Forskningens Døgn: Det er det, du formidler, men mest er det glæden du formidler det med
Unge, der er ude at søge viden til deres opgave på efterskolen. Børn, der er vilde med forsøg og ældre, der stadig er nysgerrige på det meste. Alle var de at finde i Stakladen i eftermiddag til Forskningens Døgn.
Professor i biomedicin, Poul Henning Jensen, står ved en planche med en tegning af en mand ved forskningscentreret DANDRITEs stand i Stakladen i forbindelse med Forskningens Døgn.
”Han går på den her måde,” siger professoren om den tegnede mand, mens han med slæbende skridt bevæger sig, som det er typisk for mennesker, der lider af sygdommen Parkinson.
”Han er så ramt af sygdommen, at han har svært ved at bevæge sig på dette stadie. Men faktisk har man mange år før det kunnet se forandringer i blandt andet hans nerver i tarmen, og også forandringer i forhold til hans lugtesans. Hvilket skyldes normale proteiner, der begynder at klistre sig sammen med den konsekvens, at manden mister flere og flere nerveceller,” forklarer professoren.
”Ja, Parkinson er en uhyggelig sygdom,” fortsætter han med blikket rettet mod de omkringstående ved standen.
Men også fascinerende
Han tøver lidt.
Men så er det som om Poul Henning Jensen erkender, at han ikke kan formidle om forskning i den invaliderende sygdom uden også give udtryk for sin glæde ved sit forskningsfelt.
I hvert fald fortsætter han:
”Ja, som sagt en uhyggelig sygdom. Men fra et forskningsmæssigt synspunkt er det også fascinerende at finde frem til, hvorfor og hvordan proteinerne klistrer sig sammen, og hvordan de kan hoppe fra celle til celle.”
Dominoeffekt i slowmotion
Det netop er ved at hoppe fra celle til celle, at de sammenklistrede proteiner gør skade, da de som ved en dominoeffekt i slowmotion spreder sig fra en celle til en anden op gennem kroppen for efter 10-15 år til sidst at nå det område i hjernen, som blandt andet styrer vores evne til at bevæge os. Og her slutter nedbrydningen desværre ikke, fortæller Poul Henning Jensen, da mange, der lider af Parkinson, også risikerer at komme til at lide af demens.
Skåle, hjerner og reagensglas
De omkringstående bliver hevet hen til et bord, hvor ph.d.-studerende Emil Gregersen viser blandt andet små glasskåle til dyrkning af celler, en grisehjerne, der ligger frit på bordet og en musehjerne, der ligger i en væske i et lille reagensglas. Poul Henning Jensen fortæller, hvordan forskerholdet blandt andet ved forsøg med mus arbejder på at forstå processen, og forhåbentlig på et tidspunkt når så langt i deres forskning, at de kan være med til at finde en kur mod sygdommen.
Og hvis nogle blandt de omkringstående i begyndelsen havde lidt svært ved at forbinde professorens begejstring med en ødelæggende sygdom, virker de på nuværende tidspunkt til at være kommet over det, da alle med interesse begynder at studere de forskellige sager på bordet, der bruges i forsøget på at løse gåden om Parkinson i det daglige i laboratorierne på forskningscentret.