemskue, hvordan man kommer ind på forskellige uddannelser, selvom man ikke har fået høje karakterer”, skriver Berit Eika og Henrik C. Wegener.

Djøf-studerende: Presset bliver ikke mindre med et nyt testsystem

Henrik C. Wegener stillede sig 17. juni kritisk over for forslaget om et karakterloft på 10. Det skrev han på Twitter.

”Ikke pladser nok til alle. Afventer med en vis bekymring forklaring på, hvordan vi så skal udvælge de studerende, som kan få de stærkt begrænsede studiepladser. Test, lodtrækning, andet?”

Og på dagen for regeringens offentliggørelse af udspillet har der da også været kritiske røster.

Forperson for Djøf, studerende Johanne Hansen Baadsgaard, mener ikke, et nyt kvote 2-system fjerner presset fra de unge.

”Vi løser ikke problemet med pres på de unge ved at indføre et nyt testsystem for kvote 2-optagelse. Det medfører mere pres og mere administration”, siger hun til TV 2 News.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.