Guide til boligjagten
7.300 nye studerende tjekker ind på Aarhus Universitet i disse dage, men selvom studierne først starter i september, er boligjagten for længst skudt i gang. Vi har taget en trykmåling på det pressede boligmarked og har samlet tips til boligjagten.
Guiden blev bragt første gang sidste år, men er opdateret 21-08-2017 med citater fra Diana Jørgensen og Thomas Moeslund.
Hos Kollegiekontoret i Aarhus er der ifølge administrationschef Diana Jørgensen lige nu 800 nye studerende, der står i kø til en bolig, og som er omfattet af boliggarantien.
”Det er det samme billede som sidste år. Erfaringen viser, at de sidste par stykker får indflytning i november, men de fleste får allerede tilbud om indflytning i oktober. Vi har indtil videre givet bolig til 450 studerende.”
Det er dog ikke alle dem, der har skrevet sig op, der er interesserede i en bolig fra kollegiekontoret, når tilbuddet falder:
”Der er mere end 2000, der har svaret nej eller ikke har svaret på boligtilbud,” fortæller Diana Jørgensen. ”Jeg tror, det skyldes, at man bruger boliggarantien som sikkerhedsbuffer, men ikke som eneste mulighed. Mange undersøger andre muligheder og får indkvartering ad den vej. Der er også nogen, der takker nej, fordi de i forvejen bor tæt på, og derfor hellere vil vente på et bedre tilbud.”
TIP: Find en midlertidig løsning
Ikke alle kan nå at få bolig før studiestarten. Derfor opfordrer Kollegiekontoret til, at man er åben over for midlertidige boligløsninger, og at man benytter Startup Housing, Studenterhus Aarhus’ midlertidige boligløsning (se mere om den nedenfor). Derudover opfordrer Diana Jørgensen de studerende til at fastholde deres ansøgning hos Ungdomsbolig Aarhus, fordi det giver mulighed for at søge videre og på sigt rykke ind i en anden ungdomsbolig, der måske er større eller ligger tættere på studiet.
Gode råd fra Studenterrådets Retshjælp
Inden du skriver under på kontrakten:
- Få en fremvisning af lejemålet, så du ved, at det eksisterer.
- Læs kontrakten grundigt igennem, inden du skriver under, og bed også en anden, f.eks. en retshjælp, om at læse kontrakten igennem. Bed gerne om en dag eller to til at gennemlæse kontrakten.
- Hvis I er to, der skal dele et lejemål, så overvej, om I begge skal på lejekontrakten. Hvis der står to lejere på kontrakten, og den ene flytter fra lejemålet, vil fraflytter stadig kunne komme til at hæfte for eventuelle mangler ved lejemålet også efter fraflytning.
- Undersøg, hvem der er angivet som udlejer på lejekontrakten. Er det et selskab eller en privatperson? Undersøg, om personen eller selskabet er reelt nok.
Inden du udbetaler depositum:
- Forsøg at undlade at betale depositum, inden du flytter ind, så du undgår, at udlejer har pengene, før du har lejemålet.
Ved indflytning:
- Gennemgå lejlighedens stand ved indflytningen. Tag billeder af de fejl og mangler, som måtte være på lejemålet.
- Hvis udlejer har mere end en udlejningsejendom, skal han/hun indkalde til et indflytningssyn. Her er det vigtigt at finde alle fejl og mangler og få dem noteret, så udlejer ikke efterfølgende kan gøre dem gældende over for dig som lejer.
Og brug i øvrigt din mavefornemmelse!
Kilde: Arun Pradhan, jurastuderende og formand for Studenterrådets retshjælp
LÆS OGSÅ: Lejernes Landsorganisations fem gode råd, før du underskriver en lejekontrakt
Startup Housing er et tilbud, som Studenterhus Aarhus sammen med Aarhus Kommune har sat i værk for at give boligløse studerende midlertidigt tag over hovedet ved studiestart. Fra 18. august til 14. oktober kan studerende på ugebasis leje sig ind i skurvogne ved Godsbanen og på Pier 2 på havnen eller i værelser på Brandskolen i Skejby. Det er femte år i træk, at tilbuddet kører, og i Startup Housing kan man mærke, at det er et populært et af slagsen.
De to første studieuger er allerede totalt booket op. I ugerne efter er cirka halvdelen af pladserne taget, imens værelserne på Brandskolen i Skejby er booket stort set hele perioden. Og ifølge Thomas Moeslund, der er kommunikationsansvarlig i Studenterhus Aarhus, er det nogenlunde det samme billede, der tegner sig, som sidste år.
”Der er fuldt booket de første uger, og så er der knap så meget run på de næste uger. Det skyldes en kombination af, at de studerende finder noget at bo i, og at de ikke booker længere ud i fremtiden, fordi de ikke ved, om de pludselig finder noget af bo i.”
I år har de plads til 146 studerende, hvilket er ca. 50 færre end sidste år. Thomas Moeslund fortæller, at det skyldes, at Brabrand Boligforening og Hejredalskollegiet sidste år havde ledige værelser, der kunne bruges til midlertidig indkvartering. Det har de imidlertid ikke haft i år.
”Der er flere, der har ringet ind og spurgt, om vi har plads, men det har vi ikke, så det tyder på, at vi godt kunne have brugt flere pladser,” siger Thomas Moeslund.
Studenterhus Aarhus’ hjælp til boligsøgning:
Gode råd til din studieboligjagt
TIP: Brug dit netværk rigtigt
Mange studerende supplerer ansøgningen om et kollegieværelse med mere eller mindre desperate opråb på Facebook. Og det er fint nok, men bør ikke være den eneste måde, man forsøger at aktivere sit netværk på, lyder det fra Charlotte Junge, der er netværksekspert og ejer af rådgivnings- og foredragsvirksomheden JUNGE.
”Uanset om det er en bolig, en praktikplads eller et job, man søger, bør man overveje: Hvem i mit netværk kan hjælpe mig med at skaffe viden og nye kontakter? Man skal ikke spørge direkte: Kan du skaffe mig en bolig? Det virker for anmassende, og hvis ikke man lige har en villa med et ledigt værelse i kælderen, kan det være svært at stille noget op med sådan en forespørgsel. Jagten skal i stedet gå på gode råd, viden eller kontakt til personer, der ved noget på området,” forklarer Charlotte Junge.
TIP: Ring!
Hun anbefaler også, at man griber ud efter telefonen og ringer direkte til de personer, man tror kan hjælpe, frem for kun at køre kontakten via mail eller sociale medier.
”I hvert fald hvis det er folk i min generation, man søger at få kontakt til. Og det vil det nok typisk være, når det handler om at skaffe sig kontakt til mennesker med specialviden om boligmarkedet eller mennesker, der har et værelse eller en lejlighed, de lejer ud.”
Hermed når vi frem til netværksekspertens næste gode råd:
”Sørg for at udvide dit netværk til ikke kun at omfatte venner og medstuderende, der står i samme situation som dig selv. De kan være fine at erfaringsudveksle med, men sørg også for, at dit netværk omfatter andre grupper af mennesker end dem, der er i samme situation som dig. Tal med de lidt ældre i fodboldklubben eller i løbeklubben. Eller gå gennem dine forældres eller venners forældres netværk,” lyder opfordringen fra Charlotte Junge.
TIP: Undgå fælder - læs kontrakten grundigt
Når man så endelig får det længe ventede tilbud om en bolig, kan man i sin iver over endelig at kunne se en ende på boligjagten let komme til at handle overilet. Men det kan godt svare sig at tøve en kende og iføre sig et par kritiske briller, inden man sætter sin underskrift på en lejekontrakt.
Studenterrådets Retshjælp, der drives af jurastuderende ved AU, får op til studiestart typisk en del spørgsmål om, hvordan man sikrer sig, at udlejer overholder alle regler. Her er det gode råd at læse kontrakten grundigt igennem og at få andre til også at gøre det. For eksempel kan man bede en retshjælp om at gennemlæse kontrakten, siger Arun Pradhan, der er formand for retshjælpen.
”Formålet er at blive klar over de forhold, som aftales mellem lejer og udlejer, så du undgår at blive overrasket, når du en dag skal flytte fra lejemålet. På samme måde vil du opdage eventuelle urimelige forhold i kontrakten.”
TIP: Sørg for at få klare linjer
Andre spørgsmål, som retshjælpen typisk får, går på, hvordan man stiller sig som udlejer, hvis man for eksempel skal fremleje en del af sin lejlighed.
”Her er det vigtigt, at du får lavet en skriftlig aftale og sørger for, at alle vigtige forhold bliver noteret. På den måde undgår du bevismæssige problemer, hvis der skulle opstå en tvist. Du kan eventuelt bruge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters standardformular A9.”
Skal du bo sammen med din lejer, er det også vigtigt at sørge for at have klare linjer for, hvem der gør rent, og hvordan fester og lignende skal aftales.
”Og så er der nogle særlige regler i lejeloven, som du skal overholde, når du fremlejer. For eksempel må du, uden udlejers samtykke, kun fremleje op til halvdelen af lejemålet,” forklarer Arun Pradhan.